Robocup 2000 er afviklet, og traditionen tro, var succesen stor. Både presse, publikum og deltagere valgte i stort tal at tilbringe en god time af dagen, som ellers bød på fremragende vejr, på landingsbanen, hvor konkurrencen foregik. For de fleste af deltagerne, må en time siges at være en mild underdrivelse, da de for hovedpartens vedkommende havde tilbragt det meste af de foregående tre dage i nærheden af konkurrencebanen. Klokken otte onsdag morgen, var landingsbanen således et stort virvar af computere, soveposer, pizzarester osv.
21 hold havde tilmeldt sig eventen, men fire hold havde afmeldt før starten og fem hold mødte ikke op til starten. Ligesom sidste år blev der holdt en vis grad af diciplin, så kørslerne kunne afvikles så hurtigt som muligt. Når et hold var igang med kørslen, blev det næste hold over højtalerne bedt om at gøre sig klar. Dette resulterede i mange tilfælde i en overordentlig hektisk aktivitet fra deltagernes side og mange skulle lige have rebootet, loddet, sat ledninger i eller lignende ting. Ikke desto mindre blev hele seancen afviklet på en time og et kvarter inklusiv præmieoverrækkelse.
I år var banen blevet ændret en anelse i forhold til sidste år. Mur var blevet lavet med variabel længde mellem hvert gennemløb. Et hold (Crazy Ivan) tog flot denne forhindring, mens Ronald King 1.2 og Skønheden kommer indefra gjore et flot forsøg. Timespender nuppede en at vægportene. De fleste deltagere valgte at undgå denne ubehagelighed og gik således efter de andre point. Desuden tog Crazy Ivan og Skønheden kommer indefra point ved at køre efter den sorte streg, Crazy Ivan som sædvanlig i bedste stil idet dette hold kun opgav at tage 1 port, nemlig trappeporten. Både Øsen og Time spender tog, trappen Øsen dog ufrivilligt og uden at få point. Enkelte gik det knapt så godt for Crash klarerede således ikke minimumshastigheden og Troublemaker levede op til sit navn ved ikke at køre en meter og de måtte alt i alt nøjes med præmien for smukkeste køretøj. Denne præmie var fuldt fortjent, da Troublemaker med assistance af diverse sykyndige var blevet camufleret som en stor, flad drage (eller havtaske).
Holdet bag vinderen Crazy Ivan har lavet et web-site med kode og andet godt.
Alt i alt må ROBOCUP 2000 siges at have været en succes, og på arrangørernes vegne rettes en tak til såvel sponsorerne som de mange deltagere.