DTU.dkIndeksKontaktTelefonbogAlumnenetværkPortalen

Konstruktionen

Hvordan, hvor lang tid, hvad koster det?

 

Selve køretøjet bag Dr. demo er baseret på en tidligere radiostyret bil til ca 320 Kr, hvor al elektronikken er taget ud, så kun chassis, karosseri, hjul og motorer er tilbage. Ønskes prisen lavere, kan man lave et fartøj af LEGO, Meccano eller lignende eller slagte et familiemedlems gamle radiostyrede bil. Vælger man selv at bygge, kan man få lige netop det design, man mener er bedst til opgaven.

 

Bilen styres af to sensorer, en i hver side. Disse måler, om der er en hvid stribe under sensoren og er dette tilfældet, stopper motoren i pågældende side, hvorved bilen drejer. Denne navigationsstrategi vil få fartøjet til at bevæge sig fremad i zig-zag. Det er naturligvis muligt at bruge mere avancerede metoder hvorved præcision, hastighed og elegance kan forøges.

 

Helt specifikt er sensorerne fotodioder, der ser et område under bilen, der er belyst af to højintensitets lysdioder (det er det røde skær man kan se under kofangeren). Signalet fra fotodioderne forstærkes (af en operationsforstærker) og transformeres til on/off (af en operationsforstærker).

 

Dette signal sendes til to driverkredsløb (endnu to operationsforstærkere..) som tænder eller slukker for to transistorer som enten sætter spænding på, eller kortslutter motorerne. Prisen for al elektronikken kan holdes under 100 Kr. 

 

Hele fartøjet har taget 2-3 dage at fabrikere fra køb til færdig og funktionsdygtigt eksemplar. Dette indbefatter udtagning af radiostyring, diverse fysiske modifikationer af bilen, konstruktion af styrekredsløb samt test og fintuning af sensorernes placering.

Sidst opdateret af  28.10.2010
Ansvarlig: Ole Ravn
Top
DTU ElektroBygning 326DK-2800 Kgs. LyngbyTlf. 4525 3560