Lov om begrænsning af dobbeltuddannelse

Fra sommeroptaget 2017 er der indført en ny lov om begrænsning af dobbeltuddannelse. Loven betyder, at det som udgangspunkt ikke længere er muligt at færdiggøre mere end én ordinær videregående heltidsuddannelse på samme eller lavere niveau. Reglen gælder også, selvom der er ledige pladser

Enhver dansk, statsfinansieret videregående uddannelse indgår i vurderingen af, om en ansøger allerede har været optaget på og gennemført en uddannelse på samme eller højere niveau.

På DTU betyder det at:

  • Professionsbachelorer og akademiske bachelorer og andre med en mellemlang videregående uddannelse ikke kan starte på en ny bacheloruddannelse, uanset typen.

  • Kandidater ikke kan starte på en ny bacheloruddannelse (uanset typen) eller en ny kandidatuddannelse.

Undtagelser (udenlandsk eksamen, tilsagn og betalingsuddannelser)
Udenlandske uddannelser:

  • Ansøgere, der har taget en udenlandsk videregående uddannelse, er ikke omfattet af reglen. Det gælder også ansøgere, der har fået deres udenlandske videregående uddannelse betalt via udlandsstipendium.

  • Videregående uddannelser fra Færøerne og Grønland anses i denne sammenhæng som udenlandske uddannelser. Denne gruppe af ansøgere er derfor ikke omfattet af loven om begrænsning af dobbeltuddannelse.

Tilsagn:
  • Ansøgere, der i 2016 fik tilbudt en standby-plads og sidenhen har fået et tilsagn, vil som en overgangsordning kunne bruge tilsagnet i forbindelse med optagelsesrunden i 2017, selv om de har en uddannelse på tilsvarende eller højere niveau i forvejen.
Betalingsuddannelser:
  • Du kan ikke betale dig til en ny videregående uddannelse på samme niveau i det ordinære uddannelsessystem. Til gengæld kan du benytte udbuddet af videregående uddannelser i voksen- og efteruddannelsessystemet fx DTU’s diplom- og masteruddannelser på deltid, da disse er betalingsuddannelser.
  • Hvis man har afsluttet en uddannelse som kaospilot, bevægelsespædagog eller lærer fra den Frie Lærerskole, vil man også kunne optages på en videregående uddannelse. Disse uddannelser omfattes ikke af begrænsningen, da de kun er delvist statsfinansierede.

Positivlisten (fritaget for loven om dobbeltuddannelse)
Uddannelses- og Forskningsministeriet opgør hvert andet år, hvilke uddannelser der, på grund af meget lav ledighed, undtages fra begrænsningen af dobbeltuddannelse. På positivlisten for 2017 og 2018 fremgår to diplomingeniøruddannelser hos DTU:

Du kan se den fulde liste på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.    

Dispensationsmuligheder
Du kan søge om dispensation, hvis:

  1. du af helbredsmæssige årsager ikke længere kan anvende din tidligere gennemførte uddannelse på arbejdsmarkedet. Afgørelse om dispensation træffes på baggrund af lægeerklæring, både ift. fysisk og psykisk sygdom, nedslidning mv., eller som led i revalideringsforløb mv.
  2. din tidligere gennemførte uddannelse er ændret væsentligt eller ikke længere eksisterer. Dvs. hvis din uddannelse ikke længere giver adgang til arbejdsmarkedet.

Ansøgning om dispensation for loven om begrænsning af dobbeltuddannelsen kan kun søges på baggrund af de to ovennævnte forhold. Dispensationsansøgning og dokumentation for de forhold, der søges om dispensation på baggrund af, skal uploades på www.optagelse.dk som en del af din ansøgning om optagelse. Afgørelse om dispensation træffes på baggrund af ansøgerens konkrete forhold.

Hvis den uddannelse, du har gennemført, er afsluttet mindst 6 år før studiestart på den ansøgte bacheloruddannelse, vil du automatisk få dispensation for reglen om begrænsning af dobbeltuddannelse. Du skal ikke lave en dispensationsansøgning, men i stedet huske at uploade eksamensbevis fra den tidligere gennemførte videregående uddannelse på www.optagelse.dk. Der skal være gået mindst 6 år fra datoen på eksamensbeviset til studiestartstidspunktet på den ansøgte uddannelse, for at du får dispensation.

Den fulde lov samt faktaark kan findes på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.