Skimmelsvamp

Instituttet DTU Bioengineering tilbyder to kurser om skimmelsvampe.

Begge kurser har fokus på  identifikation af skimmelsvamp. Men det ene kursus tager udgangspunkt i indeklima, hvor det andet kursus fokuserer på skimmelsvamp i foder og fødevarer. 

Skimmelsvampe i vores indeklima

Der findes mange forskellige skimmelsvampe i vores indeklima. Nogle stammer fra vores fødevarer, mens andre kommer ind med luften eller skidtet under skoene. Og så er der dem, der allerede sidder i vores byggematerialer. Få den nyeste viden om skimmelsvampe i indeklimaet. Hvor kommer de fra og hvad vokser de på? Hvorfor skal vi identificere dem og hvordan gør vi?
Kurset er et én-dags-kursus med teori om formiddagen og hands-on om eftermiddagen. Kurset giver mulighed for indsendelse af egne materialeprøver eller renkulturer.

Skimmelsvampe i foder og fødevarer

Der smides store mængder råvarer og færdiglavede produkter ud på grund af skimmel. Måske er der for høje koncentrationer af mykotoksiner i råvarerne eller også er produktet blevet kontamineret under pakningen. Antallet af skimmelsvampearter, der kan ødelægge et specifikt produkt, er som regel begrænset til et par stykker og kaldes den associerede mykobiota. Når man kender sine skimmelsvampe, kan man som regel lettere styre opbevaring, produktion og hygiejne og gribe ind før det går helt galt.

Få den nyeste viden om skimmelsvampe i foder og fødevarer. Hvor kommer de fra og kan de producere mykotoksiner? Kan de ligefrem bo på fabrikken? Hvorfor skal vi identificere dem og hvordan gør vi?

Begge kurser er én-dags-kurser med teori om formiddagen og hands-on om eftermiddagen. Kurserne giver mulighed for indsendelse af egne materialeprøver eller renkulturer.

Lyder et af kurserne relevant for dig? Læs mere og tilmeld dig kurserne i DTU’s kursuskatalog (søg på skimmel).

Kontakt

Malene Bonné Meyer
Undervisningschef
DTU Bioengineering
45 25 49 33