Markus Fritz Hansen (i ternet skjorte) sammen med andre prisvindere ved Grøn Dyst 2018

Nikkelbelagt stål gav Markus tredjeplads ved Grøn Dyst

onsdag 11 jul 18

Fakta om Grøn Dyst

GRØN DYST er et uddannelsesinitiativ på DTU. Formålet er at sikre, at fremtidens ingeniører kan integrere aspekter af bæredygtighed, klimateknologi og miljø i deres arbejde.

GRØN DYST afholder en gang om året en studenterkonference, hvor de studerende fremlægger grønne projekter, der er udviklet som led i undervisningen. Projekterne er delt op i fire kategorier, så der er lige vilkår og muligheder for at deltage uanset om man er bachelorstuderende eller kandidatstuderende.

Hvert projekt har 120 sekunder til at pitche for dommerne, og derefter er der nogle minutter til uddybende spørgsmål og kommentarer. Hvert dommerpanel ser cirka 15 projekter i løbet af dagen for at sikre, at alle projekter ses af tre forskellige paneler.


24-årige Markus Hansen vandt tredjepræmie ved Grøn Dyst for sit bachelorprojekt på DTU Energi.

Keramiske elektrolyseceller og brændselsceller (SOEC/SOFC) kan bruges til at omdanne fx vindmøllestrøm til kemisk energi og tilbage til elektricitet igen. Trods navnet udgør keramiske materialer kun en brøkdel af et system med keramiske brændselsceller. Det meste er faktisk stål, der bl.a. bruges til adskillelseslagene mellem cellerne og til beholderen udenom.

Dette stål udsættes for barske betingelser med høje temperaturer og korroderende gasser. Stålets kvalitet er derfor alt andet end ligegyldig, og rustfrit stål er trods sit flotte og stolte navn desværre ikke altid rustfrit. Derfor bruger man en meget speciel type rustfrit stål, kaldet Crofer22, der indeholder 22 procent krom. Det er meget mere korrosionsbestandigt, men også meget dyrere.

“Når størstedelen af et system med brændsels- eller elektrolyseceller udgøres af stål, er det ikke ligegyldigt for prisen, om der bruges almindeligt rustfrit stål eller det ti gange dyrere Crofer-stål”, fortæller Markus Hansen, der netop er færdigt med sit bachelorprojekt på DTU Energi. DTU Energi har længe forsket i at sænke omkostningerne ved at legere billigt stål, så det er mere korrosionsbestandigt, og Markus og hans projekt blev del af dette.

“Hvis vi kan reducere materialeudgifterne til stål med en faktor ti, så er vi godt på vej til at komme på markedet med teknologien, som er lidt for dyr i dag i forhold til alternativerne”, siger Markus, der er utrolig glad for al den opbakning han undervejs fik af sine vejledere Belma Talic, Phillipp Zielke og Anders Christian Wulff fra DTU Energi.

“De og deres gruppe lagde alt forarbejdet til projektet, og det er fedt for en bachelor som mig at få lov at være med til forskning, der rent faktisk betyder noget og gør en forskel.”

Tredjepræmie på Grøn Dyst

Projektet ‘Clean and affordable energy – by hydrogen and fuel cells’ var så godt, at Markus vandt tredjepræmie i kategorien bachelorprojekter og en pris på 10.000 kroner, da han fornylig præsenterede projektet ved DTU’s studenterkonference Grøn Dyst.

“Det var megafedt, og jeg havde slet ikke regnet med at vinde tredjepræmien. Grøn Dyst ligger altid på den tid af året, hvor man har travlt med tunge kurser eller gøre sit bachelorprojekt færdigt, men i år skulle det fanme være løgn. I år ville jeg være med, selv om jeg havde vildt travlt”, siger Markus, der først var færdig med sin poster og sin præsentation klokken fire om natten op til Grøn Dyst.

Ved Grøn Dyst præsenterer man sit projekt overfor gæster og deltagere og får også to minutter til at holde en salgspitch overfor dommerne. Og projektets kvalitet og indhold var heldigvis godt nok til at overtrumfe de lettere røde øjne og den manglende søvn. Markus fortalte dommerne, hvordan han havde testet, om stålets korrosionsbestandighed blev forbedret ved at pålægge et lag af nikkel, og om belægning med yttria-stabiliseret zirkonia påvirkede cellers ledningsevne.

“Vi testede det nikkelbelagte stål i 1000 timer i en brændselscelle. Og det fungerede supergodt. Resultaterne viste, at vores nikkelbelagte stål var lige korrosionsbestandigt og performede lige så godt på anodesiden som det dyrere Crofer-stål”, fortæller Markus. “Hvorimod yttria-belægningen skuffede. Det var meningen at yttria-belægningen skulle øge ledningsevnen og styrken i materialet, når det blev sat sammen med både glas og stål, men det hæftede kun godt på glas.”

Det kan bruges til noget

Markus vil i efteråret tage et semester i Canada som første del af sin master, så det bliver andre forskere på DTU Energi, der går videre med hans resultater. Hvilket allerede er i gang, og det er godt.

“Det var faktisk en af hovedårsagerne til at jeg valgte at lave bachelor på DTU Energi, selv om jeg egentlig er på Fysik og Nano-linjen. For her kunne jeg se, at resultaterne bliver brugt til noget håndgribeligt og vil være med til at gøre energiteknologierne bedre. Og jeg kan lide, at jeg har bidraget med værdifuld viden, selv om jeg kun var bachelor”, siger Markus, der planlægger en karriere i erhvervslivet efter sin master.

“Og det skal helt sikkert have noget at gøre med bæredygtig energi, for det er superspændende.”