Studievejledningen på DTU

I Studievejledningen kan du få hjælp og vejledning om alt fra uddannelsesvalg og optagelse til dine muligheder, mens du studerer. Studievejlederne er selv studerende på DTU og kender derfor meget til studiemiljøet og livet som studerende på DTU.

Hvad kan studievejlederne hjælpe med?

Vi kan hjælpe dig med alt om uddannelserne og studiemiljøet på DTU. Blandt mange andre emner kan vi fx hjælpe dig med:

  • valg af uddannelse
  • studieplanlægning
  • meritansøgning
  • dispensation og orlov
  • vejledning i DTU’s regler
  • vejledning om muligheder og udfordringer.

Har du spørgsmål af mere personlig karakter, er du også velkommen til at kontakte os.

Alle studievejledere har tavshedspligt. Se hvordan Studievejledningen håndterer dine personlige oplysninger.

Har du brug for en samtale med Studievejledningen?

Sådan kommer du i kontakt med os

Hvis du har brug for at tale med Studievejledningen kan du altid komme i vores åbne drop-in vejledning eller ringe til os i vores åbningstid.

Vi sidder altid flere studievejledere klar til at vejlede i åbningstiden, så vi gør alt hvad vi kan for, at ventetiden ikke bliver for lang.

Vi har altid tid til at hjælpe dig, med det der fylder for dig lige nu.

Hvis det viser sig, at du har brug for en længere samtale laver vi sammen en plan for, hvordan du får den vejledning, som du har brug for. Det kan f.eks. være at du har brug for at vi planlægger et tidspunkt, hvor du kan komme til en ny samtale eller at du skal henvises til andre, som kan hjælpe dig.

Du er også velkommen til at kontakte os på mail. Vi besvarer mails i den rækkefølge vi har modtaget dem. Hvis du har en hastesag er det derfor altid hurtigst at ringe til os eller komme i vores drop in vejledning.

Fra den 25. marts - 2. april holder Studievejledningen lukket grundet påske. 

Kontakt os pr. mail

studvejl@adm.dtu.dk

Ring til os

Telefon: +45 45 25 11 99
Telefonerne er åbne: mandag, onsdag og fredag kl. 9 til 11.

Få drop-in vejledning

Kræver ikke tidsbestilling.

  • Lyngby campus
    Åbent: mandag, onsdag og fredag kl. 12-14.
  • Ballerup campus
    Åbent: mandag og onsdag kl.12-14

Find vej

Bygning 101A
Anker Engelunds Vej 1
2800 Kgs. Lyngby

Find vej

Lokale D1.01
Lautrupvang 15
2750 Ballerup