Bittesmå biologiske nanodroner skal lære immunsystemet, hvordan det genkender og dræber kræftceller. DTU-projektet har fået støtte af Innovationsfonden.
Når man rammes af kræft, går immunsystemet i stå. Og de seneste fem-ti år er kræftforskningen i stigende grad gået i retning af at hjælpe immunsystemet med at komme i gang igen. For kan vi det, tyder meget på, at det kan blive langt mere effektivt end de ellers meget stærke og omfattende angreb, vi udøver med kemobehandling i dag.
Et af buddene på denne tilgang kommer fra professor Thomas Andresen på DTU Nanotech. Han har netop modtaget en bevilling fra Innovationsfonden til et projekt, hvor biologiske nanodroner skal træne immunforsvaret til at genkende kræftceller og dræbe dem.
Det kan det nemlig ikke selv gøre, fordi kræftcellerne gemmer sig. Og når man i dag dræber kræftceller med kemo- eller strålebehandling, kommer immunsystemet godt nok bagefter og fjerner de døde celler; men de lærer ikke noget af det. Og det er det, Thomas Andresen vil lave om på:
”Strategien er, at vi først dræber en lille mængde kræftceller med stråleterapi. Mens immunsystemet er ved at rydde op efter det, sender vi vores droner ind, som udsender stoffer, der får immunsystemet til at gå i alarmberedskab. Det fortæller kroppens T-celler, at de skal angribe kræftcellerne. Og fordi kræftceller er en lille smule anderledes end andre celler i kroppen, kan vi få dem til at reagere på bestemte proteiner på kræftcellernes overflade, så de kun angriber dem,” siger Thomas Andresen.
"Nu ser vi, at terminale patienter, der ellers er opgivet, pludselig bliver kureret. Det har vi stort set aldrig set før. "
Professor Thomas L. Andresen
Mus vaccineret mod kræft
Metoden er i første omgang afprøvet på mus. Her viste det sig, at omkring 70 procent af de mus, som var blevet inficeret med kræft, blev helbredt. Og ikke nok med det. 100 procent af de helbredte mus kunne ikke få den samme type kræft igen. Immunforsvaret var forberedt, musene var vaccineret.
Nu handler det så om at udvikle og teste metoden, så den også kan bruges på mennesker. For selvom musene har haft det fint undervejs, og rigtig mange af dem altså blev raske, er der endnu ikke data nok til, at man kan overføre metoden til mennesker. Det er her, Innovationsfondens investering kommer ind i billedet, og Thomas Andresen regner med at være klar til kliniske forsøg, når projektet udløber om fire år.
Der er mange bud på kræftterapier, som på den ene eller anden måde udnytter immunforsvaret, og de opsigtsvækkende resultater står i kø. Derfor er Thomas Andresen også langt mere optimistisk på patienternes vegne nu, end han har været nogensinde før i sin efterhånden tyveårige karriere:
”Inden for kræftforskning har vi gennem mange år set, at selvom vi tror, vi er ved at have noget banebrydende, så er effekten ikke så stor. Der har været mange resultater, som har gjort behandlingen lidt mere effektiv, og over mange år vi jo blevet meget bedre til at behandle kræft. Men den udvikling, vi ser med immunterapi lige nu, er et kæmpe skridt i forhold til, hvad jeg har set tidligere. Nu ser vi, at terminale patienter, der ellers er opgivet, pludselig bliver kureret. Det har vi stort set aldrig set før. Og jeg tror kun, det er begyndelsen.”