En italiensk forsker, som netop har været gæsteprofessor på DTU, hævder, at vand har skjulte egenskaber, som kan få stor betydning for bl.a. kræftbehandlingen.
Nogle forskere har en teori om, at vand ikke bare er vand. Ud over at være en forudsætning for alt liv, mener de, at vand også kan danne sammenhængende strukturer, som gør det i stand til at lagre energi, som kan frigives som et signal, hvis vandet påvirkes med en svag elektromagnetisk impuls ved en bestemt frekvens. Da 99 procent af menneskekroppen er vandmolekyler, mener teoriens tilhængere, at opdagelsen kan føre til et paradigmeskift i biologi og medicin.
Professor Livio Giuliani fra Research Center Monteporzio Catone i Rom er en af de stadig relativt få forskere, som beskæftiger sig med den nye og endnu ubekræftede teori. Takket være et Otto Mønsted gæsteprofessorat hos professor Anja Boisen på DTU Nanotech har han netop tilbragt to måneder på DTU, hvor han i samarbejde med forskere fra DTU Space og DTU Nanotech har udført en række eksperimenter med vands evne til modtage og sende elektromagnetiske signaler.
"Jeg er overbevist om, at der er et kæmpe potentiale i dette nye forskningsfelt, som ikke engang har fået et navn endnu."
Nikolaj Sorgenfrei Blom, seniorforsker
”Det spændende ved disse nye opdagelser er, at det ser ud som vand fungerer som en slags antenne, der transmitterer eller forstærker elektromagnetiske signaler i levende celler. Og hvis vi begynder at forstå disse signaler, så kan de anvendes til mange forskellige formål,” forklarer Livio Giuliano.
Stamceller og kræft
Livio Giuliano har sammen med et italiensk forskerhold vist, at stamceller kan stimuleres til at differentiere til hjerteceller udelukkende ved at påvirke dem med en svag elektromagnetisk impuls med en bestemt frekvens. Formålet med forsøget var at redde patienter med hjerteanfald. Livio Giuliani mener også, at kræftceller, som egentlig er celler, der aldrig modnes, vil kunne stimuleres ved hjælp af bestemte frekvenser, så de ikke længere udgør en risiko. I USA har man eksperimenteret med at behandle patienter med kræftsvulster i hjernen med bestemte elektromagnetiske frekvenser i stedet for at operere, og det med så gode resultater, at de amerikanske sundhedsmyndigheder for nylig godkendte en maskine baseret på denne teknologi til behandling af hjernekræft.
Mere grundforskning
Det var seniorforsker Nikolaj Blom, der har en baggrund som lektor og bioinformatiker på DTU Systembiologi, som tog initiativ til at få Livio Giuliano til DTU.
”Jeg blev meget nysgerrig, da jeg første gang hørte om forsøgene med stamceller. Derfor rejste jeg til Rom, og efter at have fulgt Livios forskning gennem nogen tid, er jeg overbevist om, at der er et kæmpe potentiale i dette nye forskningsfelt, som ikke engang har fået et navn endnu,” siger han.
Nikolaj Blom mener, at området kunne kaldes ’kvantebiologi’, fordi det egentlig handler om, hvordan de kvantefysiske love om elektromagnetiske felter påvirker levende organismer.
”Vi er kommet rigtig langt med at beskrive levende organismer molekylært og biokemisk, men der er stadig mange ting vi ikke helt forstår, såsom hvordan DNA-koden i sidste ende bliver omsat til en tredimensionel organisme eller hvordan molekyler med høj præcision genkender hinanden,” siger han.
”Jeg tror kvantebiologien kan føje nogle afgørende nye erkendelser til hele vores forståelse af liv. Og derfor burde man skabe et grundforskningscenter i kvantebiologi. Det er i hvert fald vores drøm. ”