Antallet af flåtbårne infektioner, som for eksempel borrelia og centraleuropæisk hjernebetændelse, skal bremses. Nyt projekt skal blandt andet på baggrund af satellitdata og kunstig intelligens skabe et landkort over hele det sydlige Skandinavien, der kan vise fagfolk og borgere, hvor risikoen for infektioner er størst.
Forskningsprojektet skal reducere antallet af flåtbårne infektioner hos både mennesker, landbrugsdyr og kæledyr og udvikle nye metoder til forebyggelse, diagnostik og behandling i regionen omkring Øresund, Kattegat og Skagerrak.
”Det er det mest ambitiøse forsøg på at kortlægge smitterisikoen for alle flåtbårne bakterier, virus og parasitter i hele det sydlige Skandinavien,” fortæller epidemiolog René Bødker fra DTU Veterinærinstituttet, som foretager risikoberegninger for alle kendte infektioner og skal præsentere disse data som ’landkort’ på internettet.
”Landkortet skal vise den almindelige borger og fagfolk som læger og dyrlæger, hvilke skove, der udgør en smitterisiko, og hvor stor risikoen er i hver skov. Landkortet kan på den måde hjælpe befolkningen med at træffe deres forholdsregler og i videst muligt omfang undgå infektioner fra flåter,” siger René Bødker.
DTU Veterinærinstituttet vil anvende store mængder data fra miljøsatellitter, som kobles med feltdata om antallet af flåter og de infektioner, de bærer. Computere med kunstig intelligens analyserer de store datamængder og ’trænes’ til at identificere sammenhængen mellem miljø- og feltdata. Resultatet bliver et kort over den forventede flåtbestand i de sydskandinaviske skove og hvilke infektioner, flåterne bærer på.
Projektet tager udgangspunkt i de forskellige borrelia-typer samt i centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE-virus), babesia-parasitter og bakterier som anaplasma, rickettsia, neoerlichia og bartonella.
Institutioner i Danmark, Sverige og Norge medvirker i projektet. DTU Veterinærinstituttet koordinerer den danske del, hvor også Statens Serum Institut deltager. Parterne repræsenterer kompetencer inden for human- og veterinærområdet og samler forskere med ekspertise inden for økologi, molekylær- og mikrobiologi, veterinær- og humanmedicin, folkesundhed, diagnostik, behandling, vaccineudvikling og risikomodellering.
EU's InterReg-program har bevilget 33 millioner kroner til projektet, og de deltagende parter har givet et tilsvarende beløb, så projektets samlede budget er på 66 mio. kr. Projektet løber over tre år.