Den resistente bakterie MRSA. Foto: National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID)

Spredning af antibiotikaresistens sker næppe i spildevandsanlæg

Bioteknologi og biokemi Bakterier og mikroorganismer
Ny forskning udfordrer den gældende opfattelse af, at bakterier kan udvikle antibiotikaresistens i spildevandsanlæg. Resultaterne er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Forskere fra DTU Biosustain har i et samarbejde med forskere fra Aalborg Universitets Institut for Kemi og Biovidenskab studeret gener fra spildevandsrenseanlæg, der kan gøre bakterier antibiotikaresistente. Resultaterne viser, at renseanlæggene indeholder mange gener, som kan give resistens over for en lang række antibiotika. Imidlertid findes generne sjældent i bakterier uden for renseanlæggene, hvilket indikerer, at renseanlæggene ikke, som hidtil antaget, udveksler resistensgener til bakterier, som er farlige for mennesker.

Anlæg til biologisk spildevandsrensning modtager over hele landet hver dag flere millioner liter spildevand fra bl.a. hospitaler og private husstande. Spildevandet indeholder både rester af antibiotika og en mængde forskellige sygdomsfremkaldende bakterier. Derfor er det generelt antaget, at renseanlæg er et ideelt sted for sygdomsfremkaldende bakterier at få nye resistensgener. Nu viser ny dansk forskning, at de hyppigst forekommende resistensgener i renseanlæg ikke findes blandt bakterier uden for disse anlæg, f.eks. hos mennesker eller dyr. Resultaterne udfordrer dermed den gældende opfattelse af, at spildevandsanlæg er knudepunkter for spredning af antibiotikaresistensgener.

Overraskende fund 
"Vores forskning viser, at renseanlæg indeholder et stort reservoir af gener, der kan gøre bakterier antibiotikaresistente, men at disse gener ikke optræder i sygdomsfremkaldende bakterier."
Professor Morten Sommer, DTU Biosustain, Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability

”Spildevand indeholder mange tarmbakterier, som er velbeskrevet, så det var en overraskelse for os, at langt størstedelen af de resistensgener vi fandt i renseanlæggene er helt ukendte,” fortæller Christian Munck fra DTU.

Han har i et projekt ledet af professor Morten Sommer samarbejdet med professor Per Halkjær Nielsens gruppe fra Center for Microbial Communities
ved Aalborg Universitet.

”Vi har studeret fem forskellige store renseanlæg og indsamlet prøver over en periode på to år, og i alle prøverne fandt vi gener, som gav resistens over for de antibiotika, vi testede. Men når vi undersøgte, om generne havde været beskrevet før, fandt vi, at langt størstedelen var helt ukendte,” forklarer Christian Munck.

”Dette tyder på, at størstedelen af de resistensgener vi finder i spildevandsanlæg findes i de særlige mikroorganismer, der er i stand til at overleve de specielle forhold i spildevandsanlæggene,” siger professor Per Halkær Nielsen.

Spildevandsanlæg som et stort reservoir af gener

Professor Morten Sommer tilføjer:
”Vores forskning viser, at renseanlæg indeholder et stort reservoir af gener, der kan gøre bakterier antibiotikaresistente, men at disse gener ikke optræder i sygdomsfremkaldende bakterier. Hvorvidt disse gener en dag kan optræde i sygdomsfremkaldende bakterier, er svært at sige, men vi arbejder på at forstå de mekanismer, der er involveret i, at resistensgener kan bevæge sig fra ikke-sygdomsfremkaldende bakterier til sygdomsfremkaldende bakterier.”

Resultaterne er publiceret i artiklen ”Limited dissemination of the wastewater treatment plant core resistome” i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications.