Kræftceller indeholder kimen til deres egen undergang

Sundhed og sygdomme Celler Gener og genomer

Forskere fra bl.a. DTU Veterinærinstituttet har gjort en banebrydende opdagelse, som øger vores forståelse for, hvordan kræftknuders genetiske kompleksitet kan udnyttes af immunsystemet, selv når sygdommen er meget fremskreden. Resultaterne, der kan være afgørende for fremtidig behandling ved hjælp af immunterapi, er netop offentliggjort i Science.

Immunterapi bliver af mange udråbt som det største gennembrud indenfor de sidste 30 års kræftforskning. Her forsøger man at aktivere immunsystemet til at angribe kræftceller, akkurat ligesom det angriber virus og skadelige bakterier for os hver dag.

Men kræftceller gemmer sig for immunsystemet, og får på den måde lov at udvikle sig i fred. Immunterapi handler således om at finde de specifikke dele af immunforsvaret, som kan angribe kræftcellerne, og hjælpe dem til at gøre det. Nogle patienter har gavn af de behandlinger, der allerede er udviklet indenfor området. Andre har ikke. Og nu ved vi hvorfor.

”Vi er i stand til at måle på, hvordan immunforsvaret kan genkende kræftceller,” siger lektor Sine Reker Hadrup fra DTU Veterinærinstituttet, der er en af forfatterne bag det nye studie.

”Vi har analyseret immunforsvaret hos udvalgte patienter og set på, hvordan deres immunceller genkender mutationer i kræftcellerne. Og der kan vi se at immunsystemet primært reagerer på såkaldte klonale antigener, som man også kan kalde stammen i kræftknuden,” siger hun.

Komplekse mutationer

En kræftknude er genetisk set yderst kompleks, for efterhånden som cellerne udvikler sig vil der, særligt i kræftformer med mange mutationer såsom lungekræft og modermærkekræft, optræde mange forskellige antigener forskellige steder i kræftknuden.  Men de tidligste mutationer findes i alle kræftceller, og danner på den måde ’stammen’ af sygdommen.

Senere mutationer opstår i nogle celler - men ikke alle. Mutationerne i disse ’grene’ kan ikke på samme måde genkendes og angribes af immunforsvaret. Faktisk viser studiet at kemo- og strålebehandling kan være med til at drive yderligere mutationer i ’grenene’, som kan gro frem igen efter behandlingen er overstået.

”Det vil med andre ord være en enorm fordel, hvis vi kan gå målrettet efter de klonale kræftceller i stammen. For der rammer vi for det første de celler, der har størst betydning for vores overlevelse, men samtidig vil vi også kunne begrænse udviklingen af mutationer i andre dele af kræftknuden og undgå tilbagefald,” siger Sine Reker Hadrup.

T-celler er kroppens politi

I laboratoriet lykkedes det forskerne at isolere specialiserede immunceller, kaldet-T-celler, fra prøver af to patienter med lungekræft. Disse T-celler kunne genkende mutationer, som findes i alle patientens kræftceller. Selvom de potentielt kunne dræbe alle kræftcellerne, så deaktiveres de i kroppen af kræftcellernes forsvar. Men i kombination med medicin, som hæmmer kræftcellernes forsvarsmekanisme, baner dette studie vejen for behandlinger, som kan aktivere T-cellerne, så de målrettes alle kræftcellerne på én gang.

”Vi vil gerne lave målrettede immunterapeutiske strategier, hvor vi kan få immunforsvaret til at angribe præcis de elementer på kræftcellerne, som er specifikke og afgørende for at få dem slået ned. Nu er vi kommet et skridt nærmere på at forstå, hvad det er for nogen elementer, vi skal rette det her angreb imod,” siger Sine Reker Hadrup.

Målrettet angreb

I fremtiden kan forskere potentielt udnytte dette ved at høste og dyrke T-celler, der kan genkende de fælles antigener, og sende dem tilbage i patienten, så patientens eget immunforsvar kan bekæmpe kræften.

”Vi er tættere på midten af målskiven, men udfordringen er, at det vil være noget der skal målrettes den enkelte patient,” siger Sine Reker Hadrup.

”Mutationerne er nemlig forskellige fra patient til patient, og det er ikke alle, der i dag har gavn af immunterapi. Men for hver enkelt patient i dette studie har vi identificeret omkring 100 mutationer, hvor der er fragmenter, som potentielt kan genkendes af immunforsvaret. Og det er gode nyheder. For vi ved, at immunforsvaret kan være virkelig potent til at slå kræftceller ihjel.  Og når vi kan finde de her specifikke T-celler hos patienterne, så kan vi tage dem ud, dyrke dem, og potentielt sende dem tilbage i patienten, hvor de kan lave et specifikt angreb på netop den patients kræftceller,” siger Sine Reker Hadrup.

Se video om studiet fra Cancer Research UK: