Katharina Lahl

Virusinfektioners betydning for udvikling af astma

Medicin og medicoteknik Vira Biologiske systemer

Ikke alt, hvad kroppens immunforsvar stiller op med, er lige hensigtsmæssigt. Det er allergisk astma er godt eksempel på. Tænk hvis vi kunne manipulere de molekylære mekanismer og f.eks. hindre lungesygdomme i at opstå. Det kan vi måske.

Med en bevilling fra Lundbeckfonden på 10 mio. kr. vil Katharina Lahl, der forsker på DTU Veterinærinstituttet, undersøge dendritcellers betydning for virusinduceret allergisk astma. Projektet kan få stor betydning for den fremtidige behandling af virusinfektioner hos spædbørn

Dendritceller, der også er kendt som hvide blodceller, spiller en vigtig rolle i forsvaret mod virus. De aktiverer det specifikke infektionsforsvar, som er det vigtigste i forsvaret mod virus. Deres funktion er at indtage virusprotein dvs. optage væske mellem cellerne og “filtrere” den, så virusproteinet bliver inde i dendritcellen. Den bringer så virusproteinet hen til f.eks. en lymfeknude og præsenterer den for en T-lymfocyt fra det specifikke infektionsforsvar. Derved aktiveres det specifikke forsvar til at uddanne specifikke T-dræberceller og til at udvikle specifikt antistof mod det aktuelle virus.

Katharina Lahls projekt har til formål at afklare de roller, som forskellige undergrupper af dendritceller har i virus-induceret allergisk astma.

Uhensigtsmæssigt immunforsvar

”Vores hypotese er, at specifikke dendritcelle-undergrupper beskytter den inficerede vært ved at dirigere et effektivt immunrespons imod virus, mens andre dendritcelle-undergrupper er skadelige ved at påbegynde en ineffektiv og potentielt set uhensigtsmæssig immunitet,” forklarer den unge forsker.

"Vi forventer, at de forskellige dendritceller er betydeligt differentierede i deres evne til at fremkalde immunreaktioner i lungerne."
Katharina Lahl

Dendritcellers er de vigtigste vagtposter i immunsystemet. Typen, placeringen og modningsstatus af de tilstedeværende dendritceller er afgørende for, hvilken type af immunitet, der bliver bygget op imod en infektiøs organisme. Tilbagevendende lungeinfektioner forårsaget af visse virus kan føre til udvikling af allergisk astma senere i livet.

”Vores hypotese er derfor, at en effektiv fjernelse af virus er nødvendigt for beskyttelse imod dannelsen af allergiske luftvejssygdomme, og at dette har en direkte sammenhæng med tilstedeværelsen af den rigtige type af dendritceller under infektionsforløbet,” siger Katharina Lahl.

Udsigterne til de endelige resultater af forskningen kan være lange, for dele af projektet er tidskrævende, men kan vise sig at være meget værdifulde.

"Det giver mig den frihed, jeg har brug for, til at lave solid grundforskning,” siger Katharina Lahl. ”Vi vil bruge musemodeller, hvor specifikke typer dendritcelle er fjernet og inficere dem med respiratorisk syncytial virus (RSV) for at analysere, om dendritcelle-aktiviteten påvirker den antivirale immunologiske effektivitet. Vi vil analysere de regulerende mekanismer hos de specifikke undertyper for at lære, om deres udvikling og funktion i lungerne.”

Indflydelse på behandling af spædbørn

Projektet matcher dermed Lundbeckfondens vision om at bidrage til at skabe bedre liv gennem ny viden.

”Vi er meget glade for at støtte projekter som Katharina Lahls, hvor nysgerrighedsdrevet grundforskning spiller fornemt sammen med forsøget på at kunne forebygge en kronisk lidelse, som kan påvirke patienters livskvalitet betydeligt i mange år, siger Anne-Marie Engel, forskningschef i Lundbeckfonden.

På baggrund af Lundbeckfondens Fellowship vil den 35-årige forsker nu udvide sit team med en ny phd-studerende med den målsætning at kunne definere, hvilke molekyler, der danner grundlag for udviklingen og funktionen af de forskellige dendritcelle-undergrupper i lungen og at benytte denne viden i terapeutiske behandlingsstrategier.

”Vi forventer, at de forskellige dendritceller er betydeligt differentierede i deres evne til at fremkalde forskellige immunreaktioner i lungerne. Vi forventer desuden, at dette – sammen med nye muligheder for at manipulere med specifikke molekylære mekanismer in vivo – vil få indflydelse på, hvordan vi behandler neonatale virusinfektioner og håber dermed at kunne minimere risikoen for udvikling af allergiske luftvejssygdomme senere i livet.”

Se video om Katharina Lahls projekt