Foto Bert Knottenbeld

Forskere designer fleksibel strategi mod kvægsygdom

Produktionsdyr
Kvægsygdommen paratuberkulose koster landbruget mange penge. Men den kan bekæmpes langt billigere med en smartere teststrategi.

Mange køer i Danmark får hvert år sygdommen paratuberkulose, som skyldes en bakterieinfektion. De smittede dyr får en række symptomer som bl.a. nedsat mælkeydelse og voldsom diarré og kan til sidst dø af sygdommen. Men nu har forskere fra DTU og Københavns Universitet simuleret en række forskellige strategier til bekæmpelse af sygdommen med en computermodel, og det viser sig, at landbruget kan bekæmpe paratuberkulose langt billigere, hvis der testes på en smartere måde.

Når en besætning smittes med paratuberkulose, kan dyrene nå at smitte andre dyr, længe før symptomerne opstår, og det er svært at opdage smittede dyr før allersidst i sygdomsforløbet. Det gør sygdommen meget svær at komme til livs. Desuden kan bakterierne overleve længe i stalden, og mange landmænd giver op over for sygdommen, selvom det kan koste dem dyrt.

Forskere fra DTU og Københavns Universitet har simuleret bekæmpelsesstrategierne ved hjælp af en computermodel, der efterligner en dansk malkekvægbesætning til mindste detalje. I alle de simulerede strategier blev dyr, som testes positive, slagtet.

Simuleringerne viser, at hvis besætninger testes hyppigere, når der er mange smittede dyr, kan der spares mange penge, samtidig med at paratuberkulose bekæmpes. Det er altså muligt at bekæmpe sygdommen med samme indsats og resultat , men billigere end nu, hvis man tester på en smartere måde.

Dyrt at teste

Sygdommen paratuberkulose er almindelig blandt danske malkekøer. Op mod 70 procent af landets besætninger er smittet med sygdommen, som opstår, når køerne inficeres med bakterien Mycobacterium avium ssp. paratuberculosis.

Danmark har et frivilligt kontrolprogram, Operation Paratuberkulose (www.paratuberkulose.dk), som hjælper landmænd med at bekæmpe sygdommen. Omkring 25 procent af danske landmænd er med i Operation Paratuberkulose og betaler for at få testet deres køer fire gange årligt.

Hver test koster ca. 40 kr., og det løber hurtigt op, når en gennemsnitsbesætning har omkring 180 malkekøer. Derfor kan det knibe med motivationen for at deltage, især for landmænd, som har mange køer og derfor skal betale mere for at teste. Men også landmænd, der kun har få smittede dyr, kan synes, at det er for dyrt at teste alle køerne, når kun få er syge.

Og det er et problem, for hvis man ikke tester og tager andre forholdsregler for paratuberkulose, kan antallet af smittede dyr nemt stige. Det gav forskergruppen idéen til et fleksibelt testprogram. Meningen er, at besætninger med mange smittede dyr testes ofte, og at man så slagter de positive dyr for at få begrænset antallet af smittede dyr.

Samme resultat - men billigere

Når der efter nogle år er meget få smittede dyr i besætningen, kan der testes mindre hyppigt. På den måde sparer landmanden penge, men gør stadig en målrettet indsats for at komme sygdommen til livs.

Før forskergruppen fik simuleret sig frem til resultaterne, vidste de ikke, om den mindre hyppige testning var nok til at bekæmpe sygdommen. Men det viste sig, at det godt kan lade sig gøre at holde sygdommen i skak ved at bruge den fleksible strategi. I nogle tilfælde kunne paratuberkulose endda udryddes fra besætningen.

Ved at benytte den nye fleksible teststrategi sammen med det eksisterende system har forskergruppen regnet sig frem til, at en landmand med ca. 200 køer kan spare knap 4000 kr. om året ved at bruge den fleksible strategi i stedet for at teste alle køer fire gange årligt.