Dansk forskning skal styrke designet af flydende vindmøller

Vindenergi Energi

DTU skal i samarbejde med førende virksomheder optimere designet af de flydere, som gør det muligt at placere havvindmøller på rigtig dybt vand.

Havvindmøller vinder mere og mere terræn på havet over alt i verden. Men i store dele af verden er havet for dybt til, at møllerne kan sættes fast på havbunden. Det gælder for eksempel på USA’s vestkyst, i Japan og i Frankrig.

Derfor er man flere steder i verden begyndt at udvikle og teste flydende vindmøller. 

I det norske Hywind koncept placeres vindmøllerne på en meget stor flydende bøje, som er ballasteret i 80 meters dybde og fortøjes til havbunden. I et andet koncept, det franske Ideol, er flyderen udformet som en stor pram i overfladen. 

Flere pilotanlæg for eksempel i Skotland har vist, at de flydende møller fungerer lige så godt som de traditionelle fast forankrede havmøller på lavere vanddybder.

Nu tager danske forskere og virksomheder i projektet FloatStep næste skridt på vejen mod egentlig industrialisering af de flydende havmøller. De skal optimere de værktøjer og metoder, som bruges til at designe og udskibe flyderene, som møllerne står på. Målet er blandt andet, at gøre det billigere og nemmere at producere platformene og at tilpasse møllerne til dem.

Optimering af flydere
I projektet FloatStep har DTU Vindenergi samlet førende danske forskere og virksomheder inden for flydende vindmøller. Parterne i projektet skal udvikle og teste nye og bedre beregningsmodeller til at designe vindmøllernes flydere.

”Den danske vindsektor var pioner på offshore vindenergi og har alle muligheder for at tage førertrøjen på også indenfor flydende vindmøller. Det vil vi bidrage til i FloatStep” siger projektleder Henrik Bredmose, der er professor på DTU Vindenergi.

Rune Rubak, der er ansvarlig for Loads and Control i Offshore Technology hos Siemens Gamesa Renewable Energy A/S var ikke i tvivl om, at de ville gå med i FloatStep.

”Vi vil gerne styrke vores samarbejde med de involverede partnere og fastholde vores position som førende inden for området. Det kan projektet her bidrage til,” forklarer han.

Forskerne skal blandt andet udvikle nye ingeniørmodeller til at beregne, hvordan meget kraftige bølger påvirker flyderen og den fortøjning, der holder den på plads.

DTU har arbejdet med flydende vindmøller i en årrække – både i industriprojekter, EU projekter og gennem modelforsøg på DHI. Den danske TetraSpar flyder, udviklet af Stiesdal Offshore Technologies, er med FloatStep som et gennemgående beregningseksempel. Stiesdal bidrager bl.a. med data fra den første fuldskalaudgave af flyderen.

”Vi glæder os til at validere og målrette vores beregningsmodeller i et stærkt konsortium som tæller både industrien og videnstunge spillere. Med en kombination af modelforsøg, avancerede beregninger og analyser af fuldskaladata kommer vi hele vejen rundt.” siger Henrik Bredmose fra DTU.