Foto Ketzirah Lesser/Art Drauglis

10 fede amerikanske grise flytter ind på Risø Campus

Sundhed og sygdomme

Over 47 procent af de voksne danskere er overvægtige, og flere end 320.000 har diabetes. En fed amerikansk gris skal give bedre behandling.

Til februar flytter ti nye beboere ind på Risø Campus. De kommer til at bo i en pavillon, hvor de skal spise sig tykke, formere sig og give grundlag for ny viden om fedme. Det drejer sig om minigrise af typen Ossabaw, og for at finde svaret på, hvorfor netop disse grise er interessante for DTU, skal vi 500 år tilbage i tiden.

Iberiske grise blev fragtet til Amerika med de spanske opdagelsesrejsende i 1400-tallet, hvor de blev anbragt på Ossabaw Island ud for Georgias kyst. Og her har de levet isoleret fra omverdenen, da det ikke er muligt at svømme ind til fastlandet.

Kun de særligt hårdføre grise kunne overleve og formere sig. Ossabaw-øen har nemlig rigelige mængder føde i sommerhalvåret, mens der er meget lidt at leve af om vinteren. De skulle derfor være exceptionelt gode til at lagre næring til vinterperioden.

"Den store lighed med mennesker gør Ossabaw-grisene ideelle som modeller til human fedme- og diabetesforskning"
Professor Peter M. H. Heegaard

Grisene bliver hurtigt fede, hvis de får ubegrænset adgang til mad hele året, og udvikler de samme sygdomstegn som mennesker, der lider af voldsom overvægt. Det indebærer begyndende åreforkalkning, for højt blodtryk, fedt omkring organerne og moderat insulinresistens (begyndende type 2-diabetes).  

”Den store lighed med mennesker gør Ossabaw-grisene ideelle som modeller til human fedme- og diabetesforskning – langt bedre end mus, rotter og almindelige grise,” fortæller professor Peter M. H. Heegaard fra DTU Veterinærinstituttet, som i en årrække har haft samarbejde med en forskergruppe på Indiana University i USA. Her driver forskerne den eneste nuværende facilitet i verden, som er i besiddelse af Ossabaw-grise. Nu er tiden så kommet, hvor DTU vil oprette sin egen avlsstamme, som bliver den eneste i Europa.

50 på et halvt år
Den nye facilitet på Risø vil modtage to orner, som skal parres med seks søer. Desuden kommer to grise, der kan anvendes til forskning med det samme. I løbet af det første halve år kan der blive 40-50 grise ud af hele affæren, idet en gris er drægtig i tre måneder, tre uger og tre dage, og minigrisene får tre-fire grise pr. gang.

Ossabaw-grisene skal anvendes til biomedicinsk forskning i Danmark og Europa, og de forventes at kunne blive et værdifuldt supplement til bl.a. Göttingen-minigrisen, som bruges af forskere over hele verden, og som også avles i Danmark.

”Vi vurderer, at især som model for human fedme og dens følgevirkninger vil Ossabaw-grisen sandsynligvis være endnu bedre end Göttingen-grisen”, siger Peter M. H. Heegaard.

”Den er god at undersøge for tegn på metabolisk syndrom – altså forstyrrelser i kroppens normale omsætning af næringsstoffer som f.eks. diabetes, højt blodtryk, kolesterol og åreforkalkning. Vi kan også tjekke for biomarkører – altså tegn på forstadier til førnævnte sygdomme – og om en given behandling kan være løsningen. Grisene kan dermed fremme udviklingen af blandt andet sundhedsteknologi, personlig medicin og sunde fødevarer. De enkelte formål kan understøtte og forstærke hinanden.”

Vil tiltrække virksomheder
Internt på DTU vil der blive grundlag for forskning og undervisning for institutter som DTU Bioinformatik, DTU Bioengineering, DTU Nanotech, DTU Elektro, DTU Fotonik, DTU Compute og DTU Fødevareinstituttet. Men Peter Heegaard håber også at kunne tiltrække virksomheder som Novo Nordisk, Zealand Pharma, AstraZeneca, Sanofi, Novartis, ALK-Abello, Lundbeck, Gubra og flere biotek-opstartsvirksomheder.

Over det næste halvandet år etableres faciliteten som et pilotprojekt, der skal klarlægge bæredygtigheden af idéen med overvægtige grise på Risø.