Der er mange processer forbundet med tordenvejr over jordens skydække, og dem skal forskerne nu afdække ved hjælp af ASIM-missionen. (Illustration: DTU Space, NASA)

Vilde tordenstorme i rummet gemmer på viden om klimaet

Rumforskning Klimaændringer Rumteknologi og instrumenter
Med ASIM placeret på ydersiden af Den Internationale Rumstation 400 km over jorden, bliver det muligt at afdække de processer, der driver tordenvejr over jordens skydække med stor præcision.

ASIM skal undersøge energiudladninger, som drives af tordenstorme, i området fra toppen af skyerne og op til 100 km over jorden.

ASIM skal både fotografere de voldsomme tordenvejr og lyn, der optræder over skyerne, og afdække de 'usynlige' processer, der driver dem.

"Jeg er overbevist om, at der venter mange spændende opdagelser forude"
Torsten Neubert, DTU Space, videnskabelig leder af ASIM

Fra ASIM's placering på ydersiden af Den Internationale Rumstation (ISS) i 400 km højde over jorden er der frit udsyn nedad til disse fænomener. På den måde fås ny viden om disse uvejr, samtidig med at der opnås ny viden om klimaprocesser i atmosfæren.


”Vores mål med ASIM er at få afdækket langt mere om disse fascinerende fænomener og processer, som man faktisk ikke ved særligt meget om, fordi dette forskningsområde først for alvor tog fart omkring 1990-2000 og derfor er relativt nyt. Så jeg er overbevist om, at der venter mange spændende opdagelser forude det næste par år,” fortæller videnskabelig leder af ASIM-projektet Torsten Neubert hos DTU Space.

Der er både synlige og usynlige fænomener

Glimt af røntgenstråling udsendes fra toppen af tordenskyer (se illustrationen øverst i artiklen). De kaldes på engelsk Terrestrial Gamma Ray Flashes (TGFs) og er forbundne med stråler af højenergetiske elektroner og positroner (antistof), som følger jordens magnetfelt. De kan ikke umiddelbart ses, men de registreres af ASIM-instrumenterne.

Alle de optiske, altså synlige, fænomener over tordenskyerne kaldes under et Transient Luminous Emissions (TLEs). Det er blandt andet elektriske udladninger som 'blå glimt' på toppen af skyerne, altså lyn. De blev observeret for første gang af den danske astronaut Andreas Mogensen fra ISS i 2015. 

Desuden er der 'blå lyn', som går opad gennem stratosfæren samt 'giganter', der når helt op til ionosfæren (se illustrationen øverst i artiklen). Og så selvfølgelig de store 'røde feer', som er de letteste at se fra jorden. Til TLE'erne hører også 'elves', som er hurtigt ekspanderende ringe ved bunden af ionosfæren og 'haloer', som ofte følger med de røde feer.

ASIM er planlagt til opsendelse 2. april kl. 22.30 dansk tid. Læs alt om projektet her på vores temasider om ASIM.