Anlæg med moderfisk i åleklækkeriet EEL-HATCH i Hirtshals.

Nyt forskningsprojekt skal skabe yngel til åleproduktion

Fisk og skaldyr Hav- og dambrug

Samarbejde mellem DTU-forskere og industri har succes med at formere ål i kultur. Nu er udfordringen at få larverne til at vokse og blive til glasål.

Forskere og industri arbejder målrettet på at udvikle den teknologi, der skal til for at producere yngel af den europæiske ål i kultur, og samarbejdet har bragt Danmark i en førende position på området. Vi har i dag et af verdens mest moderne anlæg til formering af ål og produktion af ålelarver, og forskningen skaber ny indsigt i ålens biologi på en række områder, som er vigtige for at genskabe dens livscyklus i kultur. 

"Det er lykkedes os gennem tidligere projekter at udvikle metoder til at kønsmodne ålene i kultur og som de første at opnå en stabil produktion af levedygtige æg og larver af vores hjemlige art, den europæiske ål. Nu fokuserer vi på at få larverne til at vokse og gennemføre det månedlange larvestadium for til sidst at blive til glasål. Det er en spændende opgave med mange nye udfordringer som f.eks. at udvikle egnet foder til larverne", fortæller projektleder og seniorforsker Jonna Tomkiewicz, DTU Aqua. 

I naturen formerer den europæiske ål sig udelukkende i Sargassohavet, men hvor de voksne stadier, æg og tidligste larvestadier findes der, er stadig en gåde. Det er ligeledes uklart, hvad larverne lever af på deres lange rejse mod Europas kyster, hvor de bliver til glasål. På grund af den manglende indsigt er det en vanskelig opgave at formere ål og holde larver i kultur. Men for hvert skridt forskningen tager, skabes der ny viden, som bruges i udviklingen af teknologi og teknikker til produktionen af yngel i form af glasål.  

Målet i det nye projekt, ITS-EEL, er at skabe en produktion af glasål, som kan give ål i akvakultur en ny start. Opdræt af ål har traditionelt været baseret på fiskeri af glasål, som opfodres til konsum. Som for andre fiskerarter i akvakultur er det væsentligt for produktionen at etablere klækkerier, der kan levere yngel til en bæredygtig produktion af ål. Det er for den europæiske ål blevet særlig aktuelt, fordi bestanden er gået stærkt tilbage.

Ålen er en værdsat spisefisk i mange lande, og der er et stort potentielt marked for ål og dermed et stort økonomisk potentiale i åleopdræt, som er baseret på en effektiv og miljøvenlig teknologi. Foruden adgang til det nationale og europæiske marked vil yngelproduktionen åbne muligheder for eksport f.eks. til Asien. Derfor er der en stor interesse i erhvervet for at investere i produktion af yngel.

ITS-EEL-projektteamet omfatter foruden DTU en række firmaer med forskellige faglige ekspertiser, inklusive Billund Akvakulturservice, STMI Aqua Systems, Dansk Akvakultur, Sparos og Bioneer, der i et innovativt samarbejde muliggør udvikling af den teknologi og de produkter, der skal til for at etablere en produktion i åleklækkeriet. 

Projektet har et samlet budget på 28 mio. kr., hvilket omfatter bevillinger fra Innovationsfonden på 15 mio. kr. og fra ENV-”fonden” på 2 mio. kr. foruden industriens og DTU’s egen investering på samlet 11 mio. kr. Bevillingerne gør det muligt for DTU og de fem industripartnere at arbejde videre med at skabe de betingelser, der skal til for at gennemføre hele ålens livscyklus i fangenskab. 

Fokus på larvekultur og produktion

I de tre år, som ITS-EEL varer, arbejder projektets deltagere på at skabe de rette betingelser og udvikle kultursystemer til larverne for derigennem at øge produktionen af ålelarver og holde dem i kultur. Forskningen foregår i åleklækkeriet EEL-HATCH i Hirtshals, som blev indviet i 2016. Her skal ålelarverne gennemleve det særlige bladlarvestadie, som varer adskillige måneder, før de bliver til glasål. 

I åleklækkeriet anvender forskerne naturlige hormoner til modning af ålene og foretager kunstig befrugtning, som man kender det fra fertilitetsklinikker, for at skabe sunde æg og levedygtigt afkom. På dette område er DTU og samarbejdsparterne kommet langt i de to foregående projekter PRO-EEL og EEL-HATCH fra 2010-2017, og i dag kan åleklækkeriet producere æg og larver af høj kvalitet, som i større antal når til det fødesøgende stadium.

”Overgangen fra at leve af den blommesæk, larven har med fra ægget, til selv at fange og indtage føde er en kritisk periode i en larves liv, fordi fødeemner og forhold i vandet omkring den skal være de helt rette. Derfor laver vi forsøg med f.eks. temperatur, lys og saltholdighed foruden forskellige fodertyper og kultursystemer. Her står vi igen over for den udfordring, at viden er sparsom, og det er her vores systematiske tilgang er med til at bane vejen til en fremtidig yngelproduktion i stor skala”, forklarer Jonna Tomkiewicz. 

En produktion af glasål i kultur kan lede til en opblomstring af åleopdrætserhvervet, som tidligere har været stort i Danmark. Det vil kunne skabe arbejdspladser både hos åleopdrætterne, producenter af udstyr og foder og i forarbejdningsindustrien. Opdræt af fisk og skaldyr er i dag den hurtigst voksende fødevaresektor globalt, og produktionen udgør mere end 50 % af verdens indtag af fisk og skaldyr. 

Ålens livscyklus i kultur. Grafik: Jeppe Hyttel Nedergaard, Nordsøen Forskerpark

Ålens livscyklus i kultur. Danske forskere og industripartnere bliver stadig bedre til at producere æg og larver i kultur. Nu er fokus på de sidste stadier i yngelproduktionen (angivet med stiplet linje). Grafik: Jeppe Hyttel Nedergaard, Nordsøen Forskerpark.