I Large Scale Facililty er der plads til at lave test og målinger på vindmøllevinger op til 45 meter. Foto DTU

Digitale tvillinger følger vindmøllevinger fra vugge til grav

Vindenergi
DTU og partnere fra industrien deler data i et hidtil uset omfang ved at skabe såkaldte digitale tvillinger af vindmøllevingerne, mens de udvikles.

To af verdens førende forskningsinstitutioner inden for vindenergi, tyske Fraunhofer IWES og DTU Vindenergi skal udvikle, fremstille og teste et 40 meter vingedesign i et unikt samarbejde med flere industripartnere fra de to lande.

I projektet ’Reliablade’ vil alle digitale data om vingen, fra den tidlige designfase gennem hele produktionen til installering, drift, vedligeholdelse og beslutning om nedtagning blive koblet til en såkaldt ’digital tvilling’. Og i det fireårige projekt skal de danske og tyske aktører finde frem til, hvordan industrien kan indhente, tolke og anvende disse data, så der til syvende og sidst kan produceres billigere vindenergi.

"Visionen for projektet er at udvikle nye metoder til design, drift og vedligeholdelse af vindmøllevinger. Ved hjælp af den digitale tvilling vil vi følge vingens aktuelle tilstand og forudsige dens fremtidige tilstand under hele dens livscyklus," forklarer Kim Branner fra DTU Vindenergi, der er projektleder på den danske del af projektet.

“Da vingerne fremstilles af en partner i projektet, ved vi præcis, hvordan de er produceret, og vi kan oven i købet indbygge bevidste fejl, som vi kan måle og analysere på i hele vingens levetid. Det giver os en unik mulighed, som sjældent ses i samarbejde med industrien, da de som regel ønsker at bevare data hos sig selv af konkurrencehensyn.”

DTU har med DTU Large Scale Facility allerede bygget de nødvendige faciliteter til test af vinger, og her skal skaderne undersøges under udmattelsestest i fuld skala.

Alt i alt vil projektet bidrage til at forbedre den strukturelle pålidelighed i fremtidens møllevinger. Og det har stor betydning, da vingerne udgør en stor del af en mølles samlede omkostninger, og reparations- og serviceomkostninger er forholdsvis høje.

Med præcist kendskab til vingernes design, struktur og behov for reparation vil industrien kunne øge omkostningseffektiviteten, skære ned på produktionsomkostningerne og øge den internationale konkurrenceevne.