Membrane by Piotr Mazurek - photo by Thorkild Christensen

Membraner kan hjælpe patienter med kroniske sår

Bioteknologi og biokemi Kemi Materialer

Alderdom. Overvægt. Diabetes. Trusler mod vores helbred, der er både udbredte og stigende. Det er også de mest almindelige årsager til kroniske sår, der ikke alene er smertefulde for patienterne, men også ofte er både komplekse og dyre at behandle. På DTU Kemiteknik kan et nyt ph.d.-projekt vise sig at gøre en forskel.   

De fleste af os tager for givet, hvor fantastisk vores hud er til at hele sig selv. Alligevel var realiteten en helt anden for de 6,5 millioner patienter, der i 2008 var påvirket af kroniske sår i USA. På det tidspunkt blev det estimeret, at USA brugte omkring 25 milliarder USD om året på at behandle kroniske sår. Og på grund af den aldrende befolkning og en kraftig stigning i udbredte sygdomme som diabetes og fedme, vokser tallene hurtigt.

Den tidligere ph.d.-studerende, nu postdoc, ved Dansk Polymer Center (DPC), Piotr Mazurek har ved at blande silikone med glycerin udviklet et helt nyt materiale, som kan løse syv ud af otte af de problemer der er en ”ønskeliste” omhandlende fremtidens sårforbinding, hvilket sikrer en bedre og mere prisvenlig løsning.

Lav pris, stor effekt

Glycerol findes i rigelige mængder i industrien og er derfor meget billigt. Derudover er metoden til at mikse glycerin med silikone ret simpel og skulle være nem at opskalere.

Det betyder altså, at produktion af sårforbindinger på denne måde kan blive meget prisvenlig og er derfor i høj efterspørgsel på et marked, hvor konkurrencen er intens.Silikone og glycerol kan ikke rigtig blandes; men ved at rotere ingredienserne ved en bestemt hastighed og en bestemt temperatur fandt Piotr Mazurek ud af, at han kunne suspendere glycerol som bittesmå dråber inde i silikonen:

”Jo flere dråber jeg tilføjede, jo blødere og mere strækbart blev materialet. Til sidst samlede den store mængde dråber sig ligesom regn på et vindue, hvilket skabte en helt ny struktur. Det viste sig at være meget interessant” siger Piotr Mazurek.

Selv om markedet allerede tilbyder flere typer forbindinger til kroniske sår, er det ingen nyhed, at sårforbindinger kan frigive stoffer såsom antibiotika eller bedøvende stoffer. Men Mazureks opfindelse går lidt længere end det.

Forlænget behandling

Den medicinerende forbinding, der er på markedet i dag frigiver ifølge Mazurek det meste af medicinen meget hurtigt, og derefter går det langsomt. Det betyder, at en del af medicinen går tabt, og at forbindingen skal skiftes oftere. Det nye materiale sørger for, at medicinen frigives langsommere, hvilket betyder, at der er mere tid til andre plejeopgaver for sygeplejerskerne, og at såret får længere tid at hele i.

Den forlængede frigørelse af medicinen er fremkommet ved at udnytte glycerins evne til at absorbere. Når såret væsker, vil væsken blive absorberet ind i dråberne af glycerin, hvilket på samme tid frigiver medicinen, som skaber denne konstante behandlingseffekt.

Stort potentiale

Ifølge Mazurek tilføjer kombinationen med silikone nogle vigtige funktioner til den såkaldte ”ønskeliste”.

Silikone har en lav klæbeevne, en karakteristik de fleste måske kende fra bageforme. Silikone er også utrolig godt til at isolere og beskytter såret for temperaturændringer. Ud over det tillader silikonen, at huden kan ånde, imens silikonen sørger for et fugtigt miljø rundt om såret, hvilket er nøglen til helingsprocessen.

“Alle disse egenskaber kombineret i det nye materiale har stort potentiale. Ikke kun som sårforbindinger, men også til andre formål,” siger Piotr.