Professor Hao Hu from DTU received the prestigious Horizon 2020 Prize for breaking the optical transmission barriers. He accepted the prize Wednesday Nov 9th in Rome. Photo: Yildiz Arslan
Prof. Hao Hu from DTU received the prestigious Horizon 2020 Prize for breaking the optical transmission barriers November 9th in Rome. Prof. Hao on stage accepting the award from European Union Commissioner for Digital Economy and Society, Günther H. Oettinger. Photo: Yildiz Arslan

Stor EU-pris for verdens hurtigste datasignal

Hardware og komponenter It-systemer

Forskere fra DTU har modtaget den prestigefyldte Horizon-pris på 500.000 Euro (ca 3,7 mio. kr.) for en teknologi, der muliggør optisk datatransmission med ultrahøj kapacitet og med store energi- og omkostningsbesparelser

De største udfordringer i internettet i dag er de voksende krav om kapacitet og det ledsagende energiforbrug. I dag stammer mere end 2 % af den globale CO2-udledning fra internettet, og Horizon-prisen, der er uddelt til forskere fra bl.a. DTU, adresserer netop denne udfordring.

Prisen, der uddeles af Horizon 2020 - EU’s rammeprogram for forskning og innovation – er en innovationspris, som tildeles forskere der kan skabe gennembrud indenfor et bestemt område, der har samfundsmæssig interesse for Europa.

I dette tilfælde uddeles prisen under overskriftenBreaking the optical transmission barriers. Den gives på baggrund af en udfordring stillet af Horizon 2020 om at bryde barriererne for optisk kommunikation. Mere specifikt til en løsning, der ”maksimerer fiberkapaciteten per kanal, spektrumområde og/eller spektrets effektivitet og rækkevidde.” Løsningen skal også være energieffektiv, økonomisk rentabel og praktisk at installere og implementere.

”Det er helt unikt at modtage den her pris. Dels er der prisens størrelse, som matcher de allerstørste videnskabelige priser overhovedet. Og så er den anderledes fordi det her er en konkurrence, der sigter mod hvad man kan gøre fremover – og ikke kun er givet for noget, som vi allerede har gjort. Så jeg tager det som et klart signal om, at der er andre der kan se de store perspektiver i det vi har opnået – og gerne vil se, at vi går videre med det,” siger professor Leif Katsuo Oxenløwe fra DTU Fotonik, der modtager prisen sammen med bl.a. seniorforsker Hao Hu og kolleger fra Japan og England.

Verdensrekord i datatransmission

Optiske netværk udgør rygraden i internettet – og dermed også i informationssamfundet. Hver eneste dag i 2016 skaber og overfører vi mere data end der blev genereret fra tidernes morgen og frem til år 2000; en trafik, der bare vokser og vokser.

Forskerne har udviklet nye typer optiske sendere, nye typer transmissionsfibre og nye typer fiberforstærkere, der sammen kan levere optisk transmission med ultrahøj kapacitet over tusind kilometer. Vel at mærke med betydelige besparelser på energi og omkostninger.

De optiske fibre, der udgør rygraden i internettet har muliggjort at mere end 3,5 milliarder mennesker nu har direkte adgang til internettet, og flere hundrede millioner har fiberoptiske bredbåndsforbindelser direkte i deres hjem. Hertil kommer at optiske fibre også forbinder de fleste trådløse celletårne, hvor datasignaler fra milliarder af mobiltelefonbrugere er direkte konverteret til infrarøde fotoner, som derefter rejser med et stort netværk af optiske fibre, der forbinder byer, lande og kontinenter. I dag transmitteres der på verdensplan omkring 300.000 milliarder optiske bits hvert eneste sekund (300 terabit/s).

Med nuværende teknologier kan man f.eks. øge kapaciteten 1000 gange ved at installere 1000 parallelle systemer, men det vil også øge omkostningerne, energiforbruget og pladskravene med samme faktor. Med den nye teknologi lykkedes det i sommeren 2016 for forskerne, som de første i verden, at sende 661 terabit pr. sekund gennem et fiberkabel med én enkelt lyskilde – i modsætning til i dag, hvor trafikken drives af en mængde lasere ved forskellig bølgelængde, der alle kræver køling. Mængden af data svarer således til mere end det dobbelte af verdens samlede internettrafik.

”Når vores teknologi er moden til at blive indsat i de eksisterende transmissionssystemer vil det potentielt være til gavn for milliarder af internetbrugere, som kan få adgang til billigere og grønnere ultra-bredbåndsforbindelser, og det kan blive en drivkraft for allestedsnærværende tilslutning via 5G, tingenes internet og cloud-tjenester, som vi uden tvivl vil se i fremtiden,” siger Leif Oxenløwe.