Lars Rønn Olsen, Stela Canulescu, Mikkel Bentzon-Tilia, Dirch Hjorth Petersen, Johan Ulrik Lind. Foto DFF

Forskningsfond giver 29 mio. kr. til fem DTU-forskere

Bakterier og mikroorganismer Biologiske systemer Gener og genomer Halvledere Elektronik

Danmarks Frie Forskningsfond uddeler 192 mio. kr. til 34 yngre forskere med originale idéer og høje ambitioner. Fem er fra DTU.

Som led i Danmarks Frie Forskningsfonds Sapere Aude-program uddeler fonden legater på i alt 192 mio. kr. til 34 excellente ”DFF: Sapere Aude Forskningsledere”. De får mulighed for at forfølge forskningsidéer på højt internationalt niveau og for at lede eget forskerteam og gennemføre forskning på højt internationalt niveau med betydning for fremtiden. Fem af de yngre forskere er fra DTU.

”Vi har investeret risikovilligt i de allerdygtigste forskere med vægt på perspektivrig forskning til gavn for Danmark. Det er løfterige projekter, som er med til at sætte retning for dansk forskning og skabe fundamentet for f.eks. nye kvanteeventyr, og som meget direkte føjer vigtig viden til samfundsmæssige problemstillinger,” siger fondens bestyrelsesformand, Peter Munk Christiansen.

De fem forskere med base på DTU er:

Lars Rønn Olsen, lektor, ph.d. på DTU Bioinformatik, modtager 5,9 mio. kr. til sit projekt 'Dyb karakterisering af tumor og immunsystem til immunoterapibaseret precisionsmedicinsk behandling af brystkræft'.

Projektbeskrivelse: Cancer-immunterapi er en behandling, der aktiverer kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe kræftceller. To kriterier skal være opfyldt, førend immunterapi kan være effektiv. Dels skal kræftcellerne adskille sig tilstrækkeligt fra kroppens raske celler, dels skal patientens immunforsvar være kompetent til at blive aktiveret imod dem.

Det betyder, at nogle patienter står til at få stor glæde af immunterapi, mens andre ikke vil respondere. I dette projekt vil jeg med teknologier som DNA- og RNA-sekventering og massecytometri undersøge, hvorvidt de to kriterier er opfyldt i en gruppe af 2500 brystkræftpatienter, og lægge det videnskabelige fundament for immunterapeutisk præcisionsbehandling af sygdommen i Danmark.

Stela Canulescu, seniorforsker, ph.d. på DTU Fotonik, modtager 5,9 mio.kr. til sit projekt 'Versatile van der Waals heterostructures'.

Projektbeskrivelse: Projektet skal designe nye funktionelle materialer, der kan indgå i nye optoelektroniske systemer, såsom ultratynde og lette solceller. Disse specielle strukturer, kaldet van der Waals heterostrukturer, består af kombinationer af atomare lag (2D) af halvledere, der er bundet til hinanden med de svage van der Waals-kræfter.

Stela Canulescu vil udvikle en ny, let tilgængelig metode til fremstilling af lovende van der Waals-heterostrukturer, som giver muligheder for at designe helt afgørende nye optoelektroniske systemer.

Mikkel Bentzon-Tilia, adjunkt, phd. på DTU Bioengineering, modtager 5,7 mio. kr. til sit projekt 'Mikrobielt mørkt stof: En uudnyttet kilde til nye natur'.

Projektbeskrivelse: Antibiotikaresistens hos bakterier spredes med alarmerende hast og er en af de største trusler mod menneskets sundhed. De fleste antibiotika er baseret på naturstoffer isoleret fra dyrkbare mikroorganismer, og en af hindringerne for udviklingen af nye antibiotika er, at vi kun kan dyrke mindre end en procent af bakterierne fra miljøet. De resterende mere end 99 procent, såkaldt 'mikrobielt mørkt stof', repræsenterer en stort set uudnyttet pulje af bioaktive stoffer.

Formålet med dette projekt er at isolere nye antibiotika fra denne pulje. Ved at udvikle nye dyrkningsuafhængige metoder til at isolere bakterier fra miljøet, kan vi omgå kultiveringsbarrieren og tilvejebringe nye antibiotika.

Dirch Hjorth Petersen, seniorforsker, ph.d. på DTU Fysik, modtager 5,9 mio. kr. til sit projekt 'Metrology for Energy and Electronic Materials'.

Projektbeskrivelse: Forskningsprojektet har til formål at udvikle avancerede målemetoder til karakterisering af halvledermaterialer. Projektet vil fokusere på udvikling af metrologi rettet mod materialer anvendt til at konvertere spildvarme til elektricitet og materialer til fremtidens mikroprocessorer.

Metrologimetoderne vil være baseret på mikroelektroder, som allerede i dag anvendes industrielt til elektrisk karakterisering af avancerede materialer. Målet er at kunne lave hurtige og nøjagtige målinger af nøgleindikatorerne for tredimensionale termoelektriske materialer (materialets ‘figure of merit’) og til endimensionelle elektroniske materialer (bestemmelse af ladningsbærerkoncentration og bevægelighed i nanostrukturer).

Johan Ulrik Lind, adjunkt, ph.d på DTU Nanotech, modtager 5,9 mio. kr. til sit projekt '3D-Printed Scaffolds with Embedded Sensors for Non-Invasive Monitoring of Adult and Fetal Heart Tissue Models'.

Projektbeskrivelse: Der findes i dag ingen metode, som nøjagtigt kan forudsige, om en ny medicinsk behandling eller ydre miljøpåvirkning kan være skadelig for det voksne hjerte, eller kan medføre hjertefejl hos nyfødte. I dette projekt er målet at genskabe hjertemuskulaturen hos et foster samt hos et voksent menneske i form af små levende vævmodeller skabt ud fra menneskelige stamceller. Inde i de levende væv vil vi indbygge bløde, elektriske sensorer.

Det vil sætte os i stand til at måle vævenes udvikling over tid, samt hvordan de responderer på ydre påvirkninger såsom medicinske stoffer. Til at validere platformen vil vi afprøve medicinske stoffer, som kan give anledning til medfødte hjertefejl.