(Photo: Center for Playware)

Nye high tech-sundhedsløsninger bygger på big data

Elektroteknologi Sundhed og sygdomme Robotteknik og automation
Højteknologiske robotløsninger har i de senere år fundet vej fra universiteternes laboratorier til sundhedsvæsenet. Næste udviklingsbølge bygger på data fra brug af teknologierne. 

Operationsrobotter, robotter til hjælp ved blodprøveanalyser eller som iltmaskiner til KOL-patienter har vundet indpas i sundhedsvæsenet i de senere år. En del løsninger bygger på automatisering af processer, der er forholdsvis enkle, mens andre løsninger anvender kunstig intelligens i arbejdet med at gøre robotterne i stand til at efterligne mennesket. 

Professor Henrik Hautop Lund fra DTU Elektro er en af de forskere, der i mange år har arbejdet med forholdet mellem hardware og software i en robot – eller mellem hjerne og krop i et menneske. Målet er at få skabt en kunstig kropslig intelligens, så en robot eksempelvis får de samme bløde bevægelser, som et menneske har, og kan tilpasse sig ændringer i omgivelserne, eksempelvis gå på et gyngende skibsdæk eller række ud og gribe en bold.

”Jeg har brugt min forskning i modulære robotter som udgangspunkt og inspiration til at arbejde med, hvordan vi som mennesker kan motiveres til at genoptræne eller styrke vores krop. Leg er i den sammenhæng et godt virkemiddel, som har givet mig idéen til at tænke robottens kunstige intelligens ind i et redskab, der kan anvendes i sundhedsvæsenet til genoptræning efter sygdomme, der har ramt både hjernens og kroppens funktioner,” forklarer Henrik Hautop Lund.

Effektstudier er nødvendige
Et af redskaberne er de såkaldte Moto Tiles, store puslespilsfliser med indbyggede sensorer, der bliver samlet på gulvet. Fliserne lyser i forskellige farver, der ændres, når man træder på dem, og indbyder dermed til forskellige spil, hvor man skal bevæge sig rundt på fliserne. 

”Som forsker kunne jeg have stoppet, da jeg havde udviklet teknologien til fliserne. Men hvis højteknologisk forskning skal kunne anvendes i samfundet, er man nødt til at supplere med effektstudier, der indeholder de standardmål, sundhedsvæsenet bruger, og som læger og plejepersonale tilrettelægger behandlinger efter,” siger Henrik Hautop Lund. 

”Vi har derfor gennemført effektmålinger af såvel fysiske funktioner som balance, hurtighed, styrke samt kognitive parametre som hukommelse, koncentration og rumlig opfattelse både før og efter anvendelse af fliserne til et terapeutisk forløb, så deres effekt kunne dokumenteres.”

Big data er næste skridt 
Næste generation af teknologien inddrager big data, som er indsamlet fra anvendelsen af Moto Tiles blandt både syge og raske. Målinger fra 500 personer i forskellige aldre og køn bliver i øjeblikket analyseret af Henrik Hautop Lunds forskergruppe og viser en forudsigelig tendens til, at såvel fysiske som kognitive funktioner nedsættes med alderen. 

”Målet er på baggrund af disse data at fastsætte en normalscore for forskellige aldersgrupper og køn, så vi fremadrettet kan anvende disse som udgangspunkt for en forebyggende indsats. Hvis scoren eksempelvis burde være 22 for en 68-årig mand, og han kun scorer 19 på de fysiske funktioner, så vil det være relevant forebyggende at sætte ind med eksempelvis tiltag for at hindre faldulykker,” siger Henrik Hautop Lund.

Næste generation af sundhedsteknologi er et af de temaer, der er i fokus på High Tech Summit, som afholdes på DTU den 10. og 11. oktober. Her vil det bl.a. være muligt at høre oplæg fra Henrik Hautop Lund og deltage i debatten om fremtidig anvendelse af teknologi i sundhedssektoren.