Den nye sensor til online måling af hjerterytme udviklet af Cortrium og forskere fra DTU. (Foto: DTU Elektro)

Elektronisk overvågning af hjerterytme kan forhindre slagtilfælde

Elektroteknologi Medicinske apparater og systemer Medicin og medicoteknik Sundhed og sygdomme
Enkel metode til elektronisk overvågning af hjerterytmen hos patienter kan forbedre behandlingen af hjerteforstyrrelser og forhindre slagtilfælde. 

Som de første i verden er det lykkedes den danske virksomhed Cortrium og forskere på DTU at udvikle en lille unik sensor, der sættes på huden over hjertet, og som nemt kan anvendes hjemme. Den sender online målinger af hjertets rytme i flere kanaler – og åbner dermed op for helt nye muligheder for at overvåge patienter med forstyrrelser i hjerterytmen. 

Ældre patienter med hjerterytmeforstyrrelser oplever i dag, at det er omstændeligt og kræver mange læge og hospitalsbesøg, før de kan få en diagnose og eventuelt sættes i behandling. Alene det at få målt sin hjerterytme kræver lån af et apparat, som patienten skal have på sig i mindst et døgn. Det betyder, at de svageste ældre ofte opgiver at få gennemført de nødvendige undersøgelser hos egen læge, hjertelæge og på laboratorier. 

”Fremover vil den praktiserende læge i stedet kunne tilbyde det lille overvågningsapparat, der måler patientens hjerterytme i real tid. Til målingen er også tilknyttet analyser, der gør det muligt for lægen at se, om hjerterytmen er normal, eller om der er uregelmæssigheder. Det vil betyde en væsentlig hurtigere diagnose og efterfølgende medicinsk behandling, der kan forhindre en del af de slagtilfælde, særligt ældre patienter i dag oplever,” forklarer Sadasvian Puthusserypady, DTU Elektro, der står i spidsen for de tekniske forskeres indsats. 

Algoritmer giver hurtig diagnose
Forskerteamet på DTU indgår sammen med Cortrium og kardiologer på Bispebjerg Hospital i et stort projekt, REAFEL, der er støttet af Innovationsfonden. Forskerne har allerede påvist, at det er muligt at udarbejde algoritmer, der er i stand til at identificere forstyrrelser i hjerterytmen, såkaldt arterieflimmer.  Det er sket ud fra data, der er tilgængelige på internettet. 

Dette arbejde skal nu overføres til måling af hjerterytmer på mere end 150 danske patienter. Herefter vil de involverede kardiologer analysere data og på den baggrund diagnosticere, om rytmen er normal, eller om der er forstyrrelser, som kræver medicinsk behandling.

”Vi får kardiologernes analyser, så vi kan lære vores algoritmer, hvornår hjerterytmen hos en patient er henholdsvis normal eller unormal og dermed udtryk for en forstyrrelse. Vi har udarbejdet de første algoritmer på baggrund af data fra nettet, men de skal nu tilpasses og forfines ved hjælp af de diagnoser, hjertelægerne stiller på baggrund af målingerne fra de danske patienter,” siger Sadasvian Puthusserypady. 

”På den måde kan vi både lette og gøre arbejdet med at diagnosticere alvorlige hjerteforstyrrelser mere præcist. Det vil fremover kunne foregå automatisk og vil ikke skulle omfatte flere timers analyse af en kardiolog – ligesom algoritmerne ikke vil være præget af subjektive forhold, som diagnosticeringen i dag er.”

Online-overvågning
Cortriums nye sensor betyder samtidig, at overvågningen af patienten kan ske online og real time, så den ikke som i dag kun sker for en begrænset periode, ligesom data først analyseres, når målinger fra overvågningsudstyret kommer til en kardiolog. 

”Med udviklingen af det nye måleudstyr vil vi være i stand til at gribe ind og behandle patienter med arterieflimmer langt tidligere, end det er muligt i dag. Og da forstyrrelser i hjerterytmen er den største årsag til slagtilfælde, forventer vi at kunne opleve et markant fald i disse, når vores projekt er afsluttet. Alene i Region Hovedstaden vurderer vi, at det bliver muligt at forhindre op til 600 slagtilfælde årligt,” siger overlæge Helena Domínguez, hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, der er ansvarlig for den medicinske del af projektet.