I fremtiden skal vindmøllevinger være op til 107 meter lange. Vindmøllevinger af den størrelse kræver nye kompositmaterialer.
I takt med, at Danmark bliver mere og mere grøn, og der satses mere og mere på vindenergi, kommer der også udfordringer. For det vil ikke være muligt at nå de danske mål om, at halvdelen af det danske elforbrug skal komme fra vindenergi, hvis ikke vi udvikler vindenergien yderligere. Vil man levere billigere vindmøllestrøm til elkunderne, bliver man nødt til at bygge større vindmøller med længere vindmøllevinger, end vi har set indtil nu.
Hvis man bygger en vindmøllevinge i de materialer, som er brugt indtil nu, så femdobles vægten af vingen, hvis man fordobler længden,” forklarer Bent F. Sørensen, der er professor på DTU Vindenergi.
Nye kompositmaterialer
Med projektet DACOMAT (Damage Controlled Composite Materials) kigger DTU Vindenergi sammen med bl.a. norske SINTEF og LM Wind Power på, hvordan man kan gøre en vindmøllevinge på 107 meter mere tolerant over for skader og fremstillingsdefekter. For med den størrelse er der to problemer:
”Vægten er for det første et stort problem. For det andet bliver det svært at overholde tolerancer og undgå små fremstillingsdefekter så som luftlommer i kompositmaterialet og limsamlinger,” forklarer Bent F. Sørensen og fortsætter: ”Med DACOMAT kigger vi på, hvordan vi kan gøre vingerne mere modstandsdygtige mod udbredelse af revner og skader. Når man går i retning af større og større vinger, bliver det sværere at lave dem helt perfekte. I stedet for at bruge en masse kræfter på at finde defekter er vores filosofi at lave kompositmaterialer, som er mere skadestolerante, så de forhindrer skadesudbredelse og revnevækst.”
Projektgruppen består bl.a. af både universiteter og producenter af kompositmaterialer (glasfibre, kulfibre og matrixmaterialer), slutbrugere af kompositmaterialer samt en certificeringsvirksomhed.