I studiecaféen for de to studieretninger Rumteknologi og Fysik hjælper ældre studerende de nystartede på plads i den nye faglige virkelighed og letter overgangen fra student til studerende.
Klokken er 8. Det er onsdag morgen og egentlig skemafri formiddag. Men i løbet af de næste fire timer vil det alligevel strømme ind med førstesemester-studerende fra Rumteknologi og Geofysik samt Fysik og Nanoteknologi til den fælles studiecafé.
De to studieretninger har stort set alle de indledende kurser sammen, og især fagene Mekanik og Fysisk modellering volder mange en del problemer. Men i studiecaféen er der hjælp at hente til opgaverne fra ældre studerende, som ved, hvor skoen trykker, og måske fra andre nybegyndere, som har fået lige den detalje på plads, man selv sidder og bokser med.
Mange kommer ud på dybt vand
Sådan har det i hvert fald været siden efterårssemesteret 2015, hvor årets vektorhold besluttede at genoplive studiecaféen, som ellers havde kørt i DTU Fysik, men var blevet lukket af økonomiske årsager.
"Når man kommer lige fra gymnasiet, hvor man kan få al den hjælp, man har brug for, kan det være svært at starte på universitetet, hvor man bliver kastet ud i de krævende opgaver uden nogen særlig indkøring."
Mark Kamper Svendsen, studerende
”Når man kommer lige fra gymnasiet, hvor man kan få al den hjælp, man har brug for, kan det være svært at starte på universitetet, hvor man bliver kastet ud i de krævende opgaver uden nogen særlig indkøring. Så er der mange, som kommer ud på dybt vand. Der er simpelthen brug for hjælpere - nogle at spørge,” siger Mark Kamper Svendsen, som var en del af Vektor 15-holdet.
Lær at tænke som en ingeniør
Og en af de flittigste café-hjælpere, Asbjørn Meldgaard Moltke, tilføjer:
”Opgaverne er måske ikke de sværeste i verden, men det er svært at komme ind i ingeniør-mindsettet og finde ud af, hvordan man strukturerer dem. Der er ikke noget fag, som hedder ’Lær at tænke som en ingeniør’. Det er det, man kan hjælpe hinanden med.”
Caféen viste sig også at blive en stor succes. En stor del af årgangen mødte op; der var mellem 30 og 40 russer hver gang. Men i løbet af efteråret faldt antallet af spørgsmål, fordi folk begyndte at hjælpe hinanden i stedet for at spørge de ældre studerende.
”Og det var lige, hvad vi havde håbet på,” siger Mark. ”Hele idéen var netop at ryste årgangen sammen og skabe en kultur, hvor man havde en faglig udveksling på kryds og tværs.”
Stafetten skal videre
Studiecaféen har efter Marks og Asbjørns mening været med til at mindske frafaldet på deres årgang. Men det har været en udfordring at finde studerende, der kunne og ville stille op som ulønnede hjælpelærere fire timer hver onsdag. Fremdriftsreformen har sat sine spor, som de siger.
Asbjørn har sammen med Mads Carlsen været det faste indslag, mens Mark mere har været den, der skubbede projektet i gang rent praktisk med lokale osv. De har alle hygget sig gevaldigt og været glade for at lære de nye studerende at kende, og - nok så vigtigt - de har lært utrolig meget af at skulle forklare stoffet for andre, samtidig med at de har fået repeteret den basale viden. Endelig er det jo også en fremragende tilskyndelse til at komme op onsdag morgen.
”Nogle kurser er svære, og det kan være nederen til tider, men i bund og grund er det fedt at have med matematik og fysik at gøre. Det synes vi alle sammen, og det er sjovt at dele den glæde med andre,” siger Mark.
Og med de ord håber han, at han kan give stafetten videre til nye kræfter, som vil fortsætte café-tanken, når hans årgang efterhånden får travlt med at færdiggøre deres studier.