Photo: Ulrik Jantzen

Ny teknologi kan booste fibernettes båndbredde

Informationsteknologi Hardware og komponenter
Bifrost Communications vandt Danish Tech Challenge med et fibersystem, der kan skabe hurtigere internetforbindelser. Nu skal der findes investorer.

For nylig fik Jesper Bevensee Jensen som medstifter og CTO i startup-virksomheden Bifrost Communications overrakt Industriens Fonds Iværksætterpris på 500.000 kr. af kronprins Frederik. I sin begrundelse lagde juryen bl.a. vægt på, at holdet bag Bifrost havde udviklet en teknologi med ’globalt potentiale, som i sin natur var velegnet til skalering og masseproduktion’.

I dag er virksomheden klar til at finde investorer, der vil skyde penge i Bifrosts banebrydende optiske transceiver (sammentrækning af de engelske ord ’transmitter’ og ’receiver’, red.). Teknologien vil kunne forbedre fibernettets rækkevidde og øge antallet af brugere.

Fra at være en demonstrationsmodel på størrelse med en brødkasse skal transceiveren udvikles til at ligne en USB-stick, som teamet kan teste på teleoperatørernes eksisterende fibernet. Målet er at give telebranchen milliardbesparelser, skabe økonomisk vækst og arbejdspladser samt hurtigere internetforbindelser.

Industribehov for billigt bredbånd

Gennem de seneste år har den tidligere adjunkt på DTU Fotonik publiceret videnskabelige artikler og slået verdensrekorder med lynhurtige trådløse netværk. Men han blev mere og mere interesseret i at løse industriens behov for billige bredbåndsløsninger, der kunne give slutbrugerne et godt, stabilt og hurtigt internet.

"Teknikken kombinerer laserfysik, fibertransmission og elektronisk signalbehandling. Tre discipliner, der ligger langt fra hinanden, og som ikke er oplagte at kombinere. Det er måske også en af grundene til, at vi er de eneste, der fandt den løsning."
Jesper Bevensee Jensen, medstifter af Bifrost Communications

Jesper Bevensee Jensen ændrede derfor sit fokus til at gøre tingene simple, skære kostbare og komplicerede led fra og udnytte nye teknologier. Til det formål fik han to patenter gennem DTU.

I 2015 blev Jesper Bevensee Jensen kontaktet af Bo Pedersen, der havde en fortid hos DTU Fotonik og stod bag flere startups inden for telekommunikation og nanoteknologi. Efter blot ti minutter besluttede Jesper, at han skulle være entreprenør i stedet for DTU-forsker.

De to lejede sig ind på kontoret ved siden af Jespers og startede virksomheden med hjælp fra ’proof of concept’-midler fra DTU. Efterhånden kom flere erfarne iværksættere med på holdet.

Fire gange større rækkevidde

De seneste to år har teamet udviklet transceiveren, der kan sende og modtage lyd og billeder. Den er baseret på såkaldt ’kohærent detektion’, der er velkendt i trådløse kommunikationssystemer og gør det muligt, at benytte flere optiske kanaler i fiber-to-the-home-systemer.

Med den nyudviklede teknologi kan signalerne transmitteres fire gange længere, og otte gange flere brugere kan anvende den samme fiberforbindelse. Det betyder, at rækkevidden på hver central øges fra 10 til 40 km. Samtidig øges antallet af mulige brugere fra 32 til 256 per fiber. Det giver en markant reduktion af både driftsomkostninger og strømforbrug i teleselskabernes datanet.

"Sidegevinsten er, at teleoperatørerne kan fjerne 90 procent af centralerne og spare strøm. På få år er internettets andel af det samlede energiforbrug steget fra to til syv procent. Så der er mange penge at spare," fortæller Jesper Bevensee Jensen.

Billige standardkomponenter

Idéen går ud på at bruge billige standardkomponenter som den type laser, man kender fra en optisk mus. Komponenterne bliver bare brugt på en ny måde. Bag opfindelsen ligger analyser af, hvordan man simplificerer systemerne, hvordan man fjerner de dyre komponenter, og hvordan signalet ser ud, når det kommer fra en billig komponent. Arbejdet kræver et tæt samarbejde mellem DTU Elektro, DTU Fotonik og DTU Mekanik.

"Teknikken kombinerer laserfysik, fibertransmission og elektronisk signalbehandling. Tre discipliner, der ligger langt fra hinanden, og som ikke er oplagte at kombinere. Det er måske også en af grundene til, at vi er de eneste, der fandt den løsning," fortæller Jesper Bevensee Jensen.

Når Netflix hakker

Behovet for at øge kapaciteten på netværket er stigende. Det skyldes ikke mindst, at flere streamer film og serier fra Netflix, og nye digitale teknologier som virtual reality dukker op. En øget internetbåndbredde vil derfor være en motor for vækst, mener Jesper Bevensee Jensen:

"I dag er det for dyrt at oprette flere centraler i yderområderne. Dem kan man i stedet nå ud til med vores teknologi. På den måde er vores løsning fremtidssikret: Når man løber tør for båndbredde, kan man bare sætte flere kanaler på – i stedet for at grave flere fibre ned."