Triaxus, en måleplatform som kan manøvreres i 3 dimensioner, mens skibet sejler.

Havets fisk skal tælles med raketvidenskab

Fiskeri og fiskebestande Matematisk modellering
Bæredygtigt fiskeri kræver, at de rigtige fisk bliver fanget i de rigtige mængder. Nyt forskningsprojekt skal skabe bedre beregningsmetoder.

En af DTU Aquas væsentligste opgaver er at vurdere, hvor mange fisk der er i havet, så instituttet kan rådgive om bæredygtig udnyttelse af de forskellige fiskebestande. Der er bare ét grundlæggende problem: Man kan ikke tælle alle fiskene i havet!

”Vi skal vide, hvor mange fisk, der er nu, hvor mange der har været, og meget gerne hvor mange der er fremover, givet at der fiskes så og så meget. Men havet er kæmpestort - op til flere kilometer dybt - man kan højst se ganske få meter ned under overfladen, og fiskene flytter sig jo. Så vi kan ikke tælle dem, i stedet bruger vi beregningsmodeller og avanceret måleteknologi,” fortæller seniorforsker Stefan Neuenfeldt, DTU Aqua.

Han er projektleder på et helt nyt, europæisk forskningsprojekt, Pandora, der i samarbejde med forskere, fiskere og industri har som mål at få mere af den biologiske viden koblet med flere data og ind i beregningsmodellerne til brug i både langsigtede vurderinger og den enkelte fiskers egen planlægning af arbejdet.

Mange faktorer spiller ind på fiskebestandene
Når man skal tælle eller beregne, hvor mange fisk der er og fremover vil være, er der en lang række såvel kendte som ukendte faktorer, der skal tages med i ligningen. Hvad sker der f.eks., hvis man fanger stort set alle de brisling, der er på et bestemt tidspunkt i et bestemt område af Østersøen? Svømmer der så nye brisling ind i fra nærområderne, eller forbliver der så at sige et brislingehul i havet? Og hvad betyder det for torskene, som jo så mister en af deres egne fødekilder?

”Alle siger: ”It ain’t rocket science”, men ved du hvad – det er det faktisk. Vi arbejder med state space filters. En avanceret, matematisk tilpasningsmodel, som blev udviklet til at beregne rakettrajektorierne – raketternes mulige baner - i de første forsøg på at sende nogen ud i rummet. Det er den statistiske videreudvikling, vi benytter til at beregne, hvor mange fisk der er i havet i dag, og hvordan det vil udvikle sig i fremtiden”, forklarer Stefan Neuenfeldt, hvis forskningsfokus er fiskepopulationers forskellighed og dynamik i rumlig udstrækning. Han videreudvikler de matematiske beregningsmodeller for heterogen populationsdynamik.

”Hvorfor er fiskene netop der, hvor de er, når de er der? Hvorfor er de ikke nogle kilometer længere mod vest, eller hundrede meter højere eller lavere i vandet? Og hvad er konsekvensen for de forskellige arter, at de findes, hvor de gør? Det har alt sammen betydning i arbejdet med at vurdere bestandene”, siger han.

Triaxus klar til at sætte i vandet. Foto: Stefan Neuenfeld

Dette apparat hjælper med til at samle flere og bedre data til beregningsmodellerne. Det er en Triaxus, en måleplatform som kan manøvreres i 3 dimensioner mens skibet sejler. En video-planktonrecorder bestemmer rumlige fordelinger af de små organismer, som er føde til fisk, og en temperatur-, salt-, og iltmåler bestemmer miljøforhold. Data sendes live til forskerne ombord, der dermed kan se præcis, hvor i havet data er registreret.

Forskere og fiskere i samarbejde om at samle ny viden
Pandora-projektet involverer forskere fra ni europæiske lande i samarbejde med fiskeriindustrien. Arbejdsmetoderne er bl.a. interviews med fiskere, review af eksisterende forskning på området, matematiske og økonomiske beregninger af data, som bl.a. samles ind af fiskerne, som også er med i projektet.

Andre forskere i Pandoraprojektet skal foretage genetiske undersøgelser af fisk, der kan afsløre, hvilke arter der er eller har været for nylig i et givent område, og give ny viden om arternes og bestandenes bevægelsesmønstre. 

Andre igen vil udføre eksperimenter i laboratoriet – bl.a. for at finde ud af, hvad små forskelle i vandtemperaturen betyder for fiskenes adfærd. Endelig skal der udvikles helt nye matematiske modeller til brug for bestandsvurderingerne

”I princippet har du et stort hul, og deri smider du en masse data om fangster, om forskellige parametre som naturlig dødelighed, vækst, reproduktion osv. Det, der kommer ud, er, hvor mange fisk er der nu,” fortæller Stefan Neuenfeldt.

Pandora forventer at ende med en værktøjskasse med forskellige redskaber, som administratorer, politikere og fiskerne selv kan bruge til at planlægge fiskeriet. Det gælder både samling af relevant, forskningsbaseret viden, kursusmateriale og onlineværktøjer til brug for den enkelte fisker, organisationer og professionelle til planlægningen.

”Vi vil gerne kunne samle al den viden til nye redskaber til at styre og administrere fiskeriet, der i højere grad tager flere parametre med og også f.eks. ser på, om der kan findes økonomiske incitamenter til at nå målet, nemlig at styre fiskerne væk fra der, hvor de helst ikke skal fiske, og derover, hvor de godt kan fange mere, end de gør allerede. Det gælder både rumligt, tidsligt og artsspecifikt”, siger Stefan Neuenfeldt.

Pandoraprojektet er støttet af EU under Horizon 2020-programmet og løber frem til 2022.