Elektrolyseceller. Foto DTU

Postdocs får millioner til international forskning

Bioteknologi og biokemi Energi Brændselsceller Mikro- og nanoteknologi

Tre postdocs fra DTU får hver 1,3-1,5 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til at forske på internationale eliteuniversiteter.

Danmarks Frie Forskningsfond investerer 22 mio. kr. i 16 yngre forskeres originale idéer, der har potentiale til at opnå stærke resultater gennem styrket internationalt forskningssamarbejde. Tre af forskerne kommer fra DTU.

De 16 postdocs skal ifølge fonden indgå i internationale forskningsmiljøer af høj kvalitet i et til to år med sigte på at udvikle lovende forskning i optimale rammer.

De internationale forskningsmiljøer tilfører ekspertise inden for forskernes forskningsområder og bidrager til den enkelte forskers karrieremuligheder og gennemslagskraft i en international sammenhæng.

De tre DTU-forskere, der modtager legater er:

Theis Løye Skafte forsker på Lawrence Berkeley National Laboratory og DTU Energi og får 1,5 mio. kr. til at udvikle sit projekt ”Redox reactivated solid oxide cells”. Indledende forsøg har vist, at elektrolysecellers levetid kan forlænges drastisk ved periodisk at genaktivere dem ved at presse luft igennem cellen. Det er dog uklart, hvorfor det virker, og det vil blive undersøgt i projektet og derefter forsøgt udnyttet til at gøre teknologien rentabel.

Joachim Dahl Thomsen forsker på MIT og DTU Fysik og får 1,4 mio. kr. til at udvikle sit projekt ”Enabling the integration of two- and three-dimensional materials”. To-dimensionelle (2D) materialer er ultra-tynde krystaller, der er 1-3 atomer tykke. Projektet skal undersøge mulighederne for at skabe defektfri grænseflader mellem 2D-materialer og ”normale” 3D-materialer.

Line Munk forsker på VTT Technical Research Centre of Finland og DTU Bioengineering og får 1,3 mio. kr. til at udvikle sit projekt ”Function of a new type of enzymes for biocatalytic lignin upgrading”. Planters cellevægge er armeret med en vandskyende polymer, lignin, der udgør 10-30 procent af plantebiomassen. Omdannelsen af lignin er en kæmpe udfordring i bioraffinering af plantemateriale. Projektet skal bl.a. identificere mikrobielle enzymer, β-etheraser, der synes mere lovende end hidtil brugte enzymer ved oparbejdning af lignin.