Den klassiske doktorgrad (Dr.techn.)

Doktorgraden i teknisk videnskab, dr.techn., er den højeste danske akademiske udmærkelse inden for ingeniør- og teknisk-naturvidenskabelig videnskab. 

Tildelingen af doktorgraden sker på grundlag af en afhandling, der viser, at forfatteren har en betydelig videnskabelig indsigt og modenhed og med afhandlingen har bragt videnskaben et væsentligt skridt videre.

DTU tildelte dr.techn.-graden første gang i 1918 og siden har mere end 200 personer modtaget graden. Se listen med modtagere her.

Nye doktorforsvar annonceres i kalenderen.  

Det anbefales at afhandlingens omfang ikke overstiger det nødvendige, og at kun de artikler inddrages, der fremragende og væsentligt bidrager til at påvise vigtige forskningsresultater.  

Såfremt du ønsker at indlevere en afhandling, skal dens faglige område være repræsenteret på DTU og den skal jfr. Doktorbekendtgørelsens § 3, stk. 2 vise, ”at forfatteren har betydelig videnskabelig indsigt og modenhed og med sin afhandling har bragt videnskaben et væsentligt skridt videre”. Hvis dette er tilfældet kan afhandlingen indleveres til bedømmelse som dr.techn. på DTU.

Æresdoktorer
Siden 1921 har Danmarks Tekniske Universitet haft mulighed for at tildele æresdoktorgraden. Den tildeles personer, der opfylder kravene for at få tildelt dr.techn.-graden, og som har gjort en særlig indsats for DTU. Æresdoktorgraderne er siden 2000 blevet tildelt i forbindelse med universitetets årsfest.

Se dem her

Doktorring

Doktorringen er et værdighedstegn for en person, der har erhvervet doktorgraden ved et dansk universitet.

Doktorringen erhverves gennem Københavns Universitet.


Kontakt

Ditte Kirstine Andersen
Fuldmægtig
APR
45 25 11 69

Kontakt

Amalie Sofie Skou
Fuldmægtig
APR
45 25 11 69