Forskningsstøtte

Forskningen på DTU er i vid udstrækning baseret på ekstern finansiering - den drives derfor i høj grad af samfundets interesser - dels gennem nationale og internationale offentlige midler og dels af midler fra private kilder. For de fleste forskere betyder det, at ansøgninger om midler er en vigtig forudsætning for at kunne udvikle et forskningsområde på internationalt niveau.

Finansiering

Som forsker på DTU får du hjælp til at sikre finansiering og udvikling af din forskning. Den centrale forskningsstøtteenhed, Research Support DTU, har et indgående kendskab til støttemulighederne og rådgiver og vejleder, afhængig af hvor du er i din karriere og hvilke behov du har. Det sker f.eks. gennem:

  • Overvågning og formidling af relevante opslag om funding
  • Afholdelse af informationsmøder, workshops, master classes osv.
  • Deltagelse i planlægningen og facilitering af møder med relevante stakeholders
  • Hjælp til ansøgninger - herunder læsbarhed, sammenhæng, kommunikation osv.
  • Værktøjer til håndtering af f.eks. IPR og juridiske spørgsmål.
  • Pitch-træning som forberedelse til interviews.
  • Sikring af formalia i forbindelse med ansøgninger.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om DTU's arbejde med forskningsstøtte kan du kontakte:

Kontorchef Claus Henrik Andersen
Telefon: 45 25 10 28
E-mail: cha@dtu.dk