Visualisering af en neutronstjerne eller et sort hul. Illustration: ESA

Studerende er med til astronomisk sensation

torsdag 19 feb 15
|
af Bertel Henning Jensen

Kontakt

Jérôme Chenevez
Seniorforsker
DTU Space
45 25 97 03

Kontakt

To usædvanlige fund af røntgenstråling i vores galakse gjorde DTU-studerende til medforfatter på astronomiske telegrammer, der skabte opmærksomhed hos astrofysikere i hele verden.

Det skulle have været en relativt almindelig opgave for en den 25-årige bachelorstuderende ved DTU Space, Louise Vandbæk Kroer, der som et led i sin uddannelse arbejdede for seniorforsker Jérôme Chenevez ved DTU Space. Han var i gang med et projekt, hvor han skulle modtage data fra en satellit, der med særlige røntgenmålingsinstrumenter holder øje med centrum af vores galakse, Mælkevejen. Det endte med ikke bare en, men to opdagelser, der skulle skabe international interesse og sætte deres navne på rummets store landkort.

Målingerne fra satellitten viste nemlig tilbage i august noget usædvanligt – røntgenstråling fra et sted, hvor man ikke vidste, at der var noget. Strålingen kommer ikke ud af ingenting, og derfor gik Jérôme Chenevez og Louise Kroer straks i gang med en nærmere analyse.

Jérôme kunne bekræfte, at der var tale om en nyopdagelse – enten et uopdaget sort hul eller en ditto neutronstjerne, et himmellegeme der er en slags ”sort hul light”. Præcis hvad, der var tale om var – og er – endnu usikkert, men det er sikkert, at der var tale om en ny og spændende opdagelse. Og i september, blot en måned senere, var der så bid igen, og nu blev det for alvor sensationelt. At opdage to røntgenkilder, som det hedder i fagsproget, med så kort interval, er nemlig ikke sket før.

Champagne og kage

”I de tolv år, vi har holdt øje, har man fundet mere end et par hundrede kilder af denne slags. Men nu har vi fundet to med bare en måneds mellemrum, som ligger i samme område set fra jorden. Det er usædvanligt,” siger Jérôme Chenevez.

"Det er jo fantastisk at være med til sådan noget. Så får man virkelig afprøvet, hvad ens studie går ud på, og det er jo også sjovt at blive skrevet på som medforfatter til astronomiske telegrammer."
Louise Vandbæk Kroer, studerer geofysik og rumteknologi

”Folk blev rigtig begejstrede. Der var champagne og kransekage til det ugentlige forskermøde, hvor jeg også blev inviteret med,” fortæller Louise Vandbæk Kroer med tydelig begejstring i stemmen. ”Det er jo fantastisk at være med til sådan noget. Så får man virkelig afprøvet, hvad ens studie går ud på, og det er jo også sjovt at blive skrevet på som medforfatter til astronomiske telegrammer.”

Astronomiske telegrammer er de meddelelser, astronomer sender ud til kolleger over hele verden, når man gør væsentlige nye opdagelser. Og det telegram, der gik ud fra DTU fik ganske megen opmærksomhed over hele kloden, fortæller Jérôme Chenevez:

”Med det samme kunne jeg se, at andre fysikere i både bl.a. Chile, Holland og USA brugte deres adgang til andre satellitter til at observere det, vi havde fundet. Så det skabte lidt af en lavine for andre astrofysikere. Og det er ikke slut endnu. Næste skridt er, at vi skal gennemgå alle de data vi har opsamlet med forskellige instrumenter og teleskoper, så der er en hel masse data der skal analyseres. Det er der forskere i gang med i blandt andet USA og Italien. Når vi har analyseret vores data, skriver vi en artikel, hvor alle resultaterne bliver beskrevet,” forklarer han om forløbet der ligger forude.

De oplysninger man kan få ved at måle på sorte huller i universet er unikke, fordi forholdene er så ekstreme. Både tyngdekraften og magnetfeltet i en neutronstjerne er omtrent hundrede milliarder gange så kraftigt som på jorden og temperaturerne er på flere millioner grader. Den type forhold kan af gode grunde ikke genskabes på jorden og derfor giver både sorte huller og neutronstjerner information om den såkaldt ekstreme fysik, forklarer Jérôme Chenevez.

Blærefaktoren

Den praktiske anvendelse af den viden, man tilegner sig, er dog endnu ikke stor, indrømmer han.

”Men man kunne heller ikke forestille sig hvad man skulle bruge elektriske glødelamper til, da de først blev opfundet,” forklarer han.

Lige siden Louise Vandbæk Kroers far tog sin lille datter med ud om aftenen for at kigge på stjerner, har hun drømt om at gøre rummet til sin arbejdsplads - først med astronautdrømme, nu som studerende i geofysik og rumteknologi på DTU. Oplevelsen har givet hende en fornyet passion for studiet.

”Der er så meget ukendt omkring universet, så meget, der stadig ikke er opdaget. Det er så kæmpestort. Efter denne her oplevelse er jeg helt klart blevet endnu mere tændt på det, jeg laver, for det har været en rigtig stor oplevelse. Og så har jeg da også brugt det overfor familie og venner – der er da lidt blærefaktor i det,” griner hun.

Mange himmellegemer er opkaldt efter dem, der opdager dem, men der kommer altså ikke til at være sorte huller ved navn Jérôme eller Louise i denne omgang. Opdagelser af denne art navngives nemlig efter satellittens navn og de himmelske koordinater, og derfor har de fået de mundrette navne IGR J17451-3022 og IGR J17454-2919.

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

Vis flere