Foto: Arkiv

Stærk satsning på teknisk og naturvidenskabelig grundforskning

tirsdag 07 okt 14

Hvad er et Center of Excellence?

Et Center of Excellence kan bestå af en eller flere forskningsgrupper, der ambitiøst og visionært arbejder sammen om løsning af et kompleks forskningsspørgsmål.

Læs mere hos Danmarks Grundforskningsfond

Læs pressemeddelelse fra Danmarks Grundforskningsfond

"1 milliard kroner fra Danmarks Grundforskningsfond til 12 nye banebrydende forskningscentre"

Se pressemeddelelsen fra Danmarks Grundforskningsfond

Danmarks Grundforskningsfond investerer 170 mio. kr. i tre nye grundforskningscentre på DTU – de såkaldte Centers of Excellence.

Fremtidens højhastigheds- og energieffektive internet, nanokapsler til medicin og bedre scanningsteknikker til medicinsk billedbehandling samt øget forståelse af cellernes processer kan blive resultaterne af forskningen i de tre nye Centers of Excellence, som skal etableres på DTU.

Danmarks Grundforskningsfond har netop udpeget de 12 forskningsområder, som fonden ønsker at investere i med i alt 700 mio. kr. over de kommende seks år, hvoraf de tre altså ligger på DTU. Fonden har afsat yderligere 400 mio. kr. til en fireårig forlængelse af de centre, som klarer sig godt.

De tre kommende grundforskningscentre ved DTU vil samlet modtage op mod 170 mio. kr. Det er et kæmpe løft af den tekniske grundforskning, udtaler DTU’s prorektor, Henrik Caspar Wegener, der uddyber:

"De tre nye centre repræsenterer forskningsområder på DTU med en stor betydning for samfundet."
Prorektor Henrik Caspar Wegener

”Det er utrolig glædeligt, at der bliver satset på den tekniske og naturvidenskabelige grundforskning ved DTU. De tre nye centre repræsenterer forskningsområder på DTU med en stor betydning for samfundet, og det er områder, hvor forskerne nu får en længere tidshorisont, så de kan fordybe sig og tillade sig at gå mere utraditionelt til værks. Det er opskriften på store teknologiske gennembrud. De forskningsmæssige og erkendelsesmæssige resultater, som vi vil se fra centrene, vil uden tvivl også medvirke til at styrke innovationskraften i de danske højteknologiske virksomheder på længere sigt.”

DTU har i forvejen to Centers of Excellence, nemlig Center for Nanostructured Graphene (CNG) samt Center for Individuel Nanopartikel Funktionalitet (CINF). 
 

DTU's tre nye Centers of Excellence

Forskning i fremtidens internet

Grundforskningscentret Silicon Photonics for Optical Communications (SPOC) modtager op til 59 mio. kr. af Danmarks Grundforskningsfond.

Centret skal udvikle det videnskabelige grundlag for en ny æra i kommunikation, hvor der stræbes efter den ultimative datakapacitet samtidig med, at der sker kraftige forbedringer i energieffektiviteten.
Centret skal bl.a. udvikle nye lyskilder til ultra-bredbåndede superkanaler og til sikker kommunikation, og også udforske nye rumligt fordelte transmissionsteknologier for at skabe muligheder for endnu mere datatransmission. Silicium er central i denne forskning, idet silicium bruges til at lave optiske chips, der kan skabe særligt rumligt fordelt lys, lave ultrahurtig signalbehandling, udsende ultra-bredbåndet lys og enkeltfotoner. Centrets aktiviteter vil bygge videre på en række rekorder som forskerteamet bag centret på DTU Fotonik allerede har sat: F.eks. verdens hurtigste chip, som kan håndtere det hidtil hurtigste serielle optiske datasignal, og verdensrekorden i hvor meget data man kan sende på lyset fra en enkelt laser (43 Tbit/s).

 

For yderligere information:
Professor Leif Katsuo Oxenløwe, centerleder, Silicon Photonics for Optical Communications (SPOC).

Tel.: 45 25 37 84 / e-mail: lkox@fotonik.dtu.dk

 

 

Forskning i medicinering via nano- og mikrokapsler

Grundforskningscentret Intelligent oral Drug delivery Using Nano and microfabricated containers (IDUN) modtager op til 56 mio. kr. af Danmarks Grundforskningsfond.

Oral medicinering foretrækkes ofte, fordi det er mest behageligt og nemt for patienten. Der er imidlertid en række forhindringer i forhold til at give medicin oralt. For eksempel nedbrydes medicinen i det syreholdige miljø i maven, hvorfor medicinen må gives via blodbanen. Grundforskningscentret IDUN vil nu gøre oral medicinering mere effektivt. Med professor Anja Boisen i spidsen vil centret designe containere på kun få mikrometer til oral medicinering. Containerne skal fungere som bittesmå værktøjskasser, designet med indvendige rum til bio-aktive stoffer og udløsningsfunktioner.
De første forsøg, der er gjort med mikro-containerne, har vist, at passagen gennem tarmvæggen øger effekten af de aktive stoffer i medicinen med en faktor ti.
Udviklingen af micro-containere til mennesker stiller høje krav til den mikro- og nano-teknologiske know-how, og der er lagt op til nye opdagelser og forskningsmæssige gennembrud, når nano-fabrikationseksperter, teoretikere, medicinaludviklere og anvendelseseksperter over de næste seks år får mulighed for at forene deres styrker. Resultaterne vil i første omgang komme HIV- og diabetesbehandling til gavn.


For yderligere information:
Professor Anja Boisen, centerleder, Intelligent oral Drug delivery Using Nano and microfabricated containers (IDUN),

Tel.: 27 28 59 99 / e-mail: anja.boisen@nanotech.dtu.dk

 

 

Forskning i bedre scanningsteknikker til medicinsk billedbehandling

Grundforskningscentret Center for Hyperpolarization in Magnetic Resonance modtager op til 55 mio. kr. af Danmarks Grundforskningsfond.

 

Billeddannelse ved brug af magnetisk resonans (MRI) og kernemagnetisk resonans (NMR) spiller en central rolle i mange grene af videnskaben fra fysik og kemi til biologi og medicin. Metodernes anvendelse er imidlertid begrænset, når det drejer sig om billeddannelse af hurtige dynamiske processer eller måling af meget lave stofkoncentrationer både in vivo og in vitro. Hyperpolarisering ved hjælp af Dynamisk Kernepolarisering (DNP) er en måde at omgå problemet på, idet man med DNP kan forstærke signalet mere end 10.000 gange og dermed muliggøre studier, som ellers ikke ville kunne lade sig gøre.

Hyperpolarisering er en avanceret, teknologisk metode til at magnetisere et stof. Et stof med et kraftigt magnetisk signal kan bl.a. udnyttes til medicinsk billeddannelse og ved diagnosticering af kræft. Når stoffet injiceres i patienten, vil en efterfølgende MR-scanning vise både kræftsvulst og et kig ind i svulstens stofskifte. Dermed kan lægerne få en bedre ide om, hvor aggressiv kræften er, og om denne responderer på behandlingen. På tilsvarende vis vil hyperpolarisering ved hjælp af Nuklear Magnetisk Resonans (NMR) kunne give et vindue ind i cellernes indre verden og dermed give et værktøj til forståelse og optimering af både humane og industrielt anvendte cellers funktion. Hyperpolarisering ved brug af DNP er imidlertid stadig i sin vorden. En bedre forståelse og teoretisk beskrivelse af de fundamentale videnskabelige processer bag DNP-hyperpolarisering vil være omdrejningspunktet i dette Center of Exellence.

 

For yderligere information:
Adjungeret professor Jan Henrik Ardenkjær-Larsen, centerleder, Center for Hyperpolarization in Magnetic Resonance,

Tel.: 40 27 27 75 / e-mail: jhar@elektro.dtu.dk

Professor Jens Øllgaard Duus, Tel.: 20 83 52 07 / e-mail: jduus@kemi.dtu.dk