Uenighed om konsekvenserne af nedskæringer på forskning og uddannelse

onsdag 11 nov 15
Ingen er stolte af nedskæringerne på universiteternes forskning og uddannelse – ikke engang den ansvarlige minister. Det kom frem på DTU’s politiske topmøde om uddannelses- og forskningspolitik. Men der er uenighed om konsekvenserne af besparelserne.

Debatlystne folketingspolitikere, en minister i skudlinjen, velfunderede oplægsholdere og et kritisk publikum fik tre og en halv times debat om prioriteringer af dansk forsknings- og uddannelsespolitik til at flyve onsdag den 11. november på DTU i Lyngby.

Det politiske topmøde startede med Anders Bjarklev, rektor ved DTU og talsmand for Danske Universiteter, der slog fast, at besparelserne kommer til at koste Danmark dyrt i velfærd:

"Mindre forskning og uddannelse giver mindre vækst. Og i sidste ende betyder det færre arbejdspladser og mindre velstand og velfærd her i landet."
Anders Bjarklev, rektor på DTU

”Vækst og velfærd kommer ikke ud af det blå. Det kræver kloge hjerner og nye ideer. Det skaber vi igennem uddannelse og forskning. Mindre forskning og uddannelse giver mindre vækst. Og i sidste ende betyder det færre arbejdspladser og mindre velstand og velfærd her i landet.” Han fortsatte:

”Der er meget på spil. Med en besparelse på 1,4 mia. kr. på forskningen sender Danmark et signal til udlandet om, at vi ikke længere har et ambitionsniveau om at ligge nr. 1. Den går ikke i forskningskredse. For på andre førende universiteter samarbejder man med de bedste i verden. Ikke med nummer 3 eller 4. Vi spiller jo heller ikke fodboldkampe for at komme på tredjepladsen, vel?” lød det retoriske spørgsmål fra rektor, som høstede latter blandt de cirka 175 fremmødte i publikum.

Minister: Vi prioriterer pengene til noget andet 

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen gjorde det klart fra talerstolen, at han ikke var glad for nedskæringerne på forskningsbevillingerne:

”Regeringen har sparet 1,4 mia. på forskningsbevillingerne. Er det en god ide? Det synes man jo ikke som forskningsminister. Jeg kunne sagtens finde noget at bruge de 1,4 mia. til, men hvis man ser så snævert på det, så er det sjældent, at et samfund hænger sammen. Jeg er en del af et regeringskollegium, hvor vi har valgt at prioritere at bruge de 1,4 mia. på andre ting, og det gør vi med åbne øjne.”

Esben Lunde Larsen mener ikke, at nedskæringerne rører ved Danmarks internationale position som videnssamfund, og han vil heller ikke love, at nedskæringerne i forskningsbevillingerne kun vil ske i 2016.

Lægger stemmer til besparelser for husfredens skyld

Det er ellers håbet hos Liberal Alliance, hvor uddannelses- og forskningsordfører Henrik Dahl indrømmede, at partiet kun lægger stemmer til regeringens nedskæringer i håbet om, at det er en engangsforeteelse:

”Den vestlige civilisation er en teknisk videnskabelig civilisation. Vi ville ikke være dem, vi er, uden forskning. Vi har accepteret denne besparelse for husfredens skyld. Det er ikke noget, der får os til at vælte regeringen.”

Det fik Enhedslistens uddannelses- og forskningsordfører Eva Flyvholm til at bemærke, at hvis man ikke skulle vælte en regering på baggrund af besparelser på 1,4 mia. kr., hvornår skal man så?

”Husfreden er ikke så vigtig. Det er vigtigere at bevare et højt niveau i vores uddannelser og forskning. For det er med til at sikre, at vi får gennemført den grønne omstilling,” lød det fra Enhedslisten.

Repræsentanter fra den fhv. regering – Ida Auken fra Radikale Venstre og Christine Antorini fra Socialdemokratiet – købte ikke regeringspartiets argument om, at der er brug for besparelser i forskning og uddannelse:

”Det handler om politiske prioriteringer. Da vi sad i regering, tog vi et aktivt, politisk valg om at investere i forskning og uddannelse, selvom der var krise dengang. Vi er helt uforstående over for den prioritering, regeringen laver,” lød det fra fhv. undervisningsminister Christine Antorini (S).

Erhvervslivet i chok over besparelser

Nedskæringerne på forskning og uddannelse har overrasket erhvervslivet, sagde administrerende direktør i NIRAS, Carsten Toft Boesen:

”Vi var i chok. Det havde vi overhovedet ikke set komme. Vi synes, at det er helt uforståeligt. Vi er dybt bekymrede over, om vi kan få medarbejdere nok i fremtiden, og om de har den kvalitet, som vi har brug for. Vi mangler allerede ingeniører i dag, headhunterne har gode tider. Jeg tør slet ikke at tænke på, hvordan det bliver, når vi om ti år mangler tre til fire gange så mange ingeniører. Det er meget dyrt for virksomheder i lønninger, som bliver presset op, men det er også dyrt, at trække folk ud af projekter, fordi de har fået nyt arbejde.”

På flugt fra fremdriftsreformen

Debatten om fremdriftsreformen blev skudt i gang af formanden for Polyteknisk Forening, Caroline Dragsdahl, der med facts, kurver og tal tilbageviste påstande om, at studerende er langsomme om at gennemføre deres uddannelser og yder en for lav studieindsats. Gennem cases fra sine medstuderende fremhævede Caroline Dragsdahl fire punkter, som hun mener, reformen forhindrer:

  • Iværksætteri
  • Fagligt relevante studiejobs
  • Samarbejde med virksomheder
  • Faglighed og kvalitet i uddannelserne

Der var bred enighed blandt de politiske ordførere, bortset fra Enhedslisten, at hensigten med reformen er god nok, men at udmøntningen er uhensigtsmæssig, og at reformen skal justeres, hvilket fik moderator Niels Krause-Kjær, journalist og vært ved DR2 Deadline, til at bemærke, at alle tilsyneladende er på flugt fra fremdriftsreformen.

Henrik Dahl fra Liberal Alliance var fortaler for at give universiteterne frihed til at selv at finde metoder, der kan sikre de studerendes fremdrift:

”Vi bliver nødt til at give universiteterne frihed til at finde ud af, hvordan fremdriften sikres og give dem bedre muligheder for at give de studerende dispensation. For det er vigtigt, at de studerende kan passe et studiearbejde eller kan tage et studieophold i udlandet.”

Rektor Anders Bjarklev afsluttede det politiske topmøde med ordene:

”Vi har i dag fået sat fokus på forskning og uddannelse og spørgsmålet om, vi skal have mere eller mindre af det. Min mening er helt klart, at vi skal investere mere.”

Rektoren annoncerede desuden, at DTU vil arbejde på at lave et nyt politisk topmøde om et år.

Topmødet på Twitter og Facebook

Nedenfor kan du se opslag om og fra DTU's politiske topmøde på Twitter og Facebook m.m.