Årsfesttale 2013

Rektor Anders Bjarklevs tale ved årsfesten på Danmarks Tekniske Universitet fredag d. 3. maj 2013.

Deres Majestæt, Deres excellencer, ærede minister, kære gæster og kolleger, fantastiske studerende, mine damer og herrer.

Det er mig en stor glæde atter at få lov til at byde jer alle hjerteligt velkommen til et af årets absolutte højdepunkter set med DTU’s øjne, nemlig vores årsfest, som vi vanen tro afholder i samarbejde med Polyteknisk Forening.

Det er nu den tid på året, hvor vi endnu engang kan glæde os over, at foråret og lyset er tilbage. Vi kan glædes over hinandens selskab, men årsfesten er også en lejlighed til både at gøre status over det forløbne år, og se fremad mod nye mål for vores universitet og vores samarbejdspartnere.

For det fælles udgangspunkts skyld synes jeg, at det er rigtigt at indlede med at dele nogle ganske få facts og tal med jer. DTU kunne også i det forløbne år være stolte over et stigende optag på henholdsvis 6% for bachelorstuderende og 2% for kandidatstuderende. Vi opnåede en stigning på 11% i finansiering af forskningsprojekter i samarbejde med erhvervslivet, og der var en stigning på 9% i antallet af internationalt anderkendte publikationer fra DTU. Vi modtog anmeldelse af 147 patentideer, og der udsprang 9 virksomheder fra DTU. Endelig har vi her for 14 dage siden fået oplyst, at DTU fastholder sin position på den internationalt anerkendte Leiden Ranking som nummer 45 i verden, nummer 7 i Europa og nummer 1 i Norden. Ligeså bemærkelsesværdigt er det, at på Leiden Rankingens opgørelse over universiteters sampublikationer med erhvervslivet placerer DTU sig som nummer 4 i verden. Af disse og mange andre grunde er det derfor naturligt, at vi på DTU en dag som i dag er meget stolte og tilfredse.

Da jeg for nogle uger siden begyndte at planlægge, hvad jeg skulle tale om ved denne lejlighed, tænkte jeg naturligt nok tilbage på det forløbne år, og spurgte mig selv om hvilke ting, der har gjort de stærkeste indtryk på mig. Og jo, der har bestemt været rigtigt mange spændende og gode oplevelser, jeg som rektor har fået på dette herlige universitet.

En af de helt klare topscorere på min liste er bestemt studiestarten. Her har jeg besøgt 25 rusture og mødt langt over tusind nye forventningsfulde og interesserede studerende - under ganske muntre forhold. Det er en kæmpe fornøjelse at opleve det talent og gåpåmod, som jeg - gang på gang får bekræftet, når jeg møder DTU’s nye studerende.

Det er ligeledes en tilsvarende stor fornøjelse at kunne lykønske de nye kandidater, når de efter velgennemførte studier – sammen med familie og venner – kan fejre deres flotte resultater ved de dimittendreceptioner, som DTU holder for diplomingeniører, civilingeniører og PhD kandidater. I forhold til det jeg oplever på rusturene, kan jeg afsløre, at virkelysten og nysgerrigheden bestemt ikke er blevet mindre efter studierne på DTU.

Blandt de særligt spændende ting vil jeg også gerne fremdrage de mange inspirerende professorsamtaler, som jeg har afholdt i det forløbne år. Og jeg må understrege, at det er meget opløftende at møde det enorme talent, som vores nye professorer besidder. Det lover, om noget, rigtigt godt for fremtiden.

Jeg får også lejlighed til at byde velkommen til nye DTU ansatte og får her mulighed for at diskutere DTU’s værdier: Nytænkning, Engagement og Troværdighed. Det er bekræftende at opleve, hvordan nye som ældre kolleger i deres interesse og i udfoldelsen af deres daglige arbejde forholder sig til disse begreber og udstråler et ønske om at ville gøre en reel forskel – at ville sikre DTU’s position som et sandt eliteuniversitet, nu og fremover.

Vi har virkelig mange opgaver, som vi vil og skal nå på DTU. Da jeg sidste år præsenterede tre områder, hvor DTU i de kommende år kan, skal og vil spille en fremtrædende rolle, var det under overskrifterne:

DTU - det bæredygtige universitet, DTU - innovationens universitet og DTU - et universitet i verdensklasse. Og vi har – som jeg skal komme tilbage til - bestemt allerede bevæget os et betydeligt stykke hen imod opfyldelsen af disse mål.

I år vil jeg tale om noget af det, der skal bane vejen frem mod målene. Og jeg vil fremhæve et område, som er helt centralt, og hvor vi alle kan bidrage – nemlig samarbejde.

Lad mig understrege, at det er et område, hvor vi DTU’ere allerede gør det rigtigt godt. Men at være i eliten indebærer også, at vi er nødt til at forbedre os på alle områder – også der hvor tingene virker.

Jeg tror fuldt og fast på, at det er gennem et endnu bedre samarbejde, at vi for alvor vil efterleve Ørsteds tanker – og vores mission - om at være til gavn for samfundet. Jeg tror også, det bliver endnu mere personligt berigende at arbejde og studere på DTU, når vi dyrker samarbejdets kunst og dets muligheder.

I overmorgen er det tohundrede år siden at Danmarks berømte filosof Søren Kierkegaard blev født. Kierkegaard og Ørsted var samtidige og kendte og respekterede hinanden. Ørsted var sågar impliceret i bedømmelsen af Kierkegaards magisterafhandling Om Begrebet Ironi, hvorom han dog tørt bemærkede, at den "gjør et overveiende ubehageligt Indtryk paa mig, især ved to Ting som jeg begge hader, Vidtløftighed og Kunstlerie". Men det gik som bekendt Søren Kirkegaard ganske godt sidenhen.

Filosoffer som Søren Kierkegaard kan bedrive fremragende forskning i ophøjet ensomhed. Det samme gør sig imidlertid ikke gældende for natur- og ingeniørvidenskab. Det er i meget høj grad en holdsport, hvor den enkelte forsker er dybt afhængig af andre forskere, teknikkere, studerende og andre for at kunne løfte sin forskning til de højeste tinder.

Det er således i høj grad i samarbejdet, vi skal finde endnu mere styrke i de kommende års arbejde. Lad os se nogle eksempler på, hvordan det skal udfolde sig. Når jeg tænker på samarbejde, er det ikke kun en enkel ting eller et enkelt område, der er i tankerne. Nej, det omfatter en meget bred vifte af aktiviteter og muligheder.

Hvis vi vender os mod det omgivende samfund, så er samarbejdet mellem erhvervslivet og universitetet noget af det vigtigste, vi kan udvikle. Det ved vi allerede godt fra talrige personlige erfaringer, som hver af os kan tænke tilbage på, men vi har i det forløbne år fået yderligere viden om betydningen af samarbejde. Her tænker jeg på den undersøgelse, som konsulentvirksomheden DAMVAD gennemførte i 2012. Den viste, at danske virksomheder, som samarbejder med DTU - målt over en 6 årig periode - har en produktivitetudvikling, der gennemsnitligt om året er 10% højere end sammenlignelige virksomheder, som ikke samarbejder med DTU. Den samfundsmæssige effekt heraf svarer til knap 13 mia. kr.

DTU arbejder heldigvis sammen med rigtigt mange virksomheder – Ja, vi har i det forløbne år initieret langt over tusind nye samarbejdsaftaler, de mange studenterdrevne projekter ikke at forglemme.

Men der er stadigvæk mange flere virksomheder, som vi gerne vil vekselvirke med. At få dette til at ske er et ansvar og en mulighed for ansatte på alle DTU’s institutter og centre. Et af de steder, hvor mulighederne er særligt store, finder vi hos det nye medlem af DTU familien – DTU Diplom – som ikke alene har en central plads for DTU’s uddannelse af diplomingeniører, men som også har store ambitioner og konkrete ideer til at fremme den praksisnære innovation og skabe grundlag for et langt stærkere samarbejde med landets små og mellemstore virksomheder.

Jeg vil også gerne fremdrage betydningen af de mange værdifulde forskningssamarbejder, som DTU’s forskere finder støtte til blandt internationale og nationale forskningsråd og –organer.

Et fremragende og perspektivrigt eksempel på et sådant projekt er det nyligt initierede rammeprojekt om hurtig ultralydsbilleddannelse, hvor Højteknologifonden støtter DTU Elektro, BK Medical og andre partnere i banebrydende udvikling indenfor et klart dansk styrkeområde. Netop det tætte og gensidigt forpligtende samarbejde er en af de ting, der sikrer en meget høj succesrate på Højteknologifondens projekter.

Et andet område, hvor DTU skal have særlig fokus i de kommende år er at videreudvikle det meget fine samarbejde, vi har med myndighederne. Her taler jeg ikke alene om relationen til ministerierne og de mange danske myndigheder, som DTU leverer resultater til, men også i forhold til internationale organisationer.

Der er mange flotte eksempler på vores mangeårige og velafprøvede samarbejde med danske myndigheder, som Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen, Kort- og Matrikelstyrelsen m.fl.

Men jeg vil gerne fremhæve et nyt og fint eksempel fra det forløbne år. Jeg tror, de fleste i denne sal vil nikke genkendende til de undersøgelser af IC4-togenes bremsesystemer, som en bred gruppe af DTU forskere udførte for Transportministeriet og DSB. Eksemplet er godt, fordi det udover at afspejle en frugtbar dialog mellem Trafikministeriet, DSB og DTU, samtidigt viser, at vi gennem tæt samarbejde mellem forskellige DTU institutter var istand til meget hurtigt at levere præcise svar på et for DSB og samfundet absolut komplekst problemsæt.

Vi ønsker i de kommende år i endnu højere grad at blive kendt som et fagligt topkompetent universitet, som det er attråværdigt og sikkert at arbejde sammen med, hvad enten man repræsenterer en myndighed eller en privat virksomhed. Af den årsag arbejder en lang række DTU institutter med konkrete initiativer til at styrke vores samfundsmæssige rolle inden for områderne beslutningsstøtte og bæredygtighed.

Fra DTU’s side ønsker vi at levere vores tydelige bidrag til at Regeringens innovationsstrategi vil udmønte sig i konkrete resultater til gavn for det danske samfund. Det falder helt i tråd med, at DTU i det forløbne år har styrket indsatsen på innovationsområdet gennem oprettelsen af en ny stilling som koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab. Alle vores institutter og centre har lagt ekstra kræfter i netop innovation og omsætning af ideer til konkrete resultater: Dette har vi bl.a. kunnet se ved, at antallet af indmeldte patentideer i 2012 er steget med 43% til ikke mindre end 147 ideer. Udgangspunktet er derfor i orden, men vi er jo ikke i mål, før ideerne er blevet til konkrete produkter og dermed arbejdspladser. Og netop her har vi brug for at styrke samarbejdet yderligere.

I Regeringens vækststrategi ”Danmark – Løsningernes land” står der følgende – og jeg citerer: ”de store investeringer i viden og uddannelse omsættes ikke i tilstrækkeligt omfang til vækst og jobskabelse i virksomhederne” – citat slut. Når dette siges, så kan jeg ikke lade være med at nævne, at vi her i Danmark har valgt at prioritere de offentlige forskningsmidler således, at vi anvender 14,4% på teknisk videnskab. Når man samtidigt ser, at førende vækstlande som Korea bruger ikke mindre end 57,4% af deres offentlige forsknings- og udviklingsudgifter på teknisk videnskab, så fristes man til at overveje, om der er en sammenhæng.

Denne tanke underbygges, når man ser på tallene for kommercialisering af forskningsresultater fra offentlige forskningsinstitutioner, som de præsenteres i Forskningsbarometer 2012 – her overgås Danmark af en række lande. I Forskningsbarometerets tekst siges da også følgende: ”Danmarks placering skal blandt andet ses i lyset af, at vi i international sammenligning anvender en relativt lille andel af de offentlige FoU-udgifter på teknisk videnskab, der er kilde til langt de fleste patenterbare opfindelser” – citat slut.

Så ønsker man vækst i det danske samfund – så støt den tekniske videnskab – og DTU har vist, at vi leverer. Må jeg erindre om resultaterne fra Damvad-analysen, de tidligere nævnte facts samt, at DTU tegner sig for 48% af universiteternes indsendte patentansøgninger. Dette skal ikke tages som udtryk for en DTU sologang. Vi vil inddrage alle andre relevante fagligheder gennem forpligtende samarbejder, hvor det giver mening.

Når vi taler om innovation, så er der ikke mindst brug for de unge – og de måske allermest idérige talenter - nemlig DTU’s studerende. Med henblik på i endnu højere grad at styrke de studerendes muligheder inden for entreprenørskab og ideudvikling, har vi for et par måneder siden oprettet DTU Innovatorium. Her er der ikke mange faste regler udover fokus på arbejdssikkerhed, og det at mindst én person i gruppen er DTU studerende – men derudover skal de overraskende idéer have plads. Vi har store forventninger til, at de mange interesserede, der allerede har været forbi, vil benytte rammerne til at skabe grundlag for nye virksomheder, at indvinde erfaringer, og at skabe samarbejde – også meget gerne til vores søsteruniversiteter og deres studerende. Ved åbningen af DTU Innovatorium var det en særlig glæde for mig ikke alene at tale med mange DTU studerende, men også at møde studerende fra vores partneruniversiteter KU og CBS.

Jeg vil også gerne opfordre alle de dygtige DTU alumner, som kan afse lidt tid til at række de unge mennesker en erfaren hånd, til at hjælpe - f.eks. som mentorer.

Et af de steder, hvor samarbejde i sandhed udfolder sig er naturligvis i uddannelsessituationen, hvor samspillet mellem undervisere, studerende og studiemiljøet, som rammen om dette, skal gå op i en højere enhed. Vi har derfor på DTU investeret betydeligt i forbedret studiemiljø – både det rent fysiske, men også mht. udvikling af nye elektroniske medier og værktøjer.

Vi har på DTU gennem de seneste få år udviklet adskillige såkaldte ”Blue-dot” projekter, hvor vores studerende som ekstra curriculære aktiviteter dyrker samarbejde og videndannelse på højeste niveau. Et fremragende eksempel på noget sådant er studenternes arbejde med plusenergihuset ”The fold”, eller de mere end 400 deltagere i Grøn Dyst aktiviteterne.

Samarbejde udfolder sig ligeledes i de nye fællesuddannelser, som DTU udbyder sammen med vores allianceuniversiteter – og ikke mindst de mange spændende aktiviteter i udlandet, som DTU’s studerende deltager i. Et eksempel er her DTU studerendes deltagelse i KAIST Global Entrepreneurship Summer Camp 2012.

Resultaterne af sådanne studieophold er af særdeles stor betydning for den enkelte studerendes personlige og faglige udvikling, og det er netop også derfor, at jeg personligt, fra aller første dag på rusturene, opfordrer alle DTU studerende til at planlægge et ophold ved et udenlandsk universitet som en del af deres studier.

Som teknisk eliteuniversitet glæder vi os over hver enkelt af vores studerende, som rejser ud i verden for at søge viden og opbygge netværk, og på samme måde glæder vi os over de udenlandske studerende, som vælger at søge til DTU – netop fordi vi arbejder målrettet på at tilbyde en af verdens bedste ingeniøruddannelser. Men der skal ikke herske tvivl om, at vi ikke går på kompromis eller slækker på kvaliteten af uddannelserne – og heller ikke de store værdier der ligger i, at vores studerende bruger tid på studenterpolitiske og –sociale aktiviteter. Vi har brug for de studerende til introduktionen af ”de nye”, vi har brug for deres kæmpe indsats i studienævne osv. Og vi er sikre på, at vi ad denne vej er til størst mulig gavn for den enkelte, for erhvervslivet, og dermed for samfundet.

Lige så vigtigt som samarbejdet er og skal være for os på DTU, lige så vigtigt er det at sige, at vi ikke vil samarbejdet for enhver pris. Et samarbejde skal være til gavn for begge parter, hvis det skal være holdbart. Vi er derfor særligt glade for de samarbejder, der medvirker til at styrke DTUs forskning eller vores uddannelser, samtidig med at vi hjælper vores samarbejdspartnere med at udvikle og udbrede nye teknologier og produkter til gavn for samfundet.

Vi vil samarbejde globalt, nationalt og lokalt. Vi vil gøre det med internationale industrikonglomerater, store veletablerede virksomheder såvel som de mindre og mellemstore virksomheder. Vi vil gøre det bilateralt, i alliancer, i clusters og i netværk, i alt fra komplekse internationale konsortier til lokale netværk, som det eksempelvis udfolder sig på spændende vis i vores lokale Vidensby Netværk.

Det afgørende er den gensidige interesse, og at det kommer alle parter til gavn.

Jeg håber at have delt et billede med jer af et teknisk eliteuniversitet i topform. Et DTU anno 2013, hvor ambitionerne fortsat er i top, og hvor resultaterne står mål med disse ambitioner. Det er også et universitet, hvor seriøse mennesker, virksomheder og organisationer kan finde en fremstrakt og hjælpsom hånd, og hvor vi sammen arbejder for at være til gavn for samfundet. Det er også et DTU, som har skarpt fokus på, at være et førende teknisk eliteuniversitet. Det kan kun ske ved, at vi hele tiden arbejder på forbedre os og blive dygtigere – også på de mange områder, hvor vi allerede er rigtigt gode. Jeg håber, at I alle - på hver jeres måde - vil gribe den fremstrakte hånd, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med jer om at skabe et bedre samfund!

Jeg skal herefter give ordet til Polyteknisk Forenings formand Kim Louise Ettrup.

Rektor Anders Bjarklevs tale ved årsfesten på Danmarks Tekniske Universitet fredag d. 3. maj 2013.

Deres Majestæt, Deres excellencer, ærede minister, kære gæster og kolleger, fantastiske studerende, mine damer og herrer.  

Det er mig en stor glæde atter at få lov til at byde jer alle hjerteligt velkommen til et af årets absolutte højdepunkter set med DTU’s øjne, nemlig vores årsfest, som vi vanen tro afholder i samarbejde med Polyteknisk Forening.

Det er nu den tid på året, hvor vi endnu engang kan glæde os over, at foråret og lyset er tilbage. Vi kan glædes over hinandens selskab, men årsfesten er også en lejlighed til både at gøre status over det forløbne år, og se fremad mod nye mål for vores universitet og vores samarbejdspartnere.

For det fælles udgangspunkts skyld synes jeg, at det er rigtigt at indlede med at dele nogle ganske få facts og tal med jer. DTU kunne også i det forløbne år være stolte over et stigende optag på henholdsvis 6% for bachelorstuderende og 2% for kandidatstuderende. Vi opnåede en stigning på 11% i finansiering af forskningsprojekter i samarbejde med erhvervslivet, og der var en stigning på 9% i antallet af internationalt anderkendte publikationer fra DTU. Vi modtog anmeldelse af 147 patentideer, og der udsprang 9 virksomheder fra DTU. Endelig har vi her for 14 dage siden fået oplyst, at DTU fastholder sin position på den internationalt anerkendte Leiden Ranking som nummer 45 i verden, nummer 7 i Europa og nummer 1 i Norden. Ligeså bemærkelsesværdigt er det, at på Leiden Rankingens opgørelse over universiteters sampublikationer med erhvervslivet placerer DTU sig som nummer 4 i verden. Af disse og mange andre grunde er det derfor naturligt, at vi på DTU en dag som i dag er meget stolte og tilfredse.

Da jeg for nogle uger siden begyndte at planlægge, hvad jeg skulle tale om ved denne lejlighed, tænkte jeg naturligt nok tilbage på det forløbne år, og spurgte mig selv om hvilke ting, der har gjort de stærkeste indtryk på mig. Og jo, der har bestemt været rigtigt mange spændende og gode oplevelser, jeg som rektor har fået på dette herlige universitet.

En af de helt klare topscorere på min liste er bestemt studiestarten. Her har jeg besøgt 25 rusture og mødt langt over tusind nye forventningsfulde og interesserede studerende - under ganske muntre forhold. Det er en kæmpe fornøjelse at opleve det talent og gåpåmod, som jeg - gang på gang får bekræftet, når jeg møder DTU’s nye studerende.

Det er ligeledes en tilsvarende stor fornøjelse at kunne lykønske de nye kandidater, når de efter velgennemførte studier – sammen med familie og venner – kan fejre deres flotte resultater ved de dimittendreceptioner, som DTU holder for diplomingeniører, civilingeniører og PhD kandidater. I forhold til det jeg oplever på rusturene, kan jeg afsløre, at virkelysten og nysgerrigheden bestemt ikke er blevet mindre efter studierne på DTU.

Blandt de særligt spændende ting vil jeg også gerne fremdrage de mange inspirerende professorsamtaler, som jeg har afholdt i det forløbne år. Og jeg må understrege, at det er meget opløftende at møde det enorme talent, som vores nye professorer besidder. Det lover, om noget, rigtigt godt for fremtiden.

Jeg får også lejlighed til at byde velkommen til nye DTU ansatte og får her mulighed for at diskutere DTU’s værdier: Nytænkning, Engagement og Troværdighed. Det er bekræftende at opleve, hvordan nye som ældre kolleger i deres interesse og i udfoldelsen af deres daglige arbejde forholder sig til disse begreber og udstråler et ønske om at ville gøre en reel forskel – at ville sikre DTU’s position som et sandt eliteuniversitet, nu og fremover.

Vi har virkelig mange opgaver, som vi vil og skal nå på DTU. Da jeg sidste år præsenterede tre områder, hvor DTU i de kommende år kan, skal og vil spille en fremtrædende rolle, var det under overskrifterne:

DTU - det bæredygtige universitet, DTU - innovationens universitet og DTU - et universitet i verdensklasse. Og vi har – som jeg skal komme tilbage til - bestemt allerede bevæget os et betydeligt stykke hen imod opfyldelsen af disse mål.

I år vil jeg tale om noget af det, der skal bane vejen frem mod målene. Og jeg vil fremhæve et område, som er helt centralt, og hvor  vi alle kan bidrage – nemlig samarbejde.

Lad mig understrege, at det er et område, hvor vi DTU’ere allerede gør det rigtigt godt. Men at være i eliten indebærer også, at vi er nødt til at forbedre os på alle områder – også der hvor tingene virker.

Jeg tror fuldt og fast på, at det er gennem et endnu bedre samarbejde, at vi for alvor vil efterleve Ørsteds tanker – og vores mission - om at være til gavn for samfundet. Jeg tror også, det bliver endnu mere personligt berigende at arbejde og studere på DTU, når vi dyrker samarbejdets kunst og dets muligheder.

I overmorgen er det tohundrede år siden at Danmarks berømte filosof Søren Kierkegaard blev født. Kierkegaard og Ørsted var samtidige og kendte og respekterede hinanden. Ørsted var sågar impliceret i bedømmelsen af Kierkegaards magisterafhandling Om Begrebet Ironi, hvorom han dog tørt bemærkede, at den "gjør et overveiende ubehageligt Indtryk paa mig, især ved to Ting som jeg begge hader, Vidtløftighed og Kunstlerie". Men det gik som bekendt Søren Kirkegaard ganske godt sidenhen.

Filosoffer som Søren Kierkegaard kan bedrive fremragende forskning i ophøjet ensomhed. Det samme gør sig imidlertid ikke gældende for natur- og ingeniørvidenskab. Det er i meget høj grad en holdsport, hvor den enkelte forsker er dybt afhængig af andre forskere, teknikkere, studerende og andre for at kunne løfte sin forskning til de højeste tinder.

Det er således i høj grad i samarbejdet, vi skal finde endnu mere styrke i de kommende års arbejde. Lad os se nogle eksempler på, hvordan det skal udfolde sig. Når jeg tænker på samarbejde, er det ikke kun en enkel ting eller et enkelt område, der er i tankerne. Nej, det omfatter en meget bred vifte af aktiviteter og muligheder.

Hvis vi vender os mod det omgivende samfund, så er samarbejdet mellem erhvervslivet og universitetet noget af det vigtigste, vi kan udvikle. Det ved vi allerede godt fra talrige personlige erfaringer, som hver af os kan tænke tilbage på, men vi har i det forløbne år fået yderligere viden om betydningen af samarbejde. Her tænker jeg på den undersøgelse, som konsulentvirksomheden DAMVAD gennemførte i 2012. Den viste, at danske virksomheder, som samarbejder med DTU - målt over en 6 årig periode - har en  produktivitetudvikling, der gennemsnitligt om året er 10% højere end sammenlignelige virksomheder, som ikke samarbejder med DTU. Den samfundsmæssige effekt heraf svarer til knap 13 mia. kr.

DTU arbejder heldigvis sammen med rigtigt mange virksomheder – Ja, vi har i det forløbne år initieret langt over tusind nye samarbejdsaftaler, de mange studenterdrevne projekter ikke at forglemme.

Men der er stadigvæk mange flere virksomheder, som vi gerne vil vekselvirke med. At få dette til at ske er et ansvar og en mulighed for ansatte på alle DTU’s institutter og centre. Et af de steder, hvor mulighederne er særligt store, finder vi hos det nye medlem af DTU familien – DTU Diplom – som ikke alene har en central plads for DTU’s uddannelse af diplomingeniører, men som også har store ambitioner og konkrete ideer til at fremme den praksisnære innovation og skabe grundlag for et langt stærkere samarbejde med landets små og mellemstore virksomheder.

Jeg vil også gerne fremdrage betydningen af de mange værdifulde forskningssamarbejder, som DTU’s forskere finder støtte til blandt internationale og nationale forskningsråd og –organer.

Et fremragende og perspektivrigt eksempel på et sådant projekt er det nyligt initierede rammeprojekt om hurtig ultralydsbilleddannelse, hvor Højteknologifonden støtter DTU Elektro, BK Medical og andre partnere i banebrydende udvikling indenfor et klart dansk styrkeområde. Netop det tætte og gensidigt forpligtende samarbejde er en af de ting, der sikrer en meget høj succesrate på Højteknologifondens projekter.

Et andet område, hvor DTU skal have særlig fokus i de kommende år er at videreudvikle det meget fine samarbejde, vi har med myndighederne. Her taler jeg ikke alene om relationen til ministerierne og de mange danske myndigheder, som DTU leverer resultater til, men også i forhold til internationale organisationer.

Der er mange flotte eksempler på vores mangeårige og velafprøvede samarbejde med danske myndigheder, som Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen, Kort- og Matrikelstyrelsen m.fl.

Men jeg vil gerne fremhæve et nyt og fint eksempel fra det forløbne år. Jeg tror, de fleste i denne sal vil nikke genkendende til de undersøgelser af IC4-togenes bremsesystemer, som en bred gruppe af DTU forskere udførte for Transportministeriet og DSB. Eksemplet er godt, fordi det udover at afspejle en frugtbar dialog mellem Trafikministeriet, DSB og DTU, samtidigt viser, at vi gennem tæt samarbejde mellem forskellige DTU institutter var istand til meget hurtigt at levere præcise svar på et for DSB og samfundet absolut komplekst problemsæt.

Vi ønsker i de kommende år i endnu højere grad at blive kendt som et fagligt topkompetent universitet, som det er attråværdigt og sikkert  at arbejde sammen med, hvad enten man repræsenterer en myndighed eller en privat virksomhed. Af den årsag arbejder en lang række DTU institutter med konkrete initiativer til at styrke vores samfundsmæssige rolle inden for områderne beslutningsstøtte og bæredygtighed.

Fra DTU’s side ønsker vi at levere vores tydelige bidrag til at Regeringens innovationsstrategi vil udmønte sig i konkrete resultater til gavn for det danske samfund. Det falder helt i tråd med, at DTU i det forløbne år har styrket indsatsen på innovationsområdet gennem oprettelsen af en ny stilling som koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab. Alle vores institutter og centre har lagt ekstra kræfter i netop innovation og omsætning af ideer til konkrete resultater: Dette har vi  bl.a. kunnet se ved, at antallet af indmeldte patentideer i 2012 er steget med 43% til ikke mindre end 147 ideer. Udgangspunktet er derfor i orden, men vi er jo ikke i mål, før ideerne er blevet til konkrete produkter og dermed arbejdspladser. Og netop her har vi brug for at styrke samarbejdet yderligere.

I Regeringens vækststrategi ”Danmark – Løsningernes land” står der følgende – og jeg citerer: ”de store investeringer i viden og uddannelse omsættes ikke i tilstrækkeligt omfang til vækst og jobskabelse i virksomhederne” – citat slut. Når dette siges, så kan jeg ikke lade være med at nævne, at vi her i Danmark har valgt at prioritere de offentlige forskningsmidler således, at vi anvender 14,4% på teknisk videnskab. Når man samtidigt ser, at førende vækstlande som Korea bruger ikke mindre end 57,4% af deres offentlige forsknings- og udviklingsudgifter på teknisk videnskab, så fristes man til at overveje, om der er en sammenhæng.

Denne tanke underbygges, når man ser på tallene for kommercialisering af forskningsresultater fra offentlige forskningsinstitutioner, som de præsenteres i Forskningsbarometer 2012 – her overgås Danmark af en række lande. I Forskningsbarometerets tekst siges da også følgende: ”Danmarks placering skal blandt andet ses i lyset af, at vi i international sammenligning anvender en relativt lille andel af de offentlige FoU-udgifter på teknisk videnskab, der er kilde til langt de fleste patenterbare opfindelser” – citat slut.

Så ønsker man vækst i det danske samfund – så støt den tekniske videnskab – og DTU har vist, at vi leverer. Må jeg erindre om resultaterne fra Damvad-analysen, de tidligere nævnte facts samt, at DTU tegner sig for 48% af universiteternes indsendte patentansøgninger. Dette skal ikke tages som udtryk for en DTU sologang. Vi vil inddrage alle andre relevante fagligheder gennem forpligtende samarbejder, hvor det giver mening.

Når vi taler om innovation, så er der ikke mindst brug for de unge – og de måske allermest idérige talenter - nemlig DTU’s studerende. Med henblik på i endnu højere grad at styrke de studerendes muligheder inden for entreprenørskab og ideudvikling, har vi for et par måneder siden oprettet DTU Innovatorium. Her er der ikke mange faste regler udover fokus på arbejdssikkerhed, og det at mindst én person i gruppen er DTU studerende – men derudover skal de overraskende idéer have plads. Vi har store forventninger til, at de mange interesserede, der allerede har været forbi, vil benytte rammerne til at skabe grundlag for nye virksomheder, at indvinde erfaringer, og at skabe samarbejde – også meget gerne til vores søsteruniversiteter og deres studerende. Ved åbningen af DTU Innovatorium var det en særlig glæde for mig ikke alene at tale med mange DTU studerende, men også at møde studerende fra vores partneruniversiteter KU og CBS.

Jeg vil også gerne opfordre alle de dygtige DTU alumner, som kan afse lidt tid til at række de unge mennesker en erfaren hånd, til at hjælpe - f.eks. som mentorer.

Et af de steder, hvor samarbejde i sandhed udfolder sig er naturligvis i uddannelsessituationen, hvor samspillet mellem undervisere, studerende og studiemiljøet, som rammen om dette, skal gå op i en højere enhed. Vi har derfor på DTU investeret betydeligt i forbedret studiemiljø – både det rent fysiske, men også mht. udvikling af nye elektroniske medier og værktøjer.

Vi har på DTU gennem de seneste få år udviklet adskillige såkaldte ”Blue-dot” projekter, hvor vores studerende som ekstra curriculære aktiviteter dyrker samarbejde og videndannelse på højeste niveau. Et fremragende eksempel på noget sådant er studenternes arbejde med plusenergihuset ”The fold”, eller de mere end 400 deltagere i Grøn Dyst aktiviteterne.

Samarbejde udfolder sig ligeledes i de nye fællesuddannelser, som DTU udbyder sammen med vores allianceuniversiteter – og ikke mindst de mange spændende aktiviteter i udlandet, som DTU’s studerende deltager i. Et eksempel er her DTU studerendes deltagelse i KAIST Global Entrepreneurship Summer Camp 2012.

Resultaterne af sådanne studieophold er af særdeles stor betydning for den enkelte studerendes personlige og faglige udvikling, og det er netop også derfor, at jeg personligt, fra aller første dag på rusturene, opfordrer alle DTU studerende til at planlægge et ophold ved et udenlandsk universitet som en del af deres studier.

Som teknisk eliteuniversitet glæder vi os over hver enkelt af vores studerende, som rejser ud i verden for at søge viden og opbygge netværk, og på samme måde glæder vi os over de udenlandske studerende, som vælger at søge til DTU – netop fordi vi arbejder målrettet på at tilbyde en af verdens bedste ingeniøruddannelser. Men der skal ikke herske tvivl om, at vi ikke går på kompromis eller slækker på kvaliteten af uddannelserne – og heller ikke de store værdier der ligger i, at vores studerende bruger tid på studenterpolitiske og –sociale aktiviteter. Vi har brug for de studerende til introduktionen af ”de nye”, vi har brug for deres kæmpe indsats i studienævne osv. Og vi er sikre på, at vi ad denne vej er til størst mulig gavn for den enkelte, for erhvervslivet, og dermed for samfundet.

Lige så vigtigt som samarbejdet er og skal være for os på DTU, lige så vigtigt er det at sige, at vi ikke vil samarbejdet for enhver pris.  Et samarbejde skal være til gavn for begge parter, hvis det skal være holdbart. Vi er derfor særligt glade for de samarbejder, der medvirker til at styrke DTUs forskning eller vores uddannelser, samtidig med at vi hjælper vores samarbejdspartnere med at udvikle og udbrede nye teknologier og produkter til gavn for samfundet.

Vi vil samarbejde globalt, nationalt og lokalt. Vi vil gøre det med internationale industrikonglomerater, store veletablerede virksomheder såvel som de mindre og mellemstore virksomheder. Vi vil gøre det bilateralt, i alliancer, i clusters og i netværk, i alt fra komplekse internationale konsortier til lokale netværk, som det eksempelvis udfolder sig på spændende vis i vores lokale Vidensby Netværk.

Det afgørende er den gensidige interesse, og at det kommer alle parter til gavn.

Jeg håber at have delt et billede med jer af et teknisk eliteuniversitet i topform. Et DTU anno 2013, hvor ambitionerne fortsat er i top, og hvor resultaterne står mål med disse ambitioner. Det er også et universitet, hvor seriøse mennesker, virksomheder og organisationer kan finde en fremstrakt og hjælpsom hånd, og hvor vi sammen arbejder for at være til  gavn for samfundet. Det er også et DTU, som har skarpt fokus på, at være et førende teknisk eliteuniversitet. Det kan kun ske ved, at vi hele tiden arbejder på forbedre os og blive dygtigere – også på de mange områder, hvor vi allerede er rigtigt gode. Jeg håber, at I alle - på hver jeres måde - vil gribe den fremstrakte hånd, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med jer om at skabe et bedre samfund!

Jeg skal herefter give ordet til Polyteknisk Forenings formand Kim Louise Ettrup.