Rekvireret forskning

Rekvireret forskning - eller indtægtsdækket virksomhed - er forskning på kommercielle vilkår. 

Forskningen skal være en naturlig udløber af DTU’s almindelige virksomhed og kan efter omstændighederne have forskningsmæssig interesse eller bestå i rent erhvervsmæssig udnyttelse af DTU’s ekspertise eller udstyr. Det kan f.eks. være salg af konsulentydelser, analyser, målinger og afprøvninger.

Rekvireret forskning skal finansieres fuldt ud af den virksomhed eller myndighed, som har bestilt forskningen.

Finansieringen fra samarbejdspartneren skal dække DTU’s direkte og indirekte omkostninger fuldt ud. DTU’s interne retningslinjer er, at budgettet for projektets indirekte omkostninger (overhead) som hovedregel skal sættes til 180 % af lønudgifterne.

I en aftale om rekvireret forskning er der mulighed for en række andre vilkår, end der er i aftaler om samfinansieret forskning:

  • DTU kan afgive rettighederne til DTU’s resultater og anse betalingen for at være en del af virksomhedens finansiering af projektet.
  • DTU kan holde sine egne resultater fra den rekvirerede forskning hemmelige.
  • DTU kan tegne forsikring for produktansvar og professionsansvar.

Skabelon for aftale om rekvireret forskning (pdf).

 

Læs mere i folderen "DTU som samarbejdspartner"

Kontakt

Jes Herbert
Kontorchef, Jura og kontrakter
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
45 25 72 27