DTU Corporate Partner

Et Corporate Partnership er et eksklusivt og strategisk samarbejde med DTU. Sammen skræddersyr vi et forløb efter jeres behov på tværs af forskningsfelter.

DTU Corporate Partner

Innovation og løsninger på komplekse udfordringer kræver ofte en tværfaglig indsats, hvor flere fagdiscipliner og kompetencer skal i spil på tværs af DTU og virksomheden. Det er tidskrævende og kræver omfattende organisering.

Derfor tilbyder vi gennem et Corporate Partnership en særskilt faciliterende indsats, hvor vi sætter det rigtige team på tværs af kompetencer og forskningsfelter.

Kernen i partnerskabet

Når en virksomhed indgår som Corporate Partner, startes samarbejdet op gennem et kick-off møde med relevante dele af DTU’s ledelse for at afstemme behov og strategisk sigte.

Herefter arrangerer vi faglige workshops inden for tematikker, der er relevante for jer og inddrager førende forskere fra rette institutter. Her starter nye netværk, innovative ideer og konturerne til strategiske projekter tegnes op.

I får tilkoblet en Key Account Manager, som sikrer, at samarbejdet er i tråd med jeres strategi, at der følges op på indsatsen løbende, ligesom samarbejdet omsættes i konkrete projekter og initiativer.

Som Corporate partner, betaler I for en grundpakke der indeholder:

  • Fast Key Account Manager
  • Strategisk dialog om jeres behov og kick-off på samarbejdet
  • Årligt møde med DTU’s rektor
  • Tværfaglige workshops med DTU-forskere
  • Hel workshop-dag i DTU Skylab
  • Omtale af samarbejde med DTU på udvalgte online-platforme samt print
  • Afklarende dialog om hvilken forskning, der bedst matcher virksomhedens R&D-strategi og kompetencerne på DTU

Pris: 150.000 kr./årligt ex. moms.

Corporate Partner pakken kan udvides til at omfatte vores Talent Partner pakke. Med Talent Partner pakken får I en unik mulighed for at komme tæt på DTU’s talentfulde studerende. I kan bl.a. holde oplæg på DTU, invitere studerende ud i jeres virksomhed eller få studerende til at arbejde på en af jeres uløste udfordringer.

Kontakt

Jonas Orebo Pyndt

Jonas Orebo Pyndt Teamleder, Erhvervspartnerskaber

Corporate Partner