Forhåndsvurdering af udenlandsk eksamen

Hvis du har en udenlandsk, adgangsgivende eksamen, tilbyder DTU at forhåndsvurdere din eksamen, så du kan finde ud af, hvilke fagniveauer du har i det danske uddannelsessystem. Vi vurderer udelukkende de fag, der indgår i de specifikke adgangskrav på den eller de uddannelser, du ønsker at søge om optagelse på.

Du kan få forhåndsvurderet dit adgangsgrundlag fra den 1. september til den 1. december. Fra februar, hvor optagelse.dk åbner, og indtil den lukker den 5. juli kl. 12, vil vurderingerne være en del af behandlingen af din ansøgning. Det betyder, at vi kun vil vurdere dit adgangsgrundlag, hvis du søger om optagelse på DTU.

For at ansøge om en forhåndsvurdering af dit adgangsgrundlag skal du gøre følgende:

  1. Du skal udfylde forhåndsvurderingsblanketten (.pdf).

  2. Du skal udfylde statement of hours blanketten (.pdf).

  3. Du skal Inkludere eksamensbeviser og karakterudskrifter på originalsproget.

  4. Hvis dit eksamensbevis og karakterudskrift(er) ikke er på enten engelsk, tysk, spansk, fransk eller et af de skandinaviske sprog, skal du også inkludere en engelsk oversættelse af beviserne foretaget af en autoriseret oversætter.

  5. Hvis du også har læst på en videregående uddannelse, skal du ligeledes inkludere beviser og karakterudskrifter for denne og sørge for, at dokumenterne er oversat ved behov (se punkt 4).

  6. Du skal scanne alle de ovenstående dokumenter og danne ét samlet PDF-dokument, som du uploader til UnistartDTU.

Sagsbehandlingstiden for ansøgninger om forhåndsvurdering er tre uger, hvis din ansøgning er fyldestgørende på ansøgningstidspunktet. 


Har du spørgsmål? Kontakt studievejledningen