Sådan søger du optagelse

Du skal søge om optagelse via optagelse.dk:

  1. Login på optagelse.dk med NemID.
  2. Opret en eller flere ansøgninger.
  3. Upload din dokumentation og tilknyt den til hver uddannelse. Husk at sørge for at vedhæfte en korrekt version af dit eksamensbevis, hvis ikke det kan hentes direkte fra eksamensdatabasen. 
  4. Underskriv og godkend.
  5. Tjek din kvittering fra optagelse.dk. Du modtager én kvittering for hver ansøgning, du opretter. På din kvittering vil det fremgå, om du mangler at uploade dokumentation. Kvitteringen er dog ikke bevis for, at du har uploadet alle dine dokumenter korrekt. Er du i tvivl, anbefaler vi, at du kontakter optagelse.dk. Frem til den 8. juli kan bilag til DTU ændres/opdateres. Bemærk, at kvitteringen ikke kan fremskaffes på ny, hvis du mister den.
  6. DTU sender en kvitteringsmail for modtagelse af din ansøgning.
  7. UnistartDTU kan du se vores registrering af dine ansøgninger (efter du har modtaget kvitteringsmailen).
  8. Hvis du ikke har et dansk CPR-nummer:  Når du er færdig med din ansøgning, skal du godkende den og bagefter printe, underskrive og uploade underskriftsiden til UnistartDTU. Det er dit ansvar, at vi har underskriftsiden inden for ansøgningsfristerne. DTU kan først hente og behandle din ansøgning   på optagelse.dk, når vi har modtaget underskriftsiden. Følg vejledningen på optagelse.dk.

Søg optagelse via kvote 1

Du kan søge om optagelse gennem kvote 1 fra 15.marts kl.12.- 5. juli kl.12., hvis du har en dansk adgangsgivende eksamen, der opfylder adgangskravene til den diplomingeniør- eller bacheloruddannelse, du vil læse. I kvote 1 bliver du kun vurderet på dit eksamensgennemsnit fra din adgangsgivende eksamen og du kan kun optages, hvis dit karaktergennemsnit er højt nok.

Se, hvordan du søger om optagelse i kvote 1.

Søg optagelse via kvote 2

Du kan søge om optagelse gennem kvote 2 fra 1. februar - 15. marts kl. 12, hvis du opfylder adgangskravene til den diplomingeniør- eller bacheloruddannelse, du vil læse, men er usikker på, om dit karaktergennemsnittet er højt nok til at blive optaget. I kvote 2 bliver du vurderet på din motivation og dine kvalifikationer ud over den adgangsgivende eksamen.

Se, hvordan du søger om optagelse i kvote 2.

For adgangskursister

Har du et adgangskursus til ingeniøruddannelserne, skal du være opmærksom på, at du kun kan søge om optagelse via kvote 2.

Se, hvordan du søger, hvis du er adgangskursist.

Retningsskift og studieskift

Læser du en anden uddannelse, men vil skifte til en diplomingeniør- eller bacheloruddannelse på DTU, eller vil du skifte til en anden diplomingeniørretning?

Se, hvordan du søger om retningsskift eller studieskift.

Genoptagelse

Har du tidligere læst på DTU, og vil du gerne søge ind på den samme uddannelse igen?

Se, hvordan du søger om genoptagelse.

Vinterstart

På nogle diplomingeniørretninger kan du søge om vinteroptagelse med studiestart 1. februar. Ansøgningsfristen er den 1. december.

Læs mere om vinteroptag.

Dokumentation

Når du søger om optagelse, er det vigtigt, at du uploader den relevante dokumentation og bilag til din ansøgning.

Se, hvilke bilag du skal uploade til din ansøgning.


Har du spørgsmål? Kontakt studievejledningen