Sådan søger du optagelse som adgangskursist

Adgangskursus til ingeniøruddannelserne er kun adgangsgivende i kvote 2, og du bliver derfor kun vurderet i kvote 2 til både diplom- og civilingeniøruddannelserne på DTU. Det gælder også, hvis du har taget dit adgangskursus et andet sted end på DTU Adgangskursus. 

  • Sommeroptag: 15. marts kl. 12
  • Vinteroptag: 15. oktober kl.23.59.

Sådan søger du

Til sommeroptaget søger du igennem www.optagelse.dk.

Til vinteroptagelsen søger du via UnistartDTU, som åbner 1. oktober.

Når du søger om optagelse på en diplomingeniøruddannelse på baggrund af et adgangskursus, bliver du vurderet i en adskilt kvote 2-gruppe. I denne gruppe er du kun i konkurrence med andre adgangskursister.

25 procent af alle pladserne på diplomingeniøruddannelserne er forbeholdt adgangskursister.

Alle kvote 2-ansøgere skal medsende en motiveret ansøgning samt anden relevant kvote 2-dokumentation.

Læs mere om ansøgning og optagelse igennem kvote 2.

Hvis du skal til re- eller sygeeksamen ved sommeroptagelsen

Dit adgangskursus skal være afsluttet senest 5. juli, for at du kan komme i betragtning til en studieplads i sommeroptaget.

Hvis du skal til re-eksamen, bliver du nødt til at lukke dit bevis inden 5. juli og herefter over sommeren supplere i det fag, du mangler, hvis faget er et af de specifikke adgangskrav.

Hvis du skal til sygeeksamen, kan du derimod godt søge om optagelse, selv om dit bevis ikke er lukket 5. juli. Det er dog vigtigt, at du fortæller os, at du skal til sygeeksamen ved at skrive til optagelse@adm.dtu.dk hurtigst muligt og inden 5. juli kl 12. Du skal samtidigt kunne dokumentere, at du har været syg via en lægeerklæring samt oplyse, hvilket fag du skal til sygeeksamen i.

Et eventuelt tilbud om optagelse vil være betinget af, at at alle adgangskrav er opfyldt efter endt eksamen, og at eksamen er bestået før den 1. september.

Hvis du afslutter dit adgangskursus i januar eller skal til re- og sygeeksamen ved vinteroptagelsen

Hvis du afslutter dit adgangskursus til ingeniøruddannelserne i januar måned, kan du godt søge om optagelse til vinteroptaget.

Du skal i din ansøgning gøre opmærksom på, hvornår og hvor du afslutter din eksamen. Hvis vi kan tilbyde dig en optagelse, vil den være betinget af, at du opfylder adgangskravene ved bestået eksamen.

Hvis du afslutter dit adgangskursus i januar og skal til re- eller sygeeksamen, vil du også blive vurderet til optag til vinteroptagelsen. Det er dog vigtigt, at du fortæller os, at du skal til re-/ sygeeksamen ved at skrive til optagelse@adm.dtu.dk hurtigst muligt. Hvis du bliver tilbudt en plads, vil den være betinget af, at alle adgangskrav er opfyldt efter endt eksamen. Det gælder dog kun, hvis du har bestået din re- eller sygeeksamen inden 1.  februar.

Læs mere om DTU Adgangskursus

Spørgsmål og svar

Du er ikke garanteret en plads på DTU på en bestemt retning som adgangskursist. Du skal derfor søge om optagelse på så mange retninger, du er interesseret i at studere, som muligt. Det øger dine chancer for at blive optaget.

Der er større chance for at blive optaget på en diplomingeniøruddannelse som adgangskursist, fordi man kun er i konkurrence med andre adgangskursister, og fordi der er flere studiepladser i denne gruppe.

DTU sikrer, at der samlet set er flere studiepladser i denne gruppe, end der er ansøgere fra adgangskursus.

Ja, det kan du godt.

Du skal i din ansøgning gøre opmærksom på, hvilket fag og niveau du supplerer i, samt hvorvidt du supplerer før eller efter 5. juli.

Hvis du først supplerer efter 5. juli, og DTU kan tilbyde dig en optagelse, vil det være en betinget optagelse.

Du skal senest 1. september indsende bevis for bestået supplering.