Genoptagelse

Hvem kan søge om genoptagelse?

Hvis du tidligere har været studerende på DTU og gerne vil søge ind på den samme uddannelse igen, skal du søge om genoptagelse.

Alle diplomingeniørretninger betragtes som samme uddannelse. Hvis du tidligere har studeret på en diplomingeniørretning, men nu ønsker at studere på en anden, skal du derfor stadig søge om genoptagelse.

Hvis du derimod tidligere har studeret en bacheloruddannelse og gerne vil studere på en diplomingeniøruddannelse eller omvendt, skal du i stedet søge om optagelse eller studieskift.

Hvornår og hvordan skal jeg søge?

Alt efter hvor mange ECTS-point du har bestået på DTU og anden videregående uddannelse, og alt efter hvordan du gerne vil vurderes, er der forskellige ansøgningsfrister.

Hvis du ikke har bestået 60 ECTS-point

Hvis du ikke har bestået 60 ECTS-point eller derover, skal du søge til de samme ansøgningsfrister som andre nye ansøgere.

Når du skal tjekke, om du har bestået 60 ECTS-point, skal du huske at medregne både ECTS-point fra DTU, men også fra andre videregående uddannelser, du kan have studeret på.

Hvis du har bestået 60 ECTS-point eller derover

Hvis du har bestået 60 eller flere ECTS-point på en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse inden 1. maj (sommerstart) eller 1. november (vinterstart), skal du være opmærksom på, at du skal søge til andre ansøgningsfrister. Det gælder både, hvis du har bestået de 60 ECTS-point på DTU eller på DTU og andre uddannelser tilsammen.

Ansøgningsfrist 1. maj (sommerstart) eller 1. november (vinterstart):

  • Hvis du har en dansk gymnasial eksamen og kun ønsker at blive vurderet i kvote 1, såfremt du ikke kan blive genoptaget uden om kvote 1 og 2

Ansøgningsfrist 15. marts kl. 12 (sommerstart) eller 15. oktober (vinterstart):

Du skal ansøge via optagelse.dk (sommerstart) eller via UnistartDTU (vinterstart). Ansøgningsskemaet er tilgængeligt på dtu.dk.

Skal jeg søge dispensation?

Hvis du var i konflikt med en eller flere af DTU’s regler da du stoppede på DTU, skal du have dispensation for at kunne blive genoptaget. Det gælder både, hvis du søger om genoptagelse på den samme retning, som du studerede på sidst, men også hvis du søger ind på en anden retning under samme uddannelse.

Du skal ikke søge dispensation, samtidig med at du søger om genoptagelse. Efter du har søgt om genoptagelse, vil DTU skrive til dig og bede dig søge dispensation. Her vil du også få en guide til, hvordan du søger dispensationen.

Dispensationen er en forudsætning for at blive genoptaget, men der er også andre krav, du skal opfylde. Det kan du læse mere om i næste afsnit.

Hvad sker der med min ansøgning?

Behandlingen af din ansøgning om genoptagelse falder i fire faser:

Fase 1: Opfylder du adgangskravene?

For at kunne blive genoptaget skal du som minimum opfylde følgende krav:

  • Du skal opfylde de gældende adgangskrav til den ønskede uddannelsesretning.
  • Du må ikke have afsluttet en videregående uddannelse på samme eller højere niveau inden for de seneste seks år (jf. lov om begrænsning af dobbeltuddannelse).
  • Hvis du søger om genoptagelse på samme uddannelsesretning, som du tidligere har fået på, skal der være gået mindst fem måneder fra du udmeldte dig. til du starter på uddannelsen igen.

Fase 2: Kan du opnå dispensation?

Hvis du opfylder adgangskravene, undersøger DTU, om du skal søge dispensation (se ovenfor).

  • Hvis du ikke skal søge om dispensation, vil din ansøgning gå direkte videre til næste fase.
  • Hvis du skal søge om dispensation, og den ikke bliver imødekommet, kan du ikke blive genoptaget. Hvis dispensationsansøgningen bliver imødekommet, vil din ansøgning gå videre til næste fase.

Fase 3: Kan du blive genoptaget uden om kvote 1 og 2?

Hvis du har bestået 60 ECTS-point eller derover, vil DTU vurdere, om du kan blive genoptaget uden om kvote 1 og 2. Det kan du, hvis der er ledige studiepladser på den retning, du søger ind på, og hvis du kan meritoverføre, hvad der svarer til første studieår på retningen:

  • Første studieår på diplomingeniøruddannelsen er bestået, når minimum 1. og 2. semester på pågældende uddannelsesretning er bestået.

Fase 4: Kan du blive genoptaget gennem kvote 1 og 2?

Hvis du ikke har bestået 60 ECTS-point eller kan overføre dem til første studieår, vil det blive vurderet, om du kan blive optaget gennem kvote 1 og 2.

Hvis du vurderer, at du måske ikke kan blive genoptaget uden om kvote 1 og 2, skal du derfor overveje, om du kun vil vurderes i kvote 1 eller også i kvote 2. Det har betydning for, hvordan og hvornår du skal søge (se ovenfor).

Hvornår får jeg svar?

Du får senest svar på din ansøgning om genoptagelse den 26. juli (sommerstart) eller i midten af uge 51 (vinterstart).

 

Har du spørgsmål? Kontakt Studievejledningen