Tid og sted for undervisning

Undervisningsåret på DTU er inddelt i seks dele:

  • To 13-ugers perioder, der begynder henholdsvis omkring den 1. september og den 1. februar. Her kan du tage kurser med teoriundervisning, projektarbejde og øvelser (laboratorieøvelser eller regneøvelser). Efter 13-ugers undervisningen er der eventuelt en undervisningsfri periode efterfulgt af en eksamensperiode på ca. 2 uger.

  • Fire 3-ugers perioder i januar, juni, juli og august, hvor man normalt arbejder fuld tid med ét emne i en sammenhængende periode. Det gælder aktiviteter som laboratorieøvelser, projektarbejde og kurser, hvor en ret kort teorigennemgang efterfølges af en case, nogle praktiske øvelser eller lignende. 

Se en oversigt over undervisningsåret på DTU 

Se hvor og hvornår undervisningen i de enkelte kurser foregår

Modulskema

I 13-ugers perioderne undervises der efter følgende faste modulskema:

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Kl. 8 - 12 1A 3A 5A 2B 4B
Kl. 12 - 13 Pause Pause Pause Pause Pause
Kl. 13 - 17 2A 4A 5B 1B 3B

Modulskemaet er det samme for både efterår og forår.

E betegner efterår, og F betegner forår

Undervisningen kan ligge inden for 5 skemagrupper:

Skemagruppe 1 = mandag formiddag (1A) + torsdag eftermiddag (1B)
Skemagruppe 2 = mandag eftermiddag (2A) + torsdag formiddag (2B)
Skemagruppe 3 = tirsdag formiddag (3A) + fredag eftermiddag (3B)
Skemagruppe 4 = tirsdag eftermiddag (4A) + fredag formiddag (4B)
Skemagruppe 5 = onsdag formiddag (5A) + onsdag eftermiddag (5B)

I kursusbasen kan du se, hvornår et kursus har undervisning. Som grundregel har et kursus på 10 ECTS-point en hel af de 5 skemagrupper til rådighed.
Hvis der i kursusbasen står F3 under ”skemaplacering”, betyder det derfor, at kurset udbydes om foråret i skemagruppe 3 (både 3A og 3B), dvs. tirsdag formiddag fra kl. 8-12 og fredag eftermiddag fra kl. 13-17.

E3 betyder, at kurset udbydes om efteråret i både 3A og 3B - dvs. tirsdag formiddag og fredag eftermiddag. 

Et kursus på 5 ECTS-point har derimod 'kun' en halv skemagruppe til rådighed til undervisning. Hvis skemaplaceringen fx er F3A betyder det, at kurset udbydes om foråret i skemagruppe 3A, dvs. tirsdag formiddag fra kl. 8-12. E5B betyder, at kurset udbydes om efteråret i skemagruppe 5B - dvs. onsdag eftermiddag..

For at sikre, at der er det samme antal skemagrupper i løbet af hvert semester, kan det blive besluttet, at der skal undervises efter et andet ugedagsskema på enkelte dage sidst i 13-ugers perioden.