Fiskesuppe i kampen mod bakterier

Nete Bernbom
 
Postdoc, DTU Aqua
 
Både i fødevareindustrien og i sundhedssektoren skaber bakterier og bakterie­biofilm på overflader store problemer. I hospitalsmiljøer er bakteriebiofilm f.eks. årsag til infektioner i forbindelse med indsættelse af implantater og brug af katedre. I fødevareindustrien er bakterier, der har sat sig på overfladen i produk­tionsudstyret, årsag til forurening af fødevarerne med både sygdomsfremkal­dende bakterier og fordærvelsesbakterier.
 
På DTU Aqua er Postdoc Nete Bernbom i gang med et projekt, der undersøger et simpelt vandigt ekstrakt af fisk, en slags fiskesuppe. Når fiskesuppen påføres overflader, så reduceres mængden af fasthæftede bakterier på overfladen. Hvorfor netop det sker, er Nete Bernbom nu ved at have løsningen på. Men før Nete Bernbom begyndte at forske i fiskesuppe, forskede hun som ph.d. i den menneskelige tarmflora.
 
- Hvad beskæftigede du dig med, mens du læste ph.d.?
Jeg undersøgte, hvordan tarmfloraen ændrer sig i mennesker, når de spiser bestemte konserveringsstoffer. Det er interessant at finde ud af, fordi fødevare­producenterne skal vide hvilke stoffer, der påvirker vores tarmflora og hvilken indflydelse påvirkningen har i kroppen. En sund tarmflora gør os modstandsdyg­tige over for sygdomme, mens stoffer, der ændrer floraen i tarmen i negativ ret­ning gør os mere modtagelige over for en lang række sygdomme. Jeg gennem­førte ph.d.-projektet i samarbejde med bl.a. Chr. Hansen og Danisco.
 
- Hvorfor valgte du at blive postdoc på DTU?
Jeg er levnedsmiddelkandidat og udførte mit speciale på Danmarks Fiskeriun­dersøgelser (nu DTU Aqua), der ligger på DTU. Jeg har været indskrevet på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, både da jeg læste til levnedsmiddelkandidat og senere, da jeg tog min ph.d., men havde en del fag på DTU. Jeg synes, at DTU er et meget erhvervsorienteret universitet, hvor vi undersøger, hvilke pro­blemer der ude i samfundet inden for vores felt, og herefter forholder vi os til, hvad vi kan gøre for at løse dem. Det giver forskningen et klart mål.
 
- Hvad oplevede du som godt og skidt fra dit ph.d.-projekt?
Det er fantastisk at få lov til at fordybe sig i et emne i tre år. Jeg mødte mange interessante mennesker og tog til konferencer i bl.a. Skotland og Holland. Jeg havde flere vejledere, som hver især lagde vægt på noget forskelligt i min op­gave. Disse forskelligheder skulle jeg navigere igennem, og det var besværligt, men også meget lærerigt. Især i slutningen hvor jeg skulle samle og sammen­skrive ph.d.-opgaven, var der et stort pres. På det tidspunkt havde jeg et barn på 1 år, som også krævede min opmærksomhed, men det hele lykkedes jo alligevel. Som en af mine vejledere sagde. ”Det tager tre år og en barsel at gennemføre et ph.d.-projekt”. Og det er rigtig nok, jeg kender mange ph.d.’ere, som enten er gravide, er på barsel eller lige har været det. Og det hele kan sagtens lade sig gøre!
 
- Hvordan oplevede du skiftet fra at være ph.d.-studerende til at være postdoc?
Det var en relativ nem overgang. Det svære var at trække sig fra f.eks. laborato­riearbejdet og udføre de opgaver, jeg selv plejede at lave under studiet. I dag skal jeg sætte andre til disse opgaver. Jeg skal også til at bruge tid på at skrive ansøgninger, så jeg kan fortsætte med at forske, og man skal skrive relativt mange ansøgninger, for at få nok penge hjem. Så man skal både forske for de penge, man har fået, og skrive nye ansøgninger for at kunne fortsætte med at forske. Det kan være tidskrævende.
 
- Hvad er dine råd til andre, som overvejer et ph.d.-studie?
Vælg et emne, du synes er rigtig spændende. Tag en samtale med din kom­mende vejleder og find ud af, om du kan samarbejde med ham eller hende i de tre år og en barsel, som ph.d.-studiet varer. Det er vigtigt at være på både faglig og personlig bølgelængde. Hvis du har lysten, så er det bare at kaste sig ud i det – det er ikke kun Top 10-studerende, der kan tage en ph.d., for det er lysten, der skal drive værket.