Forsker i solceller

 

Michael Lillemose

Research & Development Engineer hos PhotoSolar ApS
Ph.d. fra DTU Nanotech, master fra DTU Fysik
Alder: 31
 
Vinduer med indbygget solafskærmning og solceller, der opsamler solens energi og herved producerer strøm! Virksomheden PhotoSolar er i gang med at udvikle og sætte sådan et vindue i produktion, så f.eks. store glasfacader i kontorbygninger kan omdannes til energirigtige strømkilder.
 
Ph.d. Michael Lillemose har nu i tre uger haft ansættelse i virksomheden PhotoSolar, som udvikler og producerer solceller, efter han afsluttede sin ph.d. på DTU Nanotech.
 
- Hvad beskæftiger du dig med i dit nuværende arbejde?
Jeg tog et spring over i et andet emneområde i forhold til min ph.d.-afhandling, da jeg flyttede fra universitets- og forskningsmiljøet til PhotoSolar. Til gengæld kan jeg trække på både min viden inde for fysik og min viden inden for nanoteknologi. Med min baggrund inden for fysik, som jeg har en master i fra DTU Fysik, kan jeg hurtigt sætte mig ind i, hvordan en solcelle fungerer. Suppleret med viden om nanoteknologi har jeg samlet tilegnet mig en masse gode værktøjer og viden om software, som jeg kan bruge direkte i mit arbejde med at udvikle solceller, der både kan fungere som solskærme og som solceller i et vindue. Solcellen ligger på et net, som er lamineret ind i selve vinduet. Der vil stadig trænge lys ind i lokalet, da vinduets gennemsigtighed kun er reduceret med 50 %.
 
- Hvad beskæftigede du dig med i din ph.d?
Her forskede jeg i og undersøgte bestemte materialer, der skal indgå i mikrochip. Jeg indgik i Nanoprobes-gruppen, hvor vi beskæftigede os med mikro- og nanomekanik i forbindelse med biologisk og kemisk sporing. Målet med forskningen er at bidrage til, at man f.eks. inden for sundhedsvæsnet ved hjælp af mikrochip kan foretage blodprøver, analyse og få svar på stort set en og samme tid, mens lægen står ved patienten. Derved undgår man den tidskrævende proces fra en blodprøve er taget over turen til laboratoriet og tilbage til læge og til sidst patient igen. Men de nye materialer, jeg var med til at undersøge og udvikle, kan anvendes i mange forskellige sammenhænge.
 
- Hvordan vurderer du skiftet fra at være ph.d.-studerende til at være ansat i erhvervslivet?
Nu har jeg kun været ansat i tre uger, så det er begrænset, hvad jeg har af erfaringer på området. Omvendt har jeg efter ti år i universitetsmiljøet også en trang til at komme ud at arbejde på en arbejdsplads, hvor vi har fokus på fælles projekter og produkter med salg for øje. Mellem min master og ph.d.-uddannelse arbejdede jeg i et halvt års tid hos Novo Nordisk Engineering, men fik nys om, at de havde opslået en ph.d.-stilling på DTU Nanotech, som var uhyre interessant for mig. Jeg så her en spændende mulighed for at anvende min viden fra masteruddannelsen til at kunne grave mig dybt ned i et emne, som jeg synes er interessant. Vi havde et unikt studiemijlø, vi var mange unge mennesker, og vi samarbejdede og hjalp hinanden undervejs. Blandt andet havde vi eksperimentelle projekter i DTU Danchips Rentrum, som har fremragende faciliteter til at foretage avanceret produktudvikling og prototyping. Her var vi en flok studerende, der havde et fagligt fællesskab og kunne hjælpe hinanden med både at benytte materiellet korrekt og videndele på hinandens projekter. I mit nuværende arbejde har vi ligeledes et fagligt fællesskab, men her arbejder vi ikke på hvert sit projekt, men samarbejder hen mod konkrete mål og produkter.
 
- Hvilken betydning har din forskning for samfundet?
Jeg har jo kun haft fat i et lille hjørne af forskningen inden for nanteknologi, men kort fortalt kan man sige, at forskning inde for området er med til at fremme forståelsen, udvikle designet og integrationen af funktionelle materialer og mikro- og nanoskalakomponenter på nanoskala, det vil sige fra 0,1 til 100 nanometer. Det gør det muligt helt nøjagtigt at kontrollere og styre helt ned på atomart og molekylært niveau og placere de enkelte molekyler og atomer således, at nye materialer og processer får helt bestemte funktioner og egenskaber, som ikke kan opnås på andre måder. Det kan dreje sig om udviklingen af chip til f.eks. sundhedssektoren eller miljøområdet.
 
- Hvad er dit råd til andre, der overvejer et ph.d.-studie?
Ph.d.-studier kan være meget forskellige. Men min erfaring er, at man skal lade være med at sætte sig for høje mål – man kan ikke løse alle verdens problemer under et treårigt ph.d.-studie – derfor er det vigtigt at være åben over for, at projektet ikke udvikler sig helt præcist, som man havde tænkt sig i starten. Giv dig lov til at blive klogere undervejs, så tingene kan ændre retning, hvis det er mest hensigtsmæssigt. Ting tager tid. Omvendt betyder det ikke, at man behøver at slække på ambitionerne, fordi man må skrue ambitionsniveauet ned i forhold til udgangspunktet.
 
- Hvorfor valgte du i sin tid at læse på DTU?
Jeg ville gerne læse fysik og stod og skulle vælge mellem DTU og Københavns Universitet. Jeg vidste, at jeg ikke ville være gymnasielærer, og med den store valgfrihed i forhold til fagene på DTU, kunne jeg se muligheder for mange forskellige typer jobs, når jeg blev færdig. Med hensyn til ph.d.’en var det oplagt at vende tilbage til DTU og læse, men det skyldes nok i lige så høj grad, at jeg kendte én i miljøet på DTU Nanotech, som varmt anbefalede mig at kaste mig ud i det.