Forskning for fremtidens miljø

Poul-Georg Moses

Post.doc. ved University of California Santa Barbara (USCB)
Officer af reserven, civilingeniør og ph.d. fra Center for Atomic Scale Materials Design (CAMD), Institut for Fysik, DTU
FritidsinteresseR: sejlsport og surfing
Alder: 31 år
 
Poul-Georg Moses er ansat ved University of California Santa Barbara, UCSB. UCSB kendetegner sig ved at have en stærk natur- og ingeniør-videnskabelig uddannelse og forskning. Han arbejder i "Materials Department", som står stærkt forskningsmæssigt inden for området, og - som noget specielt for amerikanske universiteter – foregår der rigtigt meget samarbejde på tværs af de enkelte grupper. I Poul-Georg Moses gruppe arbejder de med teoretisk beskrivelse af halvledere, og prøver at forstå de processer, der bestemmer halvlederes egenskaber for på den baggrund at forstå og forudse materialers egenskaber.
 
- Hvad beskæftiger du dig konkret med i dag?
”Jeg forsker i halvledere til fotokemisk brintproduktion. Jeg arbejder både med at beskrive, hvordan forskellige materialers fysiske egenskaber er, og hvad deres kemiske egenskaber er. En stor del af mit arbejde er at bestemme, hvilke problemer der er vigtige at løse, og hvordan de kan løses, og så selvfølgelig efterfølgende løse problemerne. Dette arbejde foregår oftest i samarbejde med enten mine kollegaer, eller med forskere fra andre institutter. En vigtig del af mit forskningsarbejde er at udgive de ting, jeg finder frem til, så også andre kan få glæde af resultaterne. Derfor skriver jeg også artikler og tager til konferencer for at møde andre, der arbejder inden for det samme område og udveksle erfaringer med dem”.
 
- Hvad beskæftigede du dig med, da du læste ph.d.?
”Jeg arbejdede med elektronstrukturberegninger inden for katalyse. En stor del af mit projekt foregik i tæt samarbejde med Haldor Topsøe A/S, hvor vi beskæftigede os med katalysatorer til at fjerne svovl fra olie. Dette er en meget vigtigt kemisk proces, som sørger for, at vores biler ikke forurener med svovl, som kan føre til smog og syreregn. Jeg arbejdede også med at designe nye katalysatorer. Her var jeg med til at finde nye katalysatorer til at fremstille brint elektrokemisk og desuden skabe grundlæggende forståelse af katalyseprocessen – en forståelse som kan hjælpe med til at gøre det hurtigere at finde nye katalysatorer”.
 
- Hvordan oplevede du skiftet fra ph.d.-studerende til at være en del af arbejdsmarkedet?
”Center for Atomic Scale Materials Design (CAMD) på DTU Fysisk har et virkeligt stærkt international forskningsniveau. Derfor var overgangen til Materials på UCSB mere eller mindre uden problemer. Det er sjovt og spændende at arbejde med anden type forskning, end det jeg beskæftigede mig med i min ph.d. Jeg havde med vilje valgt en post.doc. i en gruppe, der er eksperter i halvledere og ikke i katalyse, fordi jeg herved lærte nye metoder og skulle sætte mig ind i andre typer problemer. Der ud over er jeg meget glad for, at min ph.d. har givet mig muligheden for at få et internationalt job. Man får noget helt specielt ud af at komme ud af sine vante rammer - og hvis man kan vælge, så er Californien ikke det værste valg!”.
 
- Hvilken betydning oplever du, at din forskning og dit arbejde har for samfundet?
”Jeg er sikker på, at Haldor Topsøe A/S er meget glade for mit arbejde med afsvovlingskatalysatorer. Det er et af deres virkeligt vigtige produkter, og mit klare indtryk er, at den indsigt mit projekt har givet, er brugbar for dem.
 
Fordi computere i dag er blevet så hurtige, kan elektronstrukturberegninger bruges til at skabe grundlag for at designe nye katalysatorer. Jeg tror og håber på, at noget af den indsigt vi har fået i katalysatorer, vil føre til nye og bedre katalysatorer. Der er i hvert fald brug for dem, hvis nogle af de miljø- og energiproblemer vi har i dag, skal løses. Nu arbejder jeg med fotokemisk brintproduktion, der har potentialet til at blive en af de teknologier, der skal dæmpe afhængigheden af olie. Det er meget spændende, men også en stor udfordring, men jeg tror, at elektronstrukturberegninger vil hjælpe med til at løse udfordringerne”.
 
- Hvad oplevede du som godt eller skidt, da du læste ph.d.?
”Jeg har været meget glad for at arbejde sammen med en virksomhed under ph.d.-studiet. Det gav perspektiv og motivation. Jeg er dog også glad for, at jeg havde muligheden for at kombinere den anvendte del af mit projekt med en grundforskningsdel. Det har givet mig et godt og bredt fundament, som har været meget givtigt i min post.doc. Jeg var også meget glad for miljøet på CAMD, som har et dynamisk og hjælpsomt forskningsmiljø, med nogle virkeligt gode kolleger”.
 
- Hvad er dine råd til andre, der overvejer en ph.d.?
”Da moderne forskning i høj grad handler om at være god til at arbejde sammen, så synes jeg, man skal gøre, hvad man kan for arbejde sammen med andre. Det har jeg personligt lært meget af, og det kan bruges i alle sammenhænge. Jeg havde et DTU-stipendie, så mit samarbejde med Haldor Topsøe A/S var meget gnidningsfrit, men man skal være opmærksom på, at hvis virksomheden har penge i ens projekt, så er det vigtigt at have nogle helt klare retningslinier omkring samarbejdet”.
 
”Jeg har været meget glad for mine vejledere, men helt trivielt, så er vejlederen også uhyre vigtig. Derfor er det selvfølgelig en god ide at tale med vejlederen og sikre sig, at man er på bølgelængde. Da en ph.d. handler om at uddanne sig til at kunne forske, og da der er en smule mesterlære over det, så ville jeg også undersøge vejlederens egne forskningskompetencer. Det er selvfølgelig en relativ ting, men det er et godt tegn, hvis vejlederen har en forskergruppe og tidligere har uddannet ph.d.-studerende. Meget jordnært ville jeg også se på, om vejlederen har udgivet artikler, som bliver citeret af andre. Til sidst, så er det også vigtigt, at der er et godt miljø, det gør det sjovere at forske, fordi der er kollegaer, der beskæftiger sig med lignende ting - så er vejen til hjælp kortere”.