Frihed kræver selvstyring

Ane Mette Kjeldsen
 
Konsulent, Teknologisk Institut
Civilingeniør & Ph.d. fra BYG-DTU
Fritidsinteresser: Vildmarksvandring & sejlads
Alder: 30 år
 
På Teknologisk Institut deltager Ane Mette Kjeldsen i forsknings- og udviklingsprojekter og desuden arbejder hun bl.a. med tilstandsopgaver på eksempelvis brandskadede konstruktioner. Her undersøges, hvorvidt betonen har tilstrækkelig holdbarhed efter en brand, eller om det kan være nødvendigt med udskiftning. Ane Mette Kjeldsen er ligeledes tilknyttet Dancert, hvor hun medvirker i certificeringen af flyveaske og cement, nogle af delkomponenterne i beton.
 
- Hvad beskæftigede du dig med under din uddannelse?
På civilingeniørstudiet koncentrerede jeg mig i de sidste år om betonteknologi. Der er ikke et kursusudbud, der dækker en sådan faglig fokusering, men heldigvis var det muligt at få oprettet 3-4 specialkurser hos min kommende ph.d.-vejleder.
 
Derpå fik jeg et ph.d.-stipendiat, og jeg begyndte mit projekt i februar 2003. Jeg afleverede i slutningen af juli 2006 og forsvarede det 20. december 2006. I mit ph.d. – forløb arbejdede jeg med holdbarhed og pakningsanalyse af beton, mere specifikt med de interpartikelkræfter, der påvirker betonen inden den hærder.
 
- Hvad husker du som godt og dårligt fra dit ph.d.-projekt?
Det bedste er helt sikkert den store frihed. Man får faktisk foræret tre år til i fred og ro at gå helt i dybden med et selvdefineret emne, der har ens store interesse. Der er næppe andre tidspunkter i livet hverken før eller efter, hvor man får en sådan chance.
 
Hvis man skal pege på noget kritisk, må det nok være den almindelige tendens til overbud, der findes i de fleste ph.d.-ansøgninger, inklusiv min egen. Når man søger et stipendium skrues forventningerne til de faglige resultater urealistisk højt op. Det er også almindeligt kendt, at selv de bedst planlagte forskningsprojekter nødvendigvis må ændre fokus undervejs, så man ved jo fra starten udmærket, at ansøgningens målrettethed sjældent er realistisk. Groft sagt kan man sige, at det første ph.d.-år anvendes til at komme ind i emnet, så går der et år hvor man virkelig kan gå i dybden med det faglige arbejde, mens det sidste år i høj grad anvendes på at samle det hele inden afleveringen. Selv om det er en fantastisk chance at lave et ph.d.-projekt, kræver det selvstyring at administrere den store frihed.
 
- Hvordan vurderer du skiftet fra at være ph.d.-studerende til at blive konsulent i en virksomhed?
Efter i alt 9 år på universitetet glædede jeg mig unægteligt til at komme ud og afprøve noget af det jeg har lært i det virkelige liv. Det har været herligt at interagere med kolleger og at skulle samarbejde med mange forskellige mennesker om konkrete opgaver. Jeg har også haft stor frihed til selv at definere mine arbejdsområder og styre hen imod det jeg gerne vil beskæftige mig med.
 
- Hvilken betydning har din forskning og dit arbejde for samfundet?
Byggebranchen er en forholdsvis konservativ branche og udvikling af nye eller forbedrede materialer foregår ofte ved trial & error. For at sikre at branchen følger med i de teknologispring der foregår i andre brancher, er der et stort behov for forskning og udvikling. Derfor er det vigtigt, at vi her på betoncentret forsøger at gøre byggebranchen mere højteknologisk, og det er helt afgørende, at der fortsat foregår grundforskning på området.
 
- Hvorfor valgte du at studere på DTU?
Det var noget af et tilfælde. Jeg var piccoline i COWI, og dengang vidste jeg slet ikke hvad COWI var, men jeg så, at de rådgivende ingeniører beskæftigede sig med mine interesser som matematik, tegning og konstruktioner, og så besluttede jeg mig til at læse til civilingeniør.
 
- Hvad har ph.d.-studiet betydet for dig siden?
Den faglige ballast man får via et ph.d.-studie er ganske betydelig, hvilket giver god basis for et efterfølgende arbejde. Det er dog klart, at man i starten mangler nogle praktiske erfaringer. Som ph.d.-studerende lærer man også projektarbejde og eksempelvis rapportskrivning, der jo næsten altid er en væsentlig del af et konsulentjob og jeg føler at denne baggrund har gjort arbejdet langt nemmere end det ellers havde været. Man kan faktisk sige at ph.d.-studiet kvalificerer dig til alle aspekter af et konsulentjob, fra projektledelse til fagnørd.
 
- Hvad er dine råd til andre, som overvejer et ph.d.-studie?
Selv om mit ph.d.-studie i høj gar bestod af grundforskning og derfor ikke var kommercielt målrettet, har det ikke været noget problem at ”oversætte” mine kompetencer til anvendelse i en virksomhed. Derfor tror jeg, man roligt kan vælge emne udelukkende efter interesse. I ph.d.-forløbet får du nogle ting ind under huden, som du måske nok har lært under civilingeniørstudiet, men som du ikke har haft mulighed for at udnytte. Det er en meget stor mulighed at kunne gå fagligt i dybden, og man vil ikke fortryde, at man tog den chance.