Grøn teknologi til lastbiler og boliger

 

Navn: Mette Juhl Jørgensen

Stilling: Chief Operations Officer hos Topsoe Fuel Cell
Uddannelse: Ph.d. fra Keele University, UK, men udførte størstedelen af arbejdet på Risø DTU (dengang Forskningscenter Risø), hvor hun samtidig var ansat som forsker.
Alder: 42
 
Topsoe Fuel Cell blev stiftet i 2004 og har som mål at producere strøm og varme baseret på enten fossile brændsler eller biobrændsler ved hjælp af miljøvenlig teknologi. Siden slutningen af 1980’erne har Topsoe-koncernen samarbejdet med Risø DTU om brændselscelleteknologien. Topsoe Fuel Cell og Risø DTU forsker i og producerer såkaldte ’solid oxide fuel cells’, der består af tynde lag af keramiske materialer. Siden 2007 har Mette Juhl Jørgensen været ansat som Chief Operations Officer i den hastigt voksende virksomhed.
 
”I starten af 1990’erne var jeg ansat som forsker på Forskningscenter Risø (i dag Risø DTU), og det var oplagt at læse ph.d., hvis jeg skulle forsætte med at være en del af det faglige miljø. Derfor oplevede jeg det ikke som et skift at begynde på ph.d.’en, men mere som en fortsættelse af det, jeg allerede var i gang med. Jeg oplevede det som vigtigt at kunne skrive titlen ph.d. på visitkortet, især i det internationale forskningsmiljø, da uddannelsen er en blåstempling af ens faglige kompetencer. Jeg indskrev mig på Keele University i England, da det ikke var muligt at gennemføre netop mit ph.d.-forløb i Danmark. Min hovedvejleder var fra Keele University, hvor jeg tog over et par gange om året. Samtidig var jeg ansat som forsker og seniorforsker på Risø, hvor jeg også havde en vejleder. Ph.d.-afhandlingen er et resultat den forskning, jeg præsterede under min ansættelse på Risø”.
 
- Hvad beskæftigede du dig med, mens du læste ph.d.?
”Jeg forskede i keramiske brændselsceller og bidrog til fagområdet med viden om, hvordan man fremstiller cellerne og optimerer deres ydeevne. Brændselscellen omdanner den energi, der er bundet kemisk i et brændstof, til elektricitet. Brændstoffet kan for eksempel være naturgas eller biobrændsler. Formålet med forskningen var og er den dag i dag, at opnå højere effektivitet i konverteringsprocessen end i almindelige generatorer og kraftværker og dermed gøre el-produktionen mere miljøvenlig.
 
- Hvordan oplevede du skiftet fra at være ph.d.-studerende til at komme ud på arbejdsmarkedet?
”Da jeg afsluttede min ph.d. i årsskiftet 2000/2001 fortsatte jeg som forsker i et lille års tid på Risø. Herefter fik jeg arbejde hos Rockwool International, hvor jeg hovedsagligt beskæftigede mig med projektledelse og senere ledelse. Arbejdet her havde ikke direkte relation til det faglige indhold i min ph.d. Til gengæld havde årene som forsker rustet mig godt til at tænke og arbejde systematisk, sætte mig ind i nye fagområder og i det hele taget skabe overblik over komplekse problemstillinger”.
 
- Hvad beskæftiger du dig med i dag?
”I 2007 blev jeg ansat hos Topsoe Fuel Cell, hvor jeg har ansvar for de operationelle aktiviteter, nærmere betegnet udvikling, produktion og demonstration af de teknologier, vi udvikler. Man kan sige, at jeg er vendt tilbage til mit ’gamle’ fagområde. I dag har jeg da også et tæt samarbejde med mine tidligere kollegaer på Risø DTU. Jeg beskæftiger mig dog ikke meget med de rent tekniske aspekter, men mere med de overordnende linjer. Her giver min faglige baggrund mig en ballast i forhold til at forstå, hvad der ligger bag de teknologiske udfordringer og løsninger. Vi har endnu ingen kommercielle produkter, vi er et udviklingsfirma, men om et par år vil vi have produkter inden for ny energiteknologi klar til markedet. Vi satser på tre forretningsområder: 1) Mikrokraftvarmeanlæg, som er et miljøvenligt elværk, der omdanner for eksempel naturgas til strøm og varme i enfamilieshuse. 2) Supplerende forsyning af strøm til lastbiler, busser og mobile homes ved hjælp af brændselsceller, der omdanner diesel mere effektivt end dieselmotorer i tomgang eller dieselgeneratorer. 3) Lokal el-produktion på for eksempel hospitaler ved hjælp af brændselsceller, der omdanner naturgas til elektricitet og fungerer uafhængigt af det lokale elnet”.
 
- Hvilken betydning oplever du, at din forskning og arbejde har for samfundet?
”Vi udvikler grøn teknologi til produktion af miljøvenlig strøm og varme, som kan benyttes i alt fra lastbiler, boliger, institutioner og kraftværker som erstatning for dagens generatorer, naturgasfyr og konventionelle kraftværker. Jeg tror, at vores brændselscelleteknologi bliver en af de nye teknologier, som Danmark skal satse på og leve af i fremtiden og samtidig kan vores forskning og resultater medvirke til et grønnere miljø, ikke kun i Danmark, men i hele verden”.
 
- Hvad oplevede du som godt og skidt fra dit ph.d.-projekt?
”Det var en god oplevelse at få samlet så mange resultater sammen til en helhed. Det var også positivt at få mulighed for at fordybe sig i, hvad der normalt ikke er tid til i et almindeligt job. Men jeg fandt også ud af, at jeg ville ud i industrien, hvor jeg kunne fungere som generalist. Jeg er ikke typen, der skal bruge resten af mit arbejdsliv på forskning og fordybelse. Netop den erkendelse var noget jeg kom frem til, mens jeg læste ph.d.”.
 
- Hvad er dine råd til andre, som overvejer at læse en ph.d.?
”Find et emne, som du virkelig brænder for og synes er spændende! Overvej, hvad du vil bruge din ph.d. til, og om det er den rigtige vej at gå for dig. Og husk, at man ikke behøver at fortsætte med at arbejde som forsker eller specialist inden for fagområdet, når ph.d.-afhandlingen er afleveret. Ph.d.’en kan lige så vel hjælpe dig videre som leder inden for eksempel strategi- og udviklingsprojekter – hvis du vælger den karrierevej, betyder det også noget, at der står ph.d. på dit visitkort”.