Phd fra DTU Management

 

Flemming Larsson

Manager hos Ernst & Young
Uddannet maskinarbejder i 1988, akademiingeniør fra DIA i 1994, civilingeniør og ph.d. 2008 fra DTU Management.
Fritidsinteresser: Naturoplevelser, motionsløb, familie og venner
Alder: 42
 
I Ernst & Young's afdeling på Tagensvej i København sidder ph.d. og Manager Flemming Larsson og arbejder med projekt porteføljeledelse, som skal hjælpe kunderne med en effektiv prioritering, planlægning, og gennemførelse af deres samlede projekter. Revisions- og rådgivningsvirksomheden har afdelinger i 140 lande og 135.000 medarbejdere fordelt kloden rundt. Ernst & Young rådgiver private virksomheder og offentlige institutioner om alt fra forretningsudvikling og procesoptimering til projektledelse og risikostyring.
 
"Mit job består bl.a. i at hjælpe virksomheder med at skaffe det nødvendige overblik over projekterne og at klæde dem bedre på til at håndtere de samlede projekter. Uden en stærk styring på tværs af projekterne er der risiko for projektforstoppelse, og at realiseringen af virksomhedens strategi bliver svag og mangelfuld", siger Flemming Larsson.
 
- Hvad beskæftigede du dig med, mens du læste ph.d.?
Temaet for min ph.d. var ledelse af virksomheders samlede udviklingsprojekter. Jeg udviklede metoder og værktøjer, som understøtter virksomheder i arbejdet med at sammensætte en stærk portefølje af innovationsprojekter. Helt konkret udmøntede mit forskningsprojekt sig i 3 hovedresultater:
 
1) En model der viser, hvordan portefølje-processerne forløber i en virksomhed og sammenspillet mellem virksomhedens enkelte processer og de forskellige porteføljer.
2) Et "mindset", som forklarer hvorfor eksempelvis projektforstoppelse opstår i en virksomhed.
3) Et porteføljekort, dvs. en slags radarbillede, som visualiserer projektporteføljen, og dermed giver ledelsen et gennemsigtigt grundlag for at bl.a. vurdere de forskellige projekters sundhedstilstand, og beslutte deres prioritering.
 
Jeg udførte ph.d.-projektet som en central del af mit job som virksomhedskonsulent hos DI - det tidligere Dansk Industri. Derfor har det været helt naturligt at have en tæt industri-kontakt gennem hele forløbet. Og det har i høj grad medvirket til at gøre forskningsarbejdet både spændende og levende for mig. Ph.d.-afhandlingen er selvfølgelig teoretisk i sin tilgang, men er også udsprunget af helt konkrete samarbejder med virksomheder i både Danmark og ikke mindst USA. Kontakten til de amerikanske virksomheder fik jeg etableret i forbindelse med mit ophold som gæsteforsker på Massachusetts Institute of Technology (MIT) i Boston i ni måneder.
 
- Hvorfor valgte du at arbejde hos Ernst & Young?
"Kort fortalt, fordi jeg gerne ville have opgaver, der passer til lige netop mig, og de spidskompetencer jeg ligger inde med. Det var også vigtigt for mig, at have en udadvendt rolle med en stor kontaktflade til forskellige samarbejdspartnere - både eksternt og internt i virksomheden.
 
Og den mulighed fik jeg for fem måneder siden, hvor jeg fik ansættelse her. Netop fordi Ernst & Young er en stor global virksomhed, så kan jeg samtidig trække på utrolig mange erfaringer og kompetencer inden for virksomheden - både nationalt og internationalt. Det er en kæmpe fordel for kunden, fordi vi stiller med præcis det team, der skal til for at løse den konkrete opgave".
 
- Hvordan bruger du erfaringer og viden fra din ph.d. i dag?
"Jeg betragter ph.d.-studiet som en langsigtet investering. Det har nemlig blandt andet. givet mig stærke analytiske metoder og redskaber, som jeg i dag kan trække på og løbende bygge videre på i forhold til meget forskelligartede problemstillinger. Eller sagt med andre ord: Erfaringerne fra ph.d.-studiet rækker langt videre end blot det fagområde, som var fokus for forskningsarbejdet. Der er mere tale om en arbejdsform og tankegang".
 
- Hvorfor valgte du at læse ph.d. på DTU?
"Min løbebane er nok lidt utraditionel. Jeg startede karrieren hos MAN B&W Diesel, hvor jeg stod i lære, og efterfølgende arbejdede som maskinarbejder.
 
Samtidigt tog jeg aftenkurser og kvalificerede mig til at blive optaget på Danmarks Ingeniør Akademi (DIA-M). Jeg finansierede delvis uddannelsen ved at arbejde som maskinarbejder i ferien. Som akademiingeniør fik jeg arbejde hos Novo Nordisk Engineering, hvor jeg arbejdede som assistent for en projektleder med kvalitetssikring af procesanlæg. Sideløbende hermed efteruddannede jeg mig på DTU. Det var egentlig ikke planen, at jeg skulle have en færdig kandidatuddannelse. Jeg betragtede mere DTU's fagtilbud som en stor lækker "buffet", hvor jeg kunne tilegne mig den viden, jeg aktuelt havde brug for i mit job. Men det endte nu alligevel med en fuld civilingeniøruddannelse i 2000. Herefter fik jeg et job som projektleder på opbygning af en internetbaseret radiostation i Lissabon i Portugal.
 
Efter et års tid fik jeg lyst til at fordybe mig yderligere i produktudviklingsområdet, og vendte derfor tilbage til DTU for at læse ph.d. Det var naturligt for mig at vælge DTU, fordi jeg altid har kendt DTU som et sted, hvor der er højt til loftet, stor åbenhed og underviserne der engagerer sig levende og interesseret i de studerende og deres projekter".
 
- Hvordan oplevede du skiftet fra at være ph.d.-studerende til at være ansat hos Ernst & Young?
Som forskerstuderende skal du dokumentere alt helt ned i hjørnerne, og det siger sig selv, at det er meget tidskrævende. Den luksus har du ikke som konsulent, hvor kravene til at være konkret og løsningsorienteret er i højsædet. Jeg har med andre ord skullet lade forskerrollen træde i baggrunden. Problemer identificeres nemlig kun ved at være hos og samarbejde tæt med kunden - ikke bag pc'en. Der skal handles, og det kan kun ske, når man befinder sig dér, hvor problemerne er, og hvor løsningen skal forankres".
 
- Hvad oplevede du som godt og skidt fra dit ph.d.-projekt?
Det var meget positivt og inspirerende at samarbejde med mange forskellige mennesker i forskellige sammenhæng. Det fik jeg rig lejlighed til, da mit ph.d.-projekt i praksis var en central del af mit job som virksomhedskonsulent hos DI. Men det var til tider også stressende, fordi jeg konstant skulle balancere min tid mellem tre arbejdspladser; DTU, DI og de forskellige samarbejdsvirksomheder, som hver havde deres forventninger til min indsats.
 
Generelt synes jeg, at det at få lov til at gennemføre et ph.d.-studie i virkeligheden har været et stort privilegium, fordi jeg har fået lov til at fordybe mig i en spændende problemstillinger, mens jeg lærte, hvordan man kan løse dem på en struktureret måde.
 
Men alt det her er nok mere erkendelser, der er kommet bagefter. Samtidig må jeg også erkende, at det er netop den stresspåvirkning et ph.d.-forløb uvægerligt giver, der har klædt mig godt på til de opgaver, jeg får i dag. Der findes altid en løsning, og med de rigtige redskaber og den rette systematik, finder man den!"
 
- Hvad er dit råd til andre, der overvejer en ph.d.?
Vi hører konstant i medierne, at der bliver mangel på højtuddannet arbejdskraft over de næste mange år, så bare se at komme af sted! Betragt det som en investering i din fremtid. Set i det store livsperspektiv er tre år nemlig ikke lang tid, og du kommer til at arbejde med spændene opgaver og problemstillinger, som du kan løse på et højt niveau.