Fakta på bordet om økologisk fødevareproduktion

Annette Nygaard Jensen

Postdoc, DTU Fødevareinstituttet
 
I økologisk produktion af frugt og grønt anvender man organisk husdyrgødning. Det indebærer en større risiko for forekomst og overførsel af smitstoffer som salmonella, E. Coli og virus, hvis man sammenligner med konventionelle produkter. Men hvad ved man egentlig helt konkret om risikoen? Ph.d. og cand.scient. Annette Nygaard Jensen, DTU Fødevareinstituttet, er blandt de forskere, som er med til at give svar på netop sådanne spørgsmål. Siden hun begyndte på sin ph.d. har hun haft fokus på smitstoffer i de fødevarer, som vi forbrugere spiser. I dag er hun ansat på DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Mikrobiologi og Risikovurdering, Zoonoselab, men det hele begyndte med et ph.d.-projekt om økologiske svin.
 
- Hvad beskæftigede du dig med under din uddannelse?
Det var egentlig tilfældigt, at jeg kastede mig over økologien. Men efter en periode som forskningsassistent, er det naturligt, at man tager springet videre til at læse en ph.d. I mit ph.d.-projekt undersøgte jeg fødevaresikkerhed relateret til økologisk svineproduktion med særligt fokus på de sygdomsfremkaldende bakterier campylobacter og salmonella. Formålet var at reducere niveauet af bakterierne både før og efter slagtningen af svinene. Det var et deskriptivt projekt, som var defineret på forhånd af Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og fødevaresystemer, FØJO.
 
- Hvad husker du som godt fra dit ph.d.-projekt?
Jeg har ikke opfinder-genet i mig. Derfor var det rart for mig, at der var et projekt, som var beskrevet på forhånd. Der var konkrete opgaver, som skulle løses og konkrete forhold som skulle beskrives ud fra mine undersøgelser. Selv om projektet var designet på forhånd, gav det mig alligevel mulighed for at gøre det til mit eget. Det var et deskriptivt projekt, hvor mine forsøg altid ville lykkes, fordi jeg netop skulle beskrive, hvad der sker og ikke f.eks. opfinde nye metoder. Og så var det ikke mindst en stor tilfredsstillelse at gennemføre en ph.d.
 
- Havde du negative oplevelser under dit ph.d.-studie?
Nogle gange blev projektet meget praktisk orienteret i en retning, jeg ikke havde regnet med. Jeg skulle tage stilling til ting, som ikke var specielt ’forskeragtige’. F.eks. skulle jeg bruge tid på at finde ud af, hvor man skal bestille foder til svin, hvordan det leveres osv. Men samtidig gav det mig også mulighed for at komme hele vejen rundt i en svineproduktion, og det har givet mig god erfaring.
 
- Hvordan oplevede du skiftet fra at være ph.d.-studerende til at være ansat i DTU Fødevareinstituttet?
Det var ikke noget stort spring. Det var en glidende overgang, fordi jeg jo beholdt mine arbejdsområder, omgivelser og kollegaer. Det var mere en mental forandring fra at være studerende og kæmpe for et projekt til at være ’almindelig ansat’, hvor jeg også skulle løse opgaver for andre end mig selv. Jeg var meget glad for at få mulighed for at blive på instituttet, fordi jeg kan fortsætte mit arbejde inden for fagområdet og føre forskningen videre. Det havde måske været et antiklimaks at skulle ud i en virksomhed og ’blot’ bruge det, jeg vidste i forvejen, og ikke have mulighed for at forske og udvikle.
 
- Hvad er nytteværdien af din forskning for samfundet?
Min forskning bidrager til at kaste lys over forskellige aspekter inden for økologisk fødevareproduktion, som kan være med til at forbedre fødevaresikkerheden for forbrugerne. Inden for økologien er der mange fordomme og holdninger, hvor det er nødvendigt at få beviser på bordet for at finde ud af, hvordan det rent faktisk forholder sig. F.eks. kan forbrugerne godt lide tanken om, at deres økologiske grise har spist økologisk foder og levet i det fri på marken. Men måske er der større risiko for, at svinene videregiver bakterier til os mennesker, netop fordi de er eksponeret til det omgivende miljø. Det er blandt andet sådanne forhold min forskning kan være med til at kaste lys over og på den måde bidrage til at minimere risikoen for, at vi indtager fødevarer med sygdomsfremkaldende smitstoffer.
 
Hvorfor valgte du at læse din ph.d. på DTU?
Det var naturligt for mig at fortsætte i det miljø jeg var i og tage min ph.d.-uddannelse her. Jeg har et stærkt netværk i miljøet, og havde måske ikke søgt ph.d.-stillingen, hvis jeg ikke var en del af det.
 
Hvad har ph.d.-studiet betydet for dig siden?
Det er selvfølgelig fascinerende og interessant at arbejde med forskning og genere resultater, der giver større viden. De år jeg har beskæftiget mig med fagområdet har jo allerede givet mig en solid faglig ballast, som jeg kan trække på i de projekter, som jeg er involveret i nu. Blandt andet et samarbejde med Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, FØJU, hvor vi skal finde rutiner i produktionen af økologisk frugt og grønt, så man mindsker risikoen for smitte og samtidig sikrer en høj produktivitet. Desuden er jeg med i et EU-projekt, CORE Organic, som er et tre-årigt projekt på tværs af europæiske lande, der blandt andet har til formål at samle og udveksle viden om forskningen inden for økologiske madvarer og fødevareproduktion med det mål at etablere et fælles europæisk forskningsprogram inden for området.
 
Har du et godt råd til andre, som overvejer et ph.d.-studie?
Man skal ikke lade sig gå på af, at der er perioder i løbet af studiet, hvor man kan blive frustreret. Alle ph.d.’ere oplever perioder med frustration, det skal man bare igennem. Vær rimelig pragmatisk og forhold dig til, om det du fordyber dig i lige nu, kan munde ud i en artikel – det kan nemlig hjælpe dig til ikke at ryge ud af en tangent. Selv om det skal være sjovt at være ph.d.-studerende, er det jo også resultaterne, der tælle i sidste ende.