Det giver samfundsmæssig mening

Nina Tuxen

Gruppeleder hos Orbicon A/S
Civilingeniør og Ph.d. fra DTU Miljø
Fritidsinteresser: Spiller cello i et symfoniorkester samt badminton, golf, windsurfing og dyrker sejlads sammen med sin mand
Alder: 38 år
 
”Nogle opfatter det at starte på ph.d.-studiet som om man dermed efterfølgende er tvunget til at gå forskervejen i sin karriere. Det mener jeg ikke nødvendigvis er tilfældet. Jeg syntes alle muligheder fortsat er åbne, og jeg kan ikke se nogen ulemper ved at vælge ph.d.-studiet, også selv om man planlægger at komme ud i erhvervslivet.”
 
Når der sker lukninger af vandboringer herhjemme, er årsagen i mange tilfælde, at der er sket en forurening af grundvandet med pesticider, chlorerede opløsningsmidler eller andre miljøfremmede stoffer. Undersøgelse og efterfølgende rensning af disse typer forurening er det primære arbejdsfelt for Nina Tuxen. Nina Tuxen fik sin ph.d.-grad i 2002, og hun fortsatte på DTU Miljø som forskningsadjunkt og senere som lektor. Hun blev engageret i et EU-projekt og siden i et samarbejdsprojekt med det daværende Københavns Amt, indtil hun i 2007 blev ansat på Orbicon, hvor hun i starten havde en specialistrolle indenfor jord- og grundvandsforurening, der lå i umiddelbar forlængelse af hendes ph.d.-projekt og videre forskning på DTU. De seneste to år har Nina Tuxen imidlertid været gruppeleder, så selv om hun fortsat har føling med den faglige substans i kraft af afdelingens opgaver er en stor del af hverdagen nu optaget af ledelse, sparring og administrativt ansvar.
 
”Det er afgørende for de fleste af os her hos Orbicon, at vi beskæftiger os med noget der giver samfundsmæssig mening. Det er heldigvis umiddelbart nemt at forstå vigtigheden af at sikre rent grundvand og ren jordbund, så jeg har sjældent problemer med at forklare relevansen af min uddannelse og min beskæftigelse over for andre.”
 
- Hvad var emnet for dit ph.d.-projekt på DTU Miljø?
Jeg arbejdede med pesticidforurening, eksempelvis spild af pesticider på gårdspladser eller andre lokaliteter, hvor man håndterer sådanne stoffer, og hvor der kan opstå risiko for grundvandsforurening. Projektet gik ud på at undersøge og teste oprensningsmetoder til disse pesticid punktkilder, altså se om og hvordan man kan igangsætte rensning lige hvor spildet er foregået for at forhindre yderligere spredning af forureningen.
 
- Hvornår startede du på ph.d.-studiet?
Det var i 1999, under vejledning af Poul L. Bjerg og Hans-Jørgen Albrechtsen, og det var en afsluttende udløber af et større strategisk forskningsprogram om pesticider tilbage fra 1996, hvor både DTU og GEUS samt andre forskningsinstitutioner deltog. Selv om rammeprojektet var i sin afslutning var mange forskningsmiljøer blevet gearet til pesticidundersøgelser, og jeg havde undervejs et løbende samarbejde med andre ph.d.-studerende både studerende på DTU Miljø og på GEUS, som beskæftigede sig med tilgrænsende områder.
 
- Emnet tyder på at du også skulle en del i felten i løbet af projektperioden?
Ja, både boringer og vandprøvetagning udførte jeg ofte selv, og projektet krævede ligeledes omfattende laboratoriearbejde efterfølgende. Jeg opstillede blandt andet forskellige typer nedbrydningsforsøg og målte effekter efter ændringer på de forskellige parametre. Mit ph.d.-studium havde således mange praktiske aspekter, hvilket var en ganske behagelig afveksling fra det normale analysearbejde på computeren.
 
- Er det vigtigt for dig at have en ph.d.-grad?
Både ph.d.-forløbet og de efterfølgende år har givet mig mulighed for at dygtiggøre mig fagligt i miljøer, som virkelig stimulerer fordybelse, men selve ph.d.-projektet er også en mulighed for at opøve kompetencer i projektstyring og man får planlægning, milepæle, økonomi, ledelse og deadlines ind under huden, og det at kunne holde sig på sporet har jeg brug for hver dag i mit arbejde som gruppeleder.
 
- Kunne du have udfyldt samme rolle i dit arbejde med en uddannelsesmæssig baggrund inden for eksempelvis biologi eller geologi?
Når man er nyuddannet, er man ofte meget præget af den institution man kommer fra, men efter nogle år på arbejdsmarkedet i et tværfagligt miljø har de fleste nok nærmet sig hinanden og det faglige udgangspunkt får mindre betydning. Jeg mener dog, at ingeniører fra DTU udmærker sig ved, at vi har snust til mange forskellige fagdiscipliner, og at vi har prøvet at koble forskellige områder sammen til en helhed. Hvis man eksempelvis sammenligner med en geolog, er vedkommende naturligvis fagligt uovertruffen på sit eget felt, men som regel mindre vidende på andre områder. På miljøområdet har man både behov for kemi, geologi, biologi, hydrogeologi og matematik, og det er ingeniører rigtig gode til at sætte sammen. På DTU er vi også opdraget med en kultur, der tilsiger, at projekter skal afleveres til tiden, og at der hyppigt er korte, stramme tidsfrister for opgaverne, og det er jo en særdeles praktisk ballast at have med i en konsulentvirksomhed, hvor den slags kompetencer er i høj kurs.