På dit 3. og 4. semester vil du fortsat have kurser i kemi, og du vil blive introduceret for kemisk procesteknik. Du vil også skulle følge et grundlæggende kursus om fysik.
Du skal desuden have et større projekt om kemi og teknologi, hvor du bl.a. skal undersøge forretningsmulighederne i innovative idéer inden for det kemiske og kemitekniske område.
På dit andet og tredje år har du stor valgfrihed og kan frit sammensætte dine kurser, så du får den uddannelse, der passer til dig. Nogle af kurserne skal du vælge inden for fastlagte emner, og andre er valgfrie kurser.
Et af de emner, du kommer omkring i løbet af din uddannelse, er programmeringer og databehandling. Typisk vil det være på tredje eller fjerde semester.
De fleste vælger at tage det obligatoriske kursus ”Ingeniørfagets videnskabsteori” på 6. semester, men du kan også vælge at passe det ind tidligere i studiet.
Du afslutter din uddannelse med et bachelorprojekt. Her skal du bruge det, du har lært gennem din uddannelse, til at løse en større opgave – i nogen tilfælde i samarbejde med en virksomhed.